Introduktion om
straffuldbyrdelsesrettens område og forord

 



Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

Opdateret 15. oktober 2011


Den 1. juli 2001 trådte "lov om fuldbyrdelse af straf mv." (sædvanligvis kaldet "straffuldbyrdelsesloven") i kraft. Loven regulerer blandt andet de rettigheder og pligter, som indsatte i danske fængsler og arresthuse har. Indtil juli 2001 var der kun få egentlige lovbestemmelser om straffuldbyrdelse. Disse fandtes i straffeloven og i retsplejeloven. Det fremgik af straffelovens § 49, stk. 1, at Justitsministeren var bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fuldbyrdelsen af frihedsstraf. Justitsministeren fastsatte disse regler i Bekendtgørelse nr. 423 af 21. juni 1973. Bekendtgørelsen var omfattende, hvilket indebar, at reglerne om straffuldbyrdelse i Danmark i vidt omfang var administrative. Bekendtgørelsen blev ophævet, da straffuldbyrdelsesloven trådte i kraft i juli 2001. Se også
Den nu ophævede straffelov af 10. februar 1866, som indeholdt en del bestemmelser af straffuldbyrdelsesretlig karakter.

I straffuldbyrdelsesloven findes reglerne om, hvordan straf skal fuldbyrdes (gennemføres). Det fremgår af lovens § 1, at loven regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring.

Det er i straffuldbyrdelsesloven blandt andet bestemt, at det er Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, som varetager den centrale ledelse af straffuldbyrdelsesområdet. Det er endvidere bestemt, at der i Danmark skal forefindes åbne og lukkede fængselsinstitutioner, og at udgangspunktet er, at straf skal udstås i åbne institutioner. Det fremgår af loven, at der for straffuldbyrdelsen gælder et såkaldt "normaliseringsprincip", som fastslår, at indsatte i fængsler og arresthuse som udgangspunkt har de samme rettigheder som andre borgere dog med de indskrænkninger, som gennemførelsen af selve frihedsberøvelsen nødvendiggør. Det følger også af loven, at straf skal fuldbyrdes med "fornøden hensynstagen" såvel til straffens gennemførelse som til den dømtes resocialisering. Regler om for eksempel indsattes adgang til udgang, besøg, brevveksling, adgang til lægehjælp, adgang til gudstjenester, beskæftigelsesmuligheder og fritidstilbud behandles også i straffuldbyrdelsesreglerne. Straffuldbyrdelsesloven indeholder bestemmelser om, hvilke indgreb, magtmidler mv., der må anvendes mod indsatte. Der er fastsat regler om disciplinærstraffe mod indsatte, der overtræder de særlige regler, der gælder i fængsler og arresthuse. Er en person varetægtsfængslet, behandles en del af reglerne om dennes rettigheder og pligter i retsplejelovens kapitel om varetægtsfængsling, medens andre regler behandles i straffuldbyrdelsesloven. Reglerne om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelsen findes i straffuldbyrdelsesloven, medens reglerne om, hvornår en person kan prøveløslades, findes i straffelovens §§ 38 til 42. Da reglerne om behandlingen af sager om prøveløsladelse findes i straffuldbyrdelsesloven, behandles samtlige regler om prøveløsladelse i herværende fremstilling i straffuldbyrdelsesretten og ikke i strafferetten.

Denne fremstilling tilstræber en grundig behandling af de regler og den praksis, der regulerer de rettigheder og pligter, som indsatte i fængsler og arresthuse har. Retskilderne er blandt andet udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, administrative afgørelser og i et beskedent omfang afgørelser fra domstolene. Efterhånden findes der en forholdsvis detaljeret regulering af straffuldbyrdelsesretten i internationale konventioner som for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Fremstillingen beskæftiger sig i vidt omfang også med at undersøge og beskrive sådan regulering. Blandt andet afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og udtalelser fra Den Europæiske Torturkomite (CPT) får i stigende grad betydning på straffuldbyrdelsesområdet. Sådanne retskilder får megen opmærksomhed i herværende fremstilling (se nærmere herom under straffuldbyrdelsens retskilder).

Fra februar 2010 er undertegnede begyndt at indordne mest mulig straffuldbyrdelsesretlig information i kommentarerne til de relevante straffuldbyrdelsesretlige regler. Udgangspunktet er således, at læseren ikke længere behøver at lede efter straffuldbyrdelsesretlige regler på andre dele af KRIMs hjemmeside - al information om en bestemmelse, som KRIM er i besiddelse af, skal efterhånden kunne findes under bestemmelsen i denne fremstilling.

Oprindeligt var målgruppen for fremstillingen sagsbehandlerne i KRIMs Retshjælp, som i vidt omfang beskæftiger sig med straffuldbyrdelse. Fra 1998 til 2006 samlede KRIM information om straffuldbyrdelsesretlig praksis på en intern server, som medarbejderne havde adgang til fra KRIMs terminaler. Fra sommeren 2006 begyndte KRIM at lægge denne information frem på www.krim.dk. Dette er gjort ud fra en filosofi om, at alle interesserede bør have videst mulig adgang til information om reguleringen af de alvorlige indgreb i menneskers liv, som straffuldbyrdelsesretten handler om.