Af advokat Claus Bonnez,
formand for Landsforeningen KRIM
Opdateret 15. oktober 2011
Den 1. juli 2001 trådte "lov om fuldbyrdelse af
straf mv." (sædvanligvis kaldet "straffuldbyrdelsesloven") i kraft.
Loven regulerer blandt andet de rettigheder og pligter, som indsatte
i danske fængsler og arresthuse har. Indtil juli 2001 var der kun få
egentlige lovbestemmelser om straffuldbyrdelse. Disse fandtes i
straffeloven og i retsplejeloven. Det fremgik af straffelovens § 49,
stk. 1, at Justitsministeren var bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om fuldbyrdelsen af frihedsstraf. Justitsministeren fastsatte
disse regler i
Bekendtgørelse nr. 423 af 21. juni 1973. Bekendtgørelsen var
omfattende, hvilket indebar, at reglerne om straffuldbyrdelse i
Danmark i vidt omfang var administrative. Bekendtgørelsen
blev ophævet, da straffuldbyrdelsesloven trådte i kraft i juli 2001.
Se også
Den nu ophævede straffelov af 10. februar 1866,
som indeholdt en del bestemmelser af straffuldbyrdelsesretlig
karakter.
I straffuldbyrdelsesloven findes reglerne om, hvordan straf skal
fuldbyrdes (gennemføres). Det fremgår af lovens § 1, at loven
regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe, betingede
domme, samfundstjeneste og forvaring.
Det er i straffuldbyrdelsesloven blandt andet bestemt, at det er
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, som
varetager den centrale ledelse af straffuldbyrdelsesområdet. Det er
endvidere bestemt, at der i Danmark skal forefindes åbne og lukkede
fængselsinstitutioner, og at udgangspunktet er, at straf skal udstås
i åbne institutioner. Det fremgår af loven, at der for straffuldbyrdelsen
gælder et såkaldt "normaliseringsprincip", som fastslår, at indsatte
i fængsler og arresthuse som udgangspunkt har de samme rettigheder
som andre borgere dog med de indskrænkninger, som gennemførelsen af
selve frihedsberøvelsen nødvendiggør. Det følger også af loven, at
straf skal fuldbyrdes med "fornøden hensynstagen" såvel til
straffens gennemførelse som til den dømtes resocialisering. Regler om
for eksempel indsattes adgang til udgang, besøg,
brevveksling, adgang til lægehjælp, adgang til gudstjenester,
beskæftigelsesmuligheder og fritidstilbud behandles også i
straffuldbyrdelsesreglerne. Straffuldbyrdelsesloven indeholder
bestemmelser om, hvilke indgreb, magtmidler mv., der må anvendes mod
indsatte. Der er fastsat regler om
disciplinærstraffe mod indsatte, der
overtræder de særlige regler, der gælder i fængsler og arresthuse. Er en
person varetægtsfængslet, behandles en del af reglerne om dennes
rettigheder og pligter i
retsplejelovens kapitel om varetægtsfængsling, medens andre
regler behandles i straffuldbyrdelsesloven. Reglerne om benådning og
udsættelse af straffuldbyrdelsen findes i straffuldbyrdelsesloven,
medens reglerne om, hvornår en person kan prøveløslades, findes i
straffelovens §§ 38 til 42. Da reglerne om behandlingen af sager om
prøveløsladelse findes i straffuldbyrdelsesloven, behandles samtlige
regler om prøveløsladelse i herværende fremstilling i straffuldbyrdelsesretten og ikke i strafferetten.
Denne fremstilling tilstræber en grundig behandling af de regler og den praksis,
der regulerer de rettigheder og pligter, som indsatte i fængsler og
arresthuse har. Retskilderne er blandt andet udtalelser fra
Folketingets Ombudsmand, administrative afgørelser og i et beskedent
omfang afgørelser fra domstolene. Efterhånden findes der en forholdsvis
detaljeret regulering af straffuldbyrdelsesretten i internationale
konventioner som for eksempel Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Fremstillingen beskæftiger sig i vidt
omfang også med at undersøge og beskrive sådan regulering.
Blandt andet afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
og udtalelser fra Den Europæiske Torturkomite (CPT) får i
stigende grad betydning på straffuldbyrdelsesområdet. Sådanne
retskilder får megen opmærksomhed i herværende fremstilling (se
nærmere herom under
straffuldbyrdelsens retskilder).
Fra februar 2010 er undertegnede begyndt at indordne mest mulig
straffuldbyrdelsesretlig information i kommentarerne til de
relevante straffuldbyrdelsesretlige regler. Udgangspunktet er således, at læseren
ikke længere behøver at lede efter straffuldbyrdelsesretlige regler
på andre dele af KRIMs hjemmeside - al information om en
bestemmelse, som KRIM er i besiddelse af, skal efterhånden kunne
findes under bestemmelsen i denne fremstilling.
Oprindeligt var målgruppen for fremstillingen sagsbehandlerne i
KRIMs Retshjælp, som i vidt omfang beskæftiger sig med
straffuldbyrdelse. Fra 1998 til 2006 samlede KRIM information om
straffuldbyrdelsesretlig praksis på en intern server, som
medarbejderne havde adgang til fra KRIMs terminaler. Fra sommeren
2006 begyndte KRIM at lægge denne information frem på www.krim.dk. Dette er gjort ud fra
en filosofi om, at alle interesserede bør have videst mulig adgang til information
om reguleringen af de alvorlige indgreb i menneskers liv, som
straffuldbyrdelsesretten handler om.
|