Fængselsforholdene stresser de indsatte og ødelægger arbejdsmiljøet for personalet

Århus, den 29. oktober 2006

Af Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

Efter et studie af publikationen "Faglig viden om stress" fra 2004 udgivet af "Nationalt center for sundhedsfremme på arbejdspladsen" (NCSA) er det ikke svært at forstå, hvis indsatte i danske (og sikkert også mange andre landes) fængsler til tider har en uhensigtsmæssig adfærd. Forholdene stresser de indsatte, hvilket påvirker disses adfærd på en ugunstig måde. De indsattes uheldige adfærd er en naturlig konsekvens af den måde, som fængslet er indrettet på, og den måde, som dele af personalet opfører sig over for de indsatte på.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at dem, som spærrer andre mennesker inde, har stor indflydelse på de indespærredes adfærd. Anbringer man for eksempel mange mennesker på meget lidt plads, opfører disse sig naturligvis på en ganske anden måde, end hvis de anbringes i mere normale rammer. Udsættes de samtidigt for nedværdigelser og andre krænkelser, bidrager dette yderligere til en afvigende adfærd.

Publikationen fra NCSA bekræfter blot, at mennesker, som behandles dårligt, opfører sig dårligt. Publikationen er interessant i forhold til kriminalforsorgen, blandt andet fordi det på det seneste flere gange har været hævdet, at fængselspersonalet har et meget dårligt arbejdsmiljø, og at dette i det væsentlige skyldes de indsattes adfærd. Jeg har i den anledning i en artikel fra september 2006 hævdet, at fængselsbetjentene i danske fængsler langt hen ad vejen kan takke sig selv for deres dårlige arbejdsmiljø. I artiklen henviser jeg til en undersøgelse foretaget af kriminalforsorgen i 2002, hvor det blandt andet hævdes, at det ikke skyldes de indsattes adfærd, men kollegaernes adfærd, at mange nyansatte fængselsfunktionærer hurtigt siger deres stilling op og forlader kriminalforsorgen.

Publikationen fra NCSA bekræfter efter min opfattelse, at man ikke kan forbedre personalets arbejdsmiljø, uden at man samtidigt sikrer, at de indsattes livsvilkår i fængslerne er rimelige. Det er min opfattelse, at de indsatte stresses og i øvrigt behandles på en måde, der gør, at de bliver utilpassede. En anderledes adfærd hos personalet og fængselsledelsen ville efter min opfattelse kunne bidrage til en anderledes adfærd hos de indsatte, som blandt andet ville kunne bidrage til et bedre arbejdsmiljø hos de ansatte.   

På side 3 i publikationen fra NCSA opregnes eksempler på såkaldte "stressorer", som ifølge publikationen "er de forskellige omstændigheder, som skaber stressreaktonerne".

En fængselsdom anses for at høre til de "eksistentielle stressorer", "flytning" nævnes som et eksempel på en anden "eksistentiel stressor". Endelig fremhæves skilsmisse, separation og arbejdsløshed som eksempler på andre "eksistentielle stressorer".

En fængselsdom fører meget ofte til, at en person bliver arbejdsløs, hvis ikke den pågældende allerede er det i forvejen. En fængselsdom fører også ofte til, at den pågældende forlader - eller  bliver forladt af - sin samlever. En fængselsdom medfører således ofte, at flere eksistentielle stressorer indtræder stort set samtidigt.

Siden 2002, hvor nye regler har ført til, at fængselspersonalet kan flytte indsatte for eksempel fra et åbent til et lukket fængsel uden at skulle give nogen begrundelse, har KRIM oplevet mange henvendelser fra indsatte, som bliver flyttet fra et fængsel til et andet, fordi de klager over personalet eller involverer sig i talsmandspolitisk arbejde i fængslet. Da "flytning" i sig selv er fremhævet blandt de "eksistentielle stressorer", finder jeg det relevant også at påpege denne problemstilling i denne artikel.

Som "fysiske stressorer" fremhæver NCSA blandt andet "støj, trafik og mennesker". Såvel i de lukkede fængsler som i de åbne stuves mange mennesker med massive sociale problemer sammen på meget lidt plads. Dette er især taget til i de senere år, hvor der er blevet mange flere indsatte i fængslerne, som følge af, at politikere, der ikke evner at udvikle bedre konfliktløsningsmidler end fængselsstraf, er kommet til magten.

Blandt de "psykologiske stressorer" fremhæver publikationen fra NCSA (også på side 3) "manglende forudsigelighed", "dominans- og underkastelsesoplevelser", "manglende mening", "straf", "manglende kontrol og indflydelse", "kedsomhed" og "skyldfornemmelser". Flere indsatte fortæller til KRIM, at grupper af fængselsbetjente efter deres opfattelse nærmest målbevidst arbejder for, at de indsatte i videst muligt omfang møder disse stressorer i forbindelse med fængselsstraffen. Indsatte fortæller således, at den behandling, som de får, skal bidrage til "skyldfornemmelser", og at flere fængselsbetjente (nogle mere end andre) formår at stimulere de indsattes følelse af manglende kontrol og indflydelse. Vilkårlige flytninger fra fængsel til fængsel (eller blot rygterne om sådanne flytninger blandt andre indsatte) opleves af mange indsatte som en faktor, der er yderst stressende. Disse mange anklager mod en større eller mindre gruppe af fængselsbetjente fra de indsatte førte i sommeren 2006 til, at KRIM udgav artiklen "Psykopater blandt fængselsbetjente?" Denne artikel tager udgangspunkt i Sanne Udsens bog "Psykopater i jakkesæt", hvor det blandt andet hævdes, at psykopater tiltrækkes af stillinger i politiet og andre institutioner med særlig magt. 

De regelmæssige urinprøver, som i 2005 blev indført i fængslerne, som alle indsatte - også indsatte som ikke plejer omgang med euforiserende stoffer - udsættes for, opleves tilsvarende som meget stressende. Urinprøverne er officielt begrundet i, at man vil have de indsatte til at nedbringe brugen af euforiserende stoffer i fængslet. Mange indsatte fortæller, at de føler, at urinprøverne i virkeligheden er begrundet i et ønske om at straffe - eller stresse - de indsatte yderligere.

I publikationen opstilles eksempler på stresssymptomer. Blandt disse nævnes "lav selvfølelse", "vrede", "aggressivitet" og "øget brug af stimulanser".

Loven om stikprøvevise urinprøver er formentlig et af de bedste eksempler på en lov, som bider sig selv i halen. Meningen angives at skulle være, at de indsatte i mindre grad skulle tage stoffer. Indsatte fremhæver ofte disse urinprøver som et eksempel på ubehagelige dominans- eller underkastelsesoplevelser. Netop sådanne oplevelser fremhæves i publikationen fra NCSA som eksempler på oplevelser, som fremmer stress og dermed brugen af stimulanser. Fængselsfunktionærer hævder ofte i pressen, at de indsatte er blevet mere aggressive, hvilket ikke er uinteressant i relation til denne artikel, idet publikationen også fremhæver sådan adfærd som en reaktion på stress.

Advokat Claus Bonnez er formand for Landsforeningen KRIM.
 

Publikationer fra KRIM