Kommentarer til reglerne om beskæftigelse, adgang til uddannelse mv.

 


Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Sidst opdateret 17. januar 2015




 

§ 38. En indsat har ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.  
 
Stk. 2. Justitsministeren kan, hvor praktiske eller andre særlige hensyn gør det nødvendigt, fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges for bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte. Indsatte skal dog så vidt muligt tilbydes beskæftigelse.  
 
§ 39. Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold.

Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 skal der så vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet. Den indsatte skal vejledes om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe manglende skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.
 
 
§ 40. Institutionens arbejdspladser skal være indrettet således, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.  
   
§ 41. Justitsministeren fastsætter regler om de indsattes beskæftigelse, herunder om, at beskæftigelsespligten skal tilrettelægges under hensyn til de indsattes religiøse tilhørsforhold.  

Bemærkningerne til §§ 38 til 42 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Europarådets anbefaling R (89)12 fra 1989 om adgangen til uddannelse for indsatte.

Justitsministeriets svar på spørgsmål nr. 282 fra retsudvalget om afskedigelse af fængselslærere af besparelseshensyn - 2010

Afskedigelse af fængselslærere for at spare penge (Fængselslærerforeningens formandsberetning 2011)

I Justitsministeriets svar af 18. maj 2010 til retsudvalgets spørgsmål nr. 959 oplyser justitsministeren, at der "i størstedelen af fængslerne tilbydes systematisk studievejledning" til de indsatte.

I Justitsministerens svar af 11. oktober 2010 på spørgsmål nr. 1559 (Alm. del) fra retsudvalget, redegøres der forholdsvist grundigt om de indsattes uddannelsesniveau, idet der henvises til det undersøgte om de indsattes uddannelsesniveau i
”Indsatte i danske fængsler – Uddannelse og uddannelsesønsker” af Peter Koudahl, DPU fra 2007, hvoraf det blandt andet fremgår, at 11,5 pct. af de indsatte, der har besvaret spørgeskemaet, har angivet ikke at have nogen uddannelse, 33,8 pct. har angivet at have gennemført en uddannelse på grundskoleniveau, mens 13 pct. har gennemført uddannelse på studieforberedende niveau. 16,5 pct. har angivet at havegennemført et erhvervsmæssigt grundforløb, mens 26,6 pct. har angivet at have en hel erhvervsuddannelse/svendebrev. Endelig har 2 pct. angivet at have gennemført en mellemlang videregående uddannelse og yderligere 2 pct. at have gennemført en længerevarende videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Justitsministeren oplyser i øvrigt i undersøgelsen, at der ikke findes nogen central registrering i kriminalforsorgen, der løbende overvåger de indsattes uddannelsesniveau. Det svares også på, hvilke uddannelsesmæssige tilbud, der aktuelt var i fængslerne.

Af justitsministerens svar af 6. juni 2011 på retsudvalgets spørgsmål nr. 858 fremgår af side 8 blandt andet følgende: "Unge varetægtsarrestanter i arresthusene tilbydes generelt undervisning op til 10. klasses niveau".

I Justitsministeriets svar af 1. juni 2011 til retsudvalgets spørgsmål nr. 35 benægter ministeriet, at der er sket nedlæggelse af værksteder i kriminalforsorgens institutioner.

Uddannelse i fængslerne, Hvad siger de indsatte? En interviewundersøgelse
, Peter Damlund Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Århus Universitet, Juni 2010

Kostpenge, Købmand, arbejdstøj. FOB.93.132

Ret til undervisning. FOB.90.129

Ret til beskæftigelse (undviger). FOB.88.133

FOB 1957.233 - Udtalt overfor Direktoratet for Fængselsvæsenet, at man så vidt muligt bør søge frem til en ordning, hvorefter alene en fanges faglige kvalifikationer er afgørende for, om han indstilles til svendeprøve. (J. nr. 1009/57).

FOB 1956.91 - Klage fra en fængselsfange over, at en medfange var beskæftiget med statistisk arbejde vedrørende recidivprocenten for psykopatforvarede og fængselsfanger. - Sagen gav ikke anledning til kritik. (J. nr. 42/56).

side 35 til 63 i 1. betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946, fortælles om fængselsvæsenets historie og navnlig om arbejdsdriften i fængselsvæsenet i tiden frem til umiddelbart efter anden verdensskrig.
 

Arbejdets karakter (ydmygende arbejde mv.)

Indsatte bør for eksempel ikke vaske op efter fængselspersonalet og lignende.

Af side 22 i Folketingets Ombudsmands opfølgning af sin inspektion af statsfængslet i Vridsløselille den 13. og 14. juni 2013 anfører Folketingets Ombudsmand blandt andet følgende:

"..Jeg udtalte i min opfølgningsrapport (nr. 1) at arbejdsopgaver der indebærer at de indsatte skal rydde op efter personalet o.l., er egnet til at give forholdet mellem de indsatte og personalet en tjenesteforholdslignende karakter. Dette kan opleves som ydmygende og krænkende for de indsatte der som frihedsberøvede befinder sig i en ømfindtlig situation i den henseende. Efter min opfattelse bør man derfor være tilbageholdende med at pålægge indsatte sådanne opgaver. Grænsen mellem acceptable opgaver som også kan involvere oprydning og rengøring efter personalet (f.eks. rengøring af fællesarealer, toiletter osv.), og opgaver som får karakter af særlig servicering af personalet, er naturligvis vanskelig at trække. I det foreliggende tilfælde var der imidlertid tale om opvask efter fængselsfunktionærernes – som jeg må forstå det – rent private benyttelse af køkkenet på afdelingen. Dette var efter min opfattelse meget uheldigt. .."


Sanktionerne for indsattes arbejdsvægring (beskæftigelsesvægring)

Af bemærkningerne til lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf, § 42, stk 3, følger blandt andet:

"... Arbejdsgruppens forslag om tilsidesættelse af beskæftigelsespligten bygger på AUF-betænkningens indstilling, hvorefter der ikke bør kunne ske indskrænkning i den dømtes mulighed for fællesskab med andre dømte i fritiden i ordinære tilfælde af individuel arbejdsvægring. Adgangen til at anvende disciplinærstraf i form af strafcelle eller til at anbringe den dømte i enrum bør derfor ophæves, og der bør alene kunne reageres med økonomiske virkemidler.

Efter AUF-udvalgets opfattelse bør det bero på den enkelte institutions interne regler og muligheder, hvor den dømte skal opholde sig i arbejdstiden, så længe arbejdsvægringen vedvarer. Foruden tab af løn i vægringsperioden skal reaktionen være et ekstraordinært løntræk i den efterfølgende arbejdsindtjening samt eventuelt forringet lønmæssig status i et nyt arbejdspengesystem. Det ekstraordinære løntræk foreslås generelt fastsat til et bestemt beløb pr. arbejdsvægringsdag. AUF-udvalgets forslag berører ikke de gældende regler om anvendelse af sanktioner i tilfælde af kollektiv arbejdsvægring eller aktioner, der i øvrigt indebærer en risiko for fængslets orden eller sikkerhed.

AUF-udvalgets og arbejdsgruppens forslag har været gennemført forsøgsvis i kriminalforsorgens institutioner siden 1. januar 1993 ...
"

Af Betænkning 1058 - Arbejde, Undervisning, Fritid, bind 1 - 1986 fremgår af side 11, 2. spalte, blandt andet følgende:

".. I tilfælde af forsinkelse til arbejdet eller individuel arbejdsvægring skal der i almindelighed ikke længere kunne ske indskrænkning i den indsattes mulighed for fællesskab med andre indsatte i fritiden, altså disciplinærstraf i form af strafcelle eller enrumsanbringelse. Reaktionen skal alene være løntræk samt eventuelt forringet lønmæssig status i et nyt arbejdspengesystem, jfr. punkt 8 nedenfor..."

Arbejdsvægrende indsætte må ikke anbringes i særligt spartansk indrettede celler ("kedeceller") i arbejdstiden for at motivere dem til arbejde mv.

side 25 til 29 i Opfølgningsrapport af Folketingets Ombudsmands rapport vedrørende inspektionen i Anstalten ved Herstedvester i februar 2005 kritiseres brugen af særligt spartansk indrettede celler til ophold i arbejdstiden for indsatte, der udøver beskæftigelsesvægring (arbejdsvægring). Direktoratet for Kriminalforsorgen erkender i et svar til ombudsmanden, at anbringelse i en celle af indsatte, der ikke vil arbejde, ikke må "træffes med pønalt sigte eller som pression for at få den indsatte til at påtage sig beskæftigelse". 

Ombudsmanden bemærkede i udtalelsen, at han var opmærksom på, at straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr. 2, som alternativ til ophold i eget opholdsrum hjemler anbringelse af arbejdsvægrende på anvist sted i arbejdstiden. Da en indsat ikke må anbringes efter denne bestemmelse med et "pønalt sigte eller som pression for at få den indsatte til at påtage sig beskæftigelse", kan det udledes af udtalelsen, at der skal være sædvanligt udstyr i den celle, hvor den indsatte anbringes efter bestemmelsen, hvis ikke den indsatte kan opholde sig i egen celle for eksempel på grund af manglende personale på den indsattes afdeling i arbejdstiden. 

Danske virksomheder betragter indsattes arbejdskraft som billig arbejdskraft


På linket http://www.danfoss.com/AboutUs/Sustainability/Human_rights/Case+prison+labour+in+DK.htm fortæller en stor dansk virksomhed, at den benytter indsattes arbejdskraft til montagearbejde, fordi anden arbejdskraft i Danmark er for dyr ("too expensive"). Videre oplyser virksomheden, at alternativet ville være at få samme arbejde udført i Polen eller Kina. Se udateret skrivelse fra virksomheden.
 

Indsattes ret til at uddanne sig under opholdet i fængsel eller arresthus

I Velyo Veley mod Bulgarien afgjort af EMD den 27. maj 2014 under sagsnummer 16032/07, hvor der blev statueret krænkelse af artikel 2 i protokol nr. 1 (retten til uddannelse), fordi en varetægtsarrestant var blevet nægtet adgang til at deltage i undervisning i fængslets skole. I afgørelsen henviser EMD i præmis 24 blandt andet til det Europæiske Fængselsregler fra 2006, der med hensyn til indsattes adgang til uddannelse under ophold i fængsel udtaler:

"Education

28.1 Every prison shall seek to provide all prisoners with access to educational programmes which are as comprehensive as possible and which meet their individual needs while taking into account their aspirations.

28.2 Priority shall be given to prisoners with literacy and numeracy needs and those who lack basic or vocational education.

28.3 Particular attention shall be paid to the education of young prisoners and those with special needs.

28.4 Education shall have no less a status than work within the prison regime and prisoners shall not be disadvantaged financially or otherwise by taking part in education.

28.5 Every institution shall have a library for the use of all prisoners, adequately stocked with a wide range of both recreational and educational resources, books and other media.

28.6 Wherever possible, the prison library should be organised in co-operation with community library services.

28.7 As far as practicable, the education of prisoners shall:

a. be integrated with the educational and vocational training system of the country so that after their release they may continue their education and vocational training without difficulty; and

b. take place under the auspices of external educational institutions."

I præmis 23 henviser EMD til anbefaling nr. (89) 12 om uddannelse i fængsler. Her anføres følgende:

"2. Recommendation No. (89) 12 on Education in Prison

23. On 13 October 1989 the Committee of Ministers adopted a recommendation on education in prison. This recited in the Preamble that:

"Considering that the right to education is fundamental;

Considering the importance of education in the development of the individual and the community;

Realising in particular that a high proportion of prisoners have had very little successful educational experience, and therefore now have many educational needs;

Considering that education in prison helps to humanise prisons and to improve the conditions of detention;

Considering that education in prison is an important way of facilitating the return of the prisoner to the community;

Recognising that in the practical application of certain rights or measures, in accordance with the following recommendations, distinctions may be justified between convicted prisoners and prisoners remanded in custody;

Having regard to Recommendation No. R (87) 3 on the European Prison Rules and Recommendation No. R (81) 17 on adult education policy".

The Recommendation continued as follows, inter alia:

"1. All prisoners shall have access to education, which is envisaged as consisting of classroom subjects, vocational education, creative and cultural activities, physical education and sports, social education and library facilities; ...

4. All those involved in the administration of the prison system and the management of prisons should facilitate and support education as much as possible; ...

6. Every effort should be made to encourage the prisoner to participate actively in all aspects of education; ...

17. The funds, equipment and teaching staff needed to enable prisoners to receive appropriate education should be made available."