Bemærkningerne til §§ 38 til 42 i lovforslag nr.
145 fremsat 8. december 1999 til lov om
fuldbyrdelse af straf mv.
Europarådets anbefaling R (89)12 fra 1989 om
adgangen til uddannelse for indsatte.
Justitsministeriets svar på spørgsmål nr. 282
fra retsudvalget om afskedigelse af
fængselslærere af besparelseshensyn - 2010
Afskedigelse af
fængselslærere for at spare penge (Fængselslærerforeningens
formandsberetning 2011)
I
Justitsministeriets svar af 18. maj 2010 til
retsudvalgets spørgsmål nr. 959 oplyser
justitsministeren, at der "i størstedelen af
fængslerne tilbydes systematisk
studievejledning" til de indsatte.
I
Justitsministerens svar af 11. oktober 2010 på
spørgsmål nr. 1559 (Alm. del) fra
retsudvalget, redegøres der forholdsvist
grundigt om de indsattes uddannelsesniveau, idet
der henvises til det undersøgte om de
indsattes uddannelsesniveau i
”Indsatte i danske fængsler –
Uddannelse
og uddannelsesønsker” af Peter Koudahl, DPU fra
2007, hvoraf det blandt andet fremgår, at 11,5
pct. af de indsatte, der har besvaret
spørgeskemaet, har angivet ikke at have nogen
uddannelse, 33,8 pct. har angivet at have
gennemført en uddannelse på grundskoleniveau,
mens 13 pct. har gennemført uddannelse på
studieforberedende niveau. 16,5 pct. har angivet
at havegennemført et erhvervsmæssigt
grundforløb, mens 26,6 pct. har angivet at have
en hel erhvervsuddannelse/svendebrev. Endelig
har 2 pct. angivet at have gennemført en
mellemlang videregående uddannelse og yderligere
2 pct. at have gennemført en længerevarende
videregående uddannelse på bachelor- eller
kandidatniveau. Justitsministeren oplyser i
øvrigt i undersøgelsen, at der ikke findes nogen
central registrering i kriminalforsorgen, der
løbende overvåger de indsattes
uddannelsesniveau. Det svares også på, hvilke
uddannelsesmæssige tilbud, der aktuelt var i
fængslerne.
Af justitsministerens
svar af 6. juni 2011 på retsudvalgets spørgsmål
nr. 858 fremgår af side 8 blandt andet
følgende: "Unge varetægtsarrestanter i
arresthusene tilbydes generelt undervisning op
til 10. klasses niveau".
I
Justitsministeriets svar af 1. juni 2011 til
retsudvalgets spørgsmål nr. 35 benægter
ministeriet, at der er sket nedlæggelse af
værksteder i kriminalforsorgens institutioner.
Uddannelse i fængslerne, Hvad siger de indsatte?
En interviewundersøgelse,
Peter Damlund Koudahl, Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole
Århus Universitet, Juni 2010
Kostpenge, Købmand, arbejdstøj. FOB.93.132
Ret til undervisning. FOB.90.129
Ret til beskæftigelse (undviger). FOB.88.133
FOB 1957.233 - Udtalt overfor
Direktoratet for Fængselsvæsenet, at man så vidt
muligt bør søge frem til en ordning, hvorefter
alene en fanges faglige kvalifikationer er
afgørende for, om han indstilles til
svendeprøve. (J. nr. 1009/57).
FOB 1956.91 - Klage fra en fængselsfange
over, at en medfange var beskæftiget med
statistisk arbejde vedrørende recidivprocenten
for psykopatforvarede og fængselsfanger. - Sagen
gav ikke anledning til kritik. (J. nr. 42/56).
På
side 35 til 63 i 1. betænkning fra
Forvaltningskommissionen af 1946, fortælles
om fængselsvæsenets historie og navnlig om
arbejdsdriften i fængselsvæsenet i tiden frem
til umiddelbart efter anden verdensskrig.
Arbejdets karakter (ydmygende arbejde mv.)
Indsatte bør for eksempel ikke vaske op efter
fængselspersonalet og lignende.
Af side 22 i
Folketingets Ombudsmands opfølgning af sin
inspektion af statsfængslet i Vridsløselille den
13. og 14. juni 2013 anfører Folketingets
Ombudsmand blandt andet følgende:
"..Jeg udtalte i min opfølgningsrapport
(nr. 1) at arbejdsopgaver der indebærer at de
indsatte skal rydde op efter personalet o.l., er
egnet til at give forholdet mellem de indsatte
og personalet en tjenesteforholdslignende
karakter. Dette kan opleves som ydmygende og
krænkende for de indsatte der som
frihedsberøvede befinder sig i en ømfindtlig
situation i den henseende. Efter min opfattelse
bør man derfor være tilbageholdende med at
pålægge indsatte sådanne opgaver. Grænsen mellem
acceptable opgaver som også kan involvere
oprydning og rengøring efter personalet (f.eks.
rengøring af fællesarealer, toiletter osv.), og
opgaver som får karakter af særlig servicering
af personalet, er naturligvis vanskelig at
trække. I det foreliggende tilfælde var der
imidlertid tale om opvask efter
fængselsfunktionærernes – som jeg må forstå det
– rent private benyttelse af køkkenet på
afdelingen. Dette var efter min opfattelse meget
uheldigt. .."
Sanktionerne for indsattes arbejdsvægring
(beskæftigelsesvægring)
Af bemærkningerne til
lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af
straf, § 42, stk 3, følger blandt andet:
"... Arbejdsgruppens forslag om
tilsidesættelse af beskæftigelsespligten bygger
på AUF-betænkningens indstilling, hvorefter der
ikke bør kunne ske indskrænkning i den dømtes
mulighed for fællesskab med andre dømte i
fritiden i ordinære tilfælde af individuel
arbejdsvægring. Adgangen til at anvende
disciplinærstraf i form af strafcelle eller til
at anbringe den dømte i enrum bør derfor
ophæves, og der bør alene kunne reageres med
økonomiske virkemidler.
Efter AUF-udvalgets opfattelse bør det bero på
den enkelte institutions interne regler og
muligheder, hvor den dømte skal opholde sig i
arbejdstiden, så længe arbejdsvægringen
vedvarer. Foruden tab af løn i vægringsperioden
skal reaktionen være et ekstraordinært løntræk i
den efterfølgende arbejdsindtjening samt
eventuelt forringet lønmæssig status i et nyt
arbejdspengesystem. Det ekstraordinære løntræk
foreslås generelt fastsat til et bestemt beløb
pr. arbejdsvægringsdag. AUF-udvalgets forslag
berører ikke de gældende regler om anvendelse af
sanktioner i tilfælde af kollektiv
arbejdsvægring eller aktioner, der i øvrigt
indebærer en risiko for fængslets orden eller
sikkerhed.
AUF-udvalgets og arbejdsgruppens forslag har
været gennemført forsøgsvis i kriminalforsorgens
institutioner siden 1. januar 1993 ..."
Af
Betænkning 1058 - Arbejde, Undervisning, Fritid,
bind 1 - 1986 fremgår af side 11, 2. spalte,
blandt andet følgende:
".. I tilfælde af
forsinkelse til arbejdet eller individuel
arbejdsvægring skal der i almindelighed ikke
længere kunne ske indskrænkning i den indsattes
mulighed for fællesskab med andre indsatte i
fritiden, altså disciplinærstraf i form af
strafcelle eller enrumsanbringelse. Reaktionen
skal alene være løntræk samt eventuelt forringet
lønmæssig status i et nyt arbejdspengesystem,
jfr. punkt 8 nedenfor..."
Arbejdsvægrende indsætte må ikke anbringes i
særligt spartansk indrettede celler ("kedeceller")
i arbejdstiden for at motivere dem til arbejde
mv.
På
side 25 til 29 i Opfølgningsrapport af
Folketingets Ombudsmands rapport vedrørende
inspektionen i Anstalten ved Herstedvester i
februar 2005 kritiseres brugen af særligt
spartansk indrettede celler til ophold i
arbejdstiden for indsatte, der udøver
beskæftigelsesvægring (arbejdsvægring).
Direktoratet for Kriminalforsorgen erkender i et
svar til ombudsmanden, at anbringelse i en celle
af indsatte, der ikke vil arbejde, ikke må "træffes
med pønalt sigte eller som pression for at få
den indsatte til at påtage sig beskæftigelse".
Ombudsmanden bemærkede i udtalelsen, at han var
opmærksom på, at straffuldbyrdelseslovens § 64,
stk. 1, nr. 2, som alternativ til ophold i eget
opholdsrum hjemler anbringelse af
arbejdsvægrende på anvist sted i arbejdstiden.
Da en indsat ikke må anbringes efter denne
bestemmelse med et "pønalt sigte eller som
pression for at få den indsatte til at påtage
sig beskæftigelse", kan det udledes af
udtalelsen, at der skal være sædvanligt udstyr i
den celle, hvor den indsatte anbringes efter
bestemmelsen, hvis ikke den indsatte kan opholde
sig i egen celle for eksempel på grund af
manglende personale på den indsattes afdeling i
arbejdstiden.
Danske virksomheder betragter indsattes
arbejdskraft som billig arbejdskraft
På linket
http://www.danfoss.com/AboutUs/Sustainability/Human_rights/Case+prison+labour+in+DK.htm
fortæller en stor dansk virksomhed, at den
benytter indsattes arbejdskraft til
montagearbejde, fordi anden arbejdskraft i
Danmark er for dyr ("too expensive"). Videre
oplyser virksomheden, at alternativet ville være
at få samme arbejde udført i Polen eller Kina.
Se udateret skrivelse fra virksomheden.
Indsattes ret til at uddanne sig under
opholdet i fængsel eller arresthus
I
Velyo Veley mod Bulgarien afgjort af EMD den
27. maj 2014 under sagsnummer 16032/07, hvor der
blev statueret krænkelse af artikel 2 i protokol
nr. 1 (retten til uddannelse), fordi en
varetægtsarrestant var blevet nægtet adgang
til at deltage i undervisning i fængslets skole.
I afgørelsen henviser EMD i præmis 24 blandt
andet til det Europæiske Fængselsregler fra
2006, der med hensyn til indsattes adgang til
uddannelse under ophold i fængsel udtaler:
"Education
28.1 Every prison shall seek to provide
all prisoners with access to educational
programmes which are as comprehensive as
possible and which meet their individual needs
while taking into account their aspirations.
28.2 Priority shall be given to prisoners
with literacy and numeracy needs and those who
lack basic or vocational education.
28.3 Particular attention shall be paid to the
education of young prisoners and those with
special needs.
28.4 Education shall have no less a status
than work within the prison regime and prisoners
shall not be disadvantaged financially or
otherwise by taking part in education.
28.5 Every institution shall have a
library for the use of all prisoners, adequately
stocked with a wide range of both recreational
and educational resources, books and other
media.
28.6 Wherever possible, the prison library
should be organised in co-operation with
community library services.
28.7 As far as practicable, the education
of prisoners shall:
a. be integrated with the educational and
vocational training system of the country so
that after their release they may continue their
education and vocational training without
difficulty; and
b. take place under the auspices of
external educational institutions."
I præmis 23 henviser EMD til anbefaling nr.
(89) 12 om uddannelse i fængsler. Her anføres
følgende:
"2. Recommendation No. (89) 12 on Education
in Prison
23. On 13 October 1989 the Committee of
Ministers adopted a recommendation on education
in prison. This recited in the Preamble that:
"Considering that the right to education is
fundamental;
Considering the importance of education in
the development of the individual and the
community;
Realising in particular that a high
proportion of prisoners have had very little
successful educational experience, and therefore
now have many educational needs;
Considering that education in prison helps to
humanise prisons and to improve the conditions
of detention;
Considering that education in prison is an
important way of facilitating the return of the
prisoner to the community;
Recognising that in the practical application
of certain rights or measures, in accordance
with the following recommendations, distinctions
may be justified between convicted prisoners and
prisoners remanded in custody;
Having regard to Recommendation No. R (87) 3
on the European Prison Rules and Recommendation
No. R (81) 17 on adult education policy".
The Recommendation continued as follows,
inter alia:
"1. All prisoners shall have access to
education, which is envisaged as consisting of
classroom subjects, vocational education,
creative and cultural activities, physical
education and sports, social education and
library facilities; ...
4. All those involved in the administration
of the prison system and the management of
prisons should facilitate and support education
as much as possible; ...
6. Every effort should be made to encourage
the prisoner to participate actively in all
aspects of education; ...
17. The funds, equipment and teaching staff
needed to enable prisoners to receive
appropriate education should be made available."
|