Kriminalforsorgen griber ikke ind til trods for beskyldninger om, at fængselsbetjente i årevis har
tyranniseret både indsatte, kolleger og fængselsledelsen i flere lukkede fængsler

	Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM 1. november 2007 Fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen søgte for få dage siden sin afsked fra stillingen som inspektør ved Anstalten ved Herstedvester, efter at hendes bestræbelser på at normalisere forholdene, som de indsatte i anstalten i årevis har levet under, ikke er lykkedes. Direktør William Rentzmann erkender nu, at det også i Direktoratet for Kriminalforsorgen har været kendt i mange år, at der i Anstalten ved Herstedvester er fængselsbetjente, som tyranniserer både deres kolleger, ledelsen og de indsatte. Landsforeningen KRIM har i utallige klagesager gjort Direktoratet for Kriminalforsorgen opmærksom på forholdene i fængslet. Henvendelserne fra KRIM er blot blevet ignoreret af direktoratet. Sekretariatsleder Hanne Ziebe fra KRIM finder det især bekymrende, at det ofte er psykisk syge mennesker, der behandles nedværdigende i anstalten. Hun udtaler til KRIM-NYT:
		"Vi har i KRIM igennem lang tid fået klager fra psykisk syge indsatte i Anstalten ved Herstedvester, som viser, at de lever under utålelige forhold. Så sent som i går blev min kollega ringet op af en meget ulykkelig indsat i anstalten, som ifølge sin mentalerklæring er psykisk afvigende, og som sidder indespærret i isolation på den særlige afdeling I på ubestemt tid. Den indsatte har gennem lang tid forgæves klaget over vedvarende chikane fra fængselsbetjente, som efter den indsattes opfattelse hænger sammen med, at han på et tidspunkt har deltaget i en kritisk tv-udsendelse om forholdene i fængslet. Det er meget almindeligt, at betjentene over for ham hånligt henviser til udsendelsen, til trods for at det er helt tilbage i 1996, at udsendelsen blev bragt. Udsendelse førte til, at en ansat ved fængslet tog sin afsked. Jeg har selv set udsendelsen på video. Det er mit indtryk, at min klient udtalte sig på en yderst sober og saglig måde. Det er muligvis det, som fik de hårde konsekvenser for den ansatte dengang, og det skal ikke undre mig, at det er en væsentlig årsag til chikanen mod min klient. I går skulle min klient tale i telefon med sin bistandsværge. Han fortæller, at da han sad og talte i de indsattes telefon, som står på gangen, kom en fængselsfunktionær løbende og beordrede ham til, at han skulle stå op og tale i telefon. Han fik oplyst, at han ville "få en disciplinærstraf", hvis han satte sig på den stol, som stod ved siden af telefonen. Da han bagefter beklagede sig til en anden betjent over hændelsen, blev han truet med, at han ville blive overført til et almindeligt fængsel, hvis han klagede. Denne trussel tager de fleste indsatte i Anstalten ved Herstedvester meget alvorlig. Denne trussel bruges ifølge de indsatte, fordi fængselsbetjentene er bekendt med, at fangerne i de almindelige fængsler ved, at fanger der overføres fra Anstalten ved Herstedvester, er seksualforbrydere, og at de derfor vil blive korporligt afstraffet af deres medindsatte, hvis de placeres i almindelige fængsler.

	Fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen har i de cirka to og et halv år, hvor hun nåede at være inspektør i fængslet, forsøgt at gøre en indsats mod de grupper af fængselspersonalet, som er kendt for gennem frygt og trusler at forsøge at få kolleger til at undlade at udføre deres arbejde korrekt. I et internt referat fra et samarbejdsmøde i fængslet den 2. maj 2006 hedder det blandt andet:
		"Der er tale om et årgammelt problem med relativt få funktionærer, der er bestemmende for en negativ kultur. Den giver sig bl.a. udslag i negativ tone, nedvurderende og krænkende adfærd over for andre, personlig ondskabsfuldhed og hetz, manglende respekt og loyalitet for trufne beslutninger og manglende ansvarlighed«. Lene Møller Nielsen skriver videre i referatet, at hun er bekendt med, at der før hendes tiltræden eksisterede et såkaldt "festudvalg”, som »gennem frygt, trusler – direkte eller indirekte – fremkalder bestemt adfærd eller undladelser hos kolleger,« og at hun vil skride øjeblikkeligt ind, hvis noget lignende gentager sig under hendes ledelse. Endvidere har hun erfaret, at »der tilsyneladende nu er eksempler på ”stikkerjagt”, hvilket desværre viser, at nogle endnu ikke har forstået budskabet om almindelig god opførsel."
	Læs referatet her. Af et referat af et samarbejdsudvalgsmøde afholdt den 12. juni 2007 mellem ledelsen og fængselspersonalet fremgår det blandt andet, at grupper af fængselsbetjente har aftalt at chikanere ledelsen med mails og med aftaler om ikke at hilse på visse medlemmer af ledelsen, når de mødte dem rundt i fængslet. En fængselsfunktionær, som havde inviteret ledelsen over på en aftensvagt på en afdeling, oplyser, at dette blandt andet har ført til, at "mange" kollegaer har nægtet at "tale med ham eller stå gårdvagt sammen med ham". Se referatet af mødet her. Dansk Fængselsforbunds Herstedvester-afdeling kræver i en udtalelse af 21. maj 2007 bevis for, at der i Anstalten ved Herstedvester eksisterer 10-20 negativt stærke betjente. Læs forbundets udtalelse her. Som nævnt ovenfor har KRIM gennem lang tid ofte påpeget forholdene i fængslet overfor de ansvarlige i Direktoratet for Kriminalforsorgen. At ledelsen har været vidende om, hvad der foregår, fremgår i øvrigt også af en artikel i Jyllands-Posten bragt den 30. oktober 2007. Her skriver avisen blandt andet:
		"I årevis har den øverste ledelse været klar over, at en lille gruppe stærkt styrende, negative betjente med lokalafdelingen af Dansk Fængselsforbund i spidsen tyranniserede såvel indsatte som ansatte i det lukkede fængsel vest for København. Alligevel har direktoratet intet aktivt foretaget sig for at komme problemerne til livs ud over at hjælpe den siddende inspektør så godt som muligt. ..."
	Avisen anfører i samme artikel videre:
		"....William Rentzmann er direktør i Direktoratet for Kriminalforsorgen, og han beklager situationen på Anstalten ved Herstedvester. Han har som følge af Lene Møller-Nielsens afsked valgt at indsætte Hans Jørgen Engbo som fængselsinspektør i en periode på et år, og den nye inspektør får selv til opgave at løse problemerne. ...."

	At problemet har været kendt gennem mange år, uden at kriminalforsorgen har foretaget sig noget, er der mange eksempler på. Den tidligere forbundsformand for Dansk Fængselsforbund Carsten Pedersen har set sig nødsaget til at advare justitsministeren om, at der er fængselsbetjente, som udviser en adfærd, som kræver, at deres overordnede skrider ind. Han har ifølge Jyllands-Posten den 30. oktober 2007 i en mail til Justitsministeren blandt andet skrevet:
		"Jeg er fra kollegaer på anstalten bekendt med, at det har været et mål for nogle kollegaer, at inspektøren skulle bryde sammen."
	Han skriver også:
		"Der er for mig ingen tvivl om, at en gruppe af ansatte på Herstedvester udviser stærkt styrende og negativ adfærd. Gruppen ønsker ikke nogen udvikling i arbejdsopgaverne eller fornyelse i bred forstand, og man har bekæmpet alle nye initiativer fra inspektøren med alle midler. De kollegaer, som jeg har talt med, giver klart udtryk for dette. Men man kan eller tør ikke gå op mod gruppen, da det kan give store sociale og arbejdsmæssige problemer,« fortsætter han i mailen til den konservative minister."
	Klik her for at se e-mailen til Justitsministeren fra tidligere forbundsformand Carsten Pedersen.
	KRIM finder imidlertid, at det er noget påfaldende, at både Direktoratet for Kriminalforsorgen og den tidligere forbundsformand giver indtryk af, at problemet med fængselsbetjente, som tyranniserer fængselsledelsen, kolleger og indsatte, kun er et særligt problem i Anstalten ved Herstedvester. I Vestre Fængsel i København var der i 2002 en meget lignende situation, hvor den daværende fængselsinspektør Ole Hansen tog sin afsked efter at være blevet tyranniseret af en gruppe fængselsbetjente, som ikke ville acceptere, at ledelsen stillede krav til dem. Det er ifølge sekretariatsleder i KRIM, Hanne Ziebe, "yderst tiltrængende", at der sættes ind mod personalet i både Vestre Fængsel og Politigårdens Fængsel i København. Der tilgår KRIM mange oplysninger fra de indsatte om nedværdigende, brutal og voldelig behandling på disse steder. Det er ikke længere tilbage end maj måned, at Vestre Fængsel sidste gang var i fokus blandt andet efter beskyldninger mod en fængselsfunktionær for seksuelle krænkelser mod en 15-årig indsat dreng. Fængselsfunktionærernes fagforening bruger en "infam tone. Den er nedvurderende, den er inkriminerende, og den er ond". Sådan udtalte fængselsinspektør ved Vestre Fængsel Ole Hansen til Ritzau online den 19. marts 2002. Han udtalte videre i samme artikel, at "der er behov for et opgør med den kultur, som fængselsfunktionærernes fagforening har udviklet i de store lukkede fængsler øst for Lillebælt."
	Repræsentanter fra andre faggrupper i fængslerne udtaler med mellemrum til KRIM, at fængselsbetjentene ikke kun underkuer og truer de indsatte men også andre faggrupper. Nogle af disse står i Jyllands-Posten den 31. marts 2002 frem. Her udtales blandt andet:
		"De onde ler, de gode græder." Sådan beskriver fængselspræst Susanne Bjerregaard stemningen dagen derpå i Vestre Fængsel , efter at fængselsinspektør Ole Hansen tirsdag valgte at tage sin afsked som følge af et mistillidsvotum fra betjentene. I en udtalelse fra de civile faggrupper som udgør ca. 20 pct. af Vestres personale og består af bl.a. læger, sygeplejersker, kontorfolk, jurister og præster kaldes betjentenes tone truende og ultimativ, og faggrupperne understreger, at de ikke er enige i den skarpe og unuancerede kritik af ledelsen. Det samme giver overvagtmestrene udtryk for i deres udtalelse. Og fælles for dem og de civile personalegrupper er en opfattelse af, at det er betjentene, der sætter dagsordenen for alle ansatte i fængslet."

	I samme artikel fortæller fængselspræst Susanne Bjerregaard videre, at fængselsbetjentene er blevet "mere militante", og at de under dække af behovet for "orden og sikkerhed" unddrager sig at udføre det arbejde, som de er ansat til. Hun udtaler nærmere:
		"Tonen er blevet mere hård, og betjentene er blevet mere militante. Orden og sikkerhed er overskriften på alt. Derfor er der næsten ingenting, der kan lade sig gøre. Hvis vi f. eks. foreslår, at de tager et par fanger med ned for at spille badminton eller laver mad med en lille flok, så bliver det afvist af sikkerhedsmæssige årsager. Det er meget vanskeligt at få betjentene til at gøre noget ud over det absolut nødvendige. De undskylder sig med, at de er så nedslidte, at de ikke har overskud."
	Fængselspræsten påpeger videre, at hun er bekendt med, at en del fængselsbetjente er uegnede til jobbet og misbruger deres magt over for de indsatte. Om dette udtaler artiklen:
		"En del af betjentene udfylder deres job så dårligt, at de ifølge Susanne Bjerregaard aldrig burde have været fængselsbetjente. "Det er ikke alle, der er i stand til at håndtere den store magt over andre mennesker, som jobbet giver. Nogen får en form for storhedsvanvid. Og som fængselsbetjent kan man slippe af sted med chikane og magtmisbrug uden nogen sinde at blive hængt op på det. Man kan f.eks. afvise en fange, der gerne vil ringe hjem til kæresten, med et desværre, der er for travlt lige nu!, hver gang han beder om lov," siger Susanne Bjerregaard. Hun hører også jævnligt betjentene komme med meget aggressive og negative udtalelser om fangerne. For nylig hørte hun f.eks. en betjent sige, at han var fuldstændigt ligeglad med, hvordan fangerne har det inde bag den lukkede celledør. Og en anden ville ikke have en møgbeskidt fange til at gøre rent i betjentstuen, men ville have opgaven overtaget af et privat rengøringsfirma. "Det er selvfølgelig totalt urealistisk. Men holdningen bag udsagnet Man bliver jo forstemt," siger Susanne Bjerregaard."
	Danske fængsler hører i følge fængselsinspektør til de fængsler i verden, der i forhold til antallet af indsatte har flest fængselsbetjente og færrest specialister. Han stiller i Politiken den 21. marts 2002 spørgsmålet, om man ikke burde "skifte fængselsbetjentene ud med specialister eller privatisere fængslerne" for at gøre forholdene bedre. Avisen skriver blandt andet følgende:
		Her falder det i øjnene, at Danmark har ansat ekstremt mange fængselsbetjente (63 procent) og meget få socialrådgivere, sundhedspersonale og undervisere (I alt 13 procent). »Danmark har flest ansatte i verden. Til gengæld er vi et af de lande i verden, der har færrest specialister. Dansk Fængselsforbund risikerer at grave deres egen grav med den skingre retorik, for hvis det hele er så elendigt, hvorfor så ikke skifte fængselsbetjentene ud med specialister eller privatisere fængslerne«, spørger inspektør Jens Tolstrup fra Nyborg Statsfængsel. Faggrupper som socialrådgivere og lærere oplever ofte, at de bliver sat til vægs med argumenter om orden og sikkerhed, hvis de forsøger at sætte en dagsorden, som handler om resocialisering af fangerne frem for stor bemanding til at opretholde orden og sikkerhed. »Hvis man begynder bare antydningsvis at sætte spørgsmålstegn ved, om al den sikkerhed virkelig er nødvendig, så er det værre end at tage lemmet frem i kirken«, forklarer en fængselsinspektør.
	KRIM har på baggrund af en debat derom i udlandet tidligere stillet spørgsmål overfor kriminalforsorgen, om der er behov for at få nærmere undersøgt, om der blandt fængselsfunktionærer er en overvægt af personer med en psykopatisk personlighed. Dansk Fængselsforbund har ofte i den offentlige debat hævdet, at det skyldes utilpassede og voldelige indsatte, der har overtaget magten i fængslerne, at fængselsbetjente i stort antal siger op. KRIM har i september 2006 publiceret en artikel, hvor vi som bilag har offentliggjort dele af rapporten "Mindskelse af frafald", som er udgivet af en arbejdsgruppe under kriminalforsorgen i 2002, og som KRIM senere er kommet i besiddelse af. Af denne rapport, der vedrører fængselsfunktionærerne i alle de lukkede fængsler i Danmark, fremgår det blandt andet, at det næppe er vanskelige indsatte men derimod en "negativ korpsånd" hos grupper af fængselspersonalet, som er årsagen til et stort frafald blandt nye fængselsbetjente. Rapporten påpeger blandt andet, at det er nødvendigt at lære fængselsbetjentene, at andre faggrupper i fængslet (og de indsatte) ikke er "ens fjender". Rapporten peger endvidere på, at der "i den danske kriminalforsorg hersker en 0-fejlskultur", som bremser "nytænkning" og virker "ansvarsforflygtigende". Ifølge rapporten har tidligere ansatte udtrykt undren over, "at man i kriminalforsorgen kan få udbetalt sin fulde løn uden at lave noget overhovedet". Den omtaler "arbejdsmoralen som dårlig og direkte nedbrydende". Fængselsbetjente i de lukkede fængsler, som vil gøre en indsats for at hjælpe de indsatte på rette vej, mødes "med sanktioner" og "systematisk nedvurdering" fra de kolleger, som ikke vil bestille noget, og som rapporten betegner som "negative elementer". Læs artiklen med uddrag af rapporten fra 2002. Det er ikke kun "civile ledere", som kyses af fængselsbetjente i kriminalforsorgen. Ledere, der selv har været betjente, og som er organiseret i Dansk Fængselsforbund, står også frem og fortæller om, hvorledes deres arbejde saboteres af det underordnede fængselspersonale.