Kommentarer til straffuldbyrdelseslovens regler om besøg, brevveksling og telefonsamtaler

 


Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Opdateret 9. februar 2015

Landsforeningen KRIMs samling af administrative regler mv. om besøg, brevveksling og telefonsamtaler

Besøg

Brevveksling

Telefonsamtaler

Advokaters og andre juridiske repræsentanters telefonsamtaler og anden korrespondance med indsatte



Besøg

Torturkomiteen oplyst fra de danske myndigheder, at indsatte i arresthus normalt får besøg af 2-3 timers varighed, hvis rejsetiden for de besøgende overstiger en time

Grupper af indsatte og indsattes talsmænd har ret til besøg, foredrag mv. fra KRIM


FN's børnekomites rapport af 30. september 2011 med titlen "REPORT AND RECOMMENDATIONS OF THE DAY OF GENERAL DISCUSSION ON “CHILDREN OF INCARCERATED PARENTS" indeholder en række anbefalinger, der skal støtte børn af fængslede forældre. I præmis 39 anbefales det bland andet, at børnene bør have mulighed for at besøge deres forældre i fængsel på tidspunkter, hvor dette ikke forstyrrer deres skolegang. I præmis 40 anbefales det, at forældrene placeres i en fængselsinstitution tættest muligt på deres børn, og at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt, gives mulighed for økonomisk hjælp til barnets transport til og fra besøg hos forældrene i fængsel. I præmis 46 anbefales det, at myndighederne udbygger mulighederne for, at børn kan have telefonisk kontakt eller kontakt via videokonference med deres fængslede forældre, uden at høje omkostninger gør dette illusorisk.

I Laduna mod Slovakiet afgjort af EMD den 13. december 2011 under sagsnummer 31827/02 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8 jævnfør EMRK artikel 14, at varetægtsarrestanter havde mere begrænset adgang til besøg og til (vederlagsfri) brug af TV end strafafsonere. (Se navnlig præmis 59 til præmis 72). EMD henviser i afgørelsen til De europæiske Fængselsregler (præmis 67) og CPT-udtalelser (præmis 71).

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i Wisse v. France, no. 71611/01, afgjort den 20. december 2005, at EMRK artikel 8 blev krænket, da de franske fængselsmyndigheder som bevis i en retssag benyttede lydoptagelser af samtaler, der var fundet sted i et besøgsrum i et fængsel mellem en indsat og dennes pårørende i tiden fra november 1998 til februar 1999. EMD fandt, at samtaler i et besøgsrum i et fængsel er omfattet af "privatliv" og "korrespondance" i forhold til EMRK artikel 8. Kun hensynet til sikkerhed i fængslet vil kunne begrunde et indgreb af den omhandlede art.

politiets nægtelse af interview med varetægtsfanger
skr. om nægtelse af interview med varetægtsarrestant - 1980

Brevveksling, besøg til indsatte. FOB.82.169

Forskelsbehandling (besøg) . FOB.77.314

Besøg til varetægtsfanger. FOB.78.210


FOB 1957.30 - Justitsministeriet havde nægtet en fængselsfange tilladelse til at modtage besøg af en advokat med henblik på sagsanlæg mod et dagblad - Efter klage til mig tillod ministeriet fangen at modtage besøg af advokaten. (J. nr. 503/55).


Brevveksling

Overvågning af indsattes korrespondance må ikke være systematisk. Der skal i hvert enkelt tilfælde, hvor korrespondance mellem en indsat og dennes pårørende gennemlæses, foreligge en konkret begrundelse. Se for eksempel Vintman mod Ukraine afgjort af EMD den 23. oktober 2014 under sagsnummer 28403/05. Her fandt EMD, at EMRK artikel 8 var krænket i en sag, hvor en indsats breve var blevet rutinemæssigt gennemlæst af myndighederne. Den nationale straffuldbyrdelseslov tillod rutinemæssig gennemlæsning af de indsattes korrespondance med disses pårørende. Der var således ikke tilstrækkelig beskyttelse mod vilkårlighed i lovgivningen. Se navnlig præmis 130-132 i afgørelsen.

I MEHMET NURİ ÖZEN m. fl. mod Tyrkiet afgjort af EMD den 11. januar 2011 under blandt andet sagsnummer 15672/08 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8, at udenlandske indsatte i et tyrkisk fængsel ikke måtte sende breve ud af fængslet på andre sprog en tyrkisk. Kunne de ikke skrive tyrkisk, måtte de i henhold til administrative regler fastsat af fængselsmyndighederne, selv bekoste tolkebistand til at få brevene oversat.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD) bestemte i sagen Szuluk mod Storbritannien, afgjort den 2. juni 2009 under sagsnummer 36936/05, at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 8, fordi en indsat i et britisk fængsel, der led af en alvorlig sygdom, ikke havde haft adgang til at korrespondere med en speciallæge uden for fængslet, uden at brevene mellem den indsatte og lægen blev gennemlæst af fængslets sundhedsansvarlige ("medical officer"). Særlig interessant er afgørelsens præmis 53, hvor EMD særligt fremhæver et synspunkt anført af klageren under sagen, hvor denne henviser til, at der ikke er større risiko ved, at en indsat har ukontrolleret korrespondance med en læge, hvis identitet fængslet er bekendt med, end med en advokat. Den indsatte fik tilkendt en godtgørelse for ikke-økonomisk skade på 1.000 euros (præmis 57-59).

Indsattes korrespondance med advokater må normalt ikke åbnes af fængslet

Krænkelse af EMRK artikel 8 i et fængsel i Bulgarien, hvor alle breve til og fra indsatte - uden konkret begrundelse - blev gennemlæst - maj 2008

Breve til indsatte skal af fængselsmyndighederne videresendes til indsattes nye adresse ved løsladelse, overflytning mv.

I Friedensberg mod Polen, sagsnummer 44025/08, afgjort af EMD den 27. april 2010, fandt EMD, at artikel 8 var krænket, idet de polske myndigheder ikke havde redegjort for, hvorfor de havde gennemlæst et brev, der den 10. maj 2007 var afsendt til en indsat strafafsoner fra dennes bank (præmis 45). EMD fandt, at det ikke var godtgjort, at indgrebet havde været "nødvendigt for et demokratisk samfund". Af præmis 50 følger det, at den pågældende ved EMD blev tilkendt 1.100 euros i godtgørelse.



Brevkontrol efter undvigelse. FOB.89.83

FOB 1960.199 - Henstillet til Direktoratet for Fængselsvæsenet at overveje, hvorvidt der måtte være anledning til at ændre dets praksis, således at en fange under visse betingelser kan få tilladelse til at hjemsende et manuskript. (J. nr. 227/60).

FOB 1958.39 - Et statsfængsel burde have meddelt en fange, at det var et vilkår for afsendelsen af et brev, at modtageren blev gjort bekendt med, at afsenderen var fange. Uanset bestemmelsen i § 29, stk. 3, i kgl. anordning nr. 364 af 10. maj 1947 angående fuldbyrdelse af fængselsstraf i statsfængsel må et fængsel som betingelse for afsendelsen af fangers breve i et vist omfang kunne forlange, at modtageren bliver gjort bekendt med afsenderens opholdssted. (J. nr. 503/56).

FOB 1955.102 - Et statsfængsel havde i to af en fange afsendte breve indlagt en tryksag, således at modtagerne kunne se, at han var fange. Såvel vedkommende fængselsinspektør som Direktoratet for Fængselsvæsenet beklagede forholdet. - Sagen gav dernæst anledning til, at direktoratet ved cirkulæreskrivelse af 15. marts 1956 henledte opmærksomheden på, at tryksager som de omhandlede ikke må indlægges i breve, som en fange afsender, medmindre denne er indforstået dermed. Herefter udtalt, at der ikke fandtes grundlag for at foretage videre i sagen. (J. nr. 609/55).


Telefonsamtaler


Indsattes telefonsamtaler (forsvarer). FOB.83.146

EMD fandt det diskriminerende, at indsat ikke måtte tale i telefon med sin samlever

I Petrov mod Bulgarien (sagsnummer 15197/02) afsagt den 22. maj 2008 fandt EMD, at EMRK artikel 14 var krænket, fordi indsat blev nægtet at telefonere med sin samlever med henvisning til, at han ikke var gift med hende. Endvidere fandtes EMRK artikel 8 krænket, da fængslet - uden at foretaget en konkret vurdering af behovet herfor - havde foretaget brevkontrol af al korrespondance til og fra den indsatte.

Krænkelse af EMRK artikel 14, at indsat ikke måtte telefonere med sin samlever under henvisning til, at de ikke var gift - maj 2008

Forsvarere må medbringe mobiltelefoner under besøg i fængsler og arresthuse - afgørelse fra 2008

Fængslede efter udlændingeloven bør kunne beholde deres mobiltelefon under fængslingen

Den europæiske Torturkomite (CPT) behandler i "19th Generel Report", udgivet i Strasbourg den 20. oktober 2009, særligt, hvorledes personer, der er frihedsberøvede i henhold til udlændingelovgivningen, bør behandles. Komiteen fremhæver behovet for, at de frihedsberøvede udlændinge får tilladelse til at beholde deres mobiltelefoner under frihedsberøvelsen eller i det mindste har adgang til dem. Af præmis 82, sidste pkt., fremgår følgende: "Notifying a relative or third party of one’s choice about the detention measure is greatly facilitated if irregular migrants are allowed to keep their mobile phones during deprivation of liberty or at least to have access to them".

Ved lov nr. 113 af 3. februar 2012 blev straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, ændret og fik følgende formulering: 

"Stk. 3. I lukkede institutioner optages, påhøres eller aflyttes telefonsamtalen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 2 nævnte hensyn. Såfremt samtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes senest 6 måneder efter, at de er foretaget."


Tidligere var bestemmelsen formuleret således:

"Stk. 3. I lukkede institutioner påhøres eller aflyttes telefonsamtalen af personale i institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 2 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed."


Advokaters og andre juridiske repræsentanters telefonsamtaler og anden korrespondance med indsatte
Indsatte har stort set uden undtagelse ret til at føre uovervågede telefonsamtaler med deres advokat (herunder deres forsvarer i en straffesag). Se artikel af 20. oktober 2007 af advokat Claus Bonnez.

Indsattes ret til ukontrollerede telefonsamtaler med juridiske rådgivere (herunder advokater, forsvarere og retshjælpsinstitutioner)
Indsatte har adgang til telefonisk kontakt med disses forsvarer - afgørelse fra DfK fra 2006


I Boris Popov mod Rusland afgjort den 28. oktober 2010 under sagsnummer 23284/04 af EMD udtalte EMD, at rutinemæssig kontrol af en strafafsoners korrespondance med en juridisk repræsentant fra "The International Protection Centre" udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8. Klageren gjorde gældende, at EMRK forudsætter, at korrespondancen mellem juridiske repræsentanter og indsatte skal være "privilegeret", således at korrespondancen ikke er genstand for rutinekontrol af fængselsmyndighederne. Af præmis 91 fremgår det blandt andet, at de nationale myndigheder overfor EMD henholdt sig til, at den pågældende juridiske repræsentant ikke var "advokat" ("advocate"), således som det kræves, for at en juridisk repræsentant efter artikel 49 i den russiske straffeproceslov kan anses for privilegeret med hensyn til korrespondance med indsatte. I præmis 103 konstaterer EMD, at indgrebet var i overensstemmelse med national lovgivning. I præmis 104 til 114 bemærker EMD blandt andet, at den nationale lovgivning ikke i tilstrækkelig grad beskytter strafafsonere imod vilkårlig indblanding i disses juridiske korrespondance ("legal correspondence"). I præmis 111 bemærker EMD, at EMD har udviklet "stringente standarder" ("stringent standards") med hensyn til fortrolighed vedrørende indsattes juridiske korrespondance". I præmis 112 fremhæves det, at  korrespondancen mellem aktuelle eller kommende ("actuel or prospective") klagere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og disses repræsentant ("representative") skal være privilegeret ("privileged"). Ikke mindst præmis 114 synes at være interessant i forhold til de danske regler, som også foretager en opdeling mellem forskellige grupper af juridiske repræsentanter med hensyn til disses adgang til ucensureret korrespondance med indsatte (jævnfør det herom anførte nedenfor). Præmis 114 har følgende indhold: ".. Da man sidst i 2009 blev klar over, at Hr. Misakyan var advokat og/eller repræsenterede klageren under en tvist ved EMD, skulle fængselsadministrationen, hvis man fandt dokumentation nødvendigt, have specificeret, hvilken dokumentation man forlangte for at sikre, at korrespondancen mellem klageren og Hr. Misakyan efterfølgende kunne opnå status som privilegeret. .." På originalsprog fremgår følgende af præmis 114 (".. Having become aware in late 2009 that Ms Misakyan was an advocate and/or represented the applicant in contentious proceedings before the Court, the prison administration should have specified which documentary proof, if any, was required or sufficient for obtaining the privileged status for the subsequent correspondence between the applicant and Ms Misakyan."   

De danske regler diskriminerer - ligesom de russiske - mellem forskellige grupper af juridiske rådgiveres adgang til ukontrolleret korrespondance med indsatte. Straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, vedrørende indsattes privilegerede brevveksling har følgende indhold: "En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere." Om telefonsamtaler fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, følgende: "I lukkede institutioner påhøres eller aflyttes telefonsamtalen af personale i institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 2 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed". Ovennævnte afgørelse fra EMD vedrørende Rusland indikerer, at begrænsningerne i de danske regler med hensyn til grupper af juridiske rådgivere/advokater kan være konventionsstridige. Dette skyldes, at de danske regler bestemmer, at adgangen til privilegeret brevveksling kun gælder brevveksling mellem en beneficeret forsvarer eller en forsvarer, som konkret er beskikket som forsvarer, og den fængslede. De danske regler tillader således ikke, at den fængslede kan føre privilegeret brevveksling med enhver advokat (eller anden juridisk rådgiver) efter den indsattes eget valg. Reglerne om adgangen til, at myndighederne "rutinemæssigt" kan påhøre og aflytte telefonsamtaler i lukkede fængsler præciserer ikke, at dette ikke gælder samtaler mellem indsatte og disses juridiske repræsentanter. Reglen synes derfor ikke forenelig med praksis ved EMD. Den NGO, som omtales i dommen med Rusland hedder "The International Protection Centre". Af organisationens hjemmeside "www.ip-centre.ru" fremgår blandt andet, at organisationens arbejde udføres af advokater, andre jurister samt jurastuderende fra universiteterne i Moskva. Dette er nærmere beskrevet på de engelsksprogede sider på hjemmesiden.

I Radkov mod Bulgarien afgjort af EMD den 22. april 2010 under sagsnummer 27795/03 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8, at et fængsel havde foretaget rutinemæssig kontrol ("routine scrutiny") af brevvekslingen blandt andet mellem en fængselsindsat og to forskellige advokater. Se navnlig præmis 9, 17 og 20. Dommen viser forudsætningsvist, at EMD ikke anerkender en retstilstand, som begrænser en fængselsindsats korrespondance med bestemte grupper af advokater eller kun anerkender den indsattes brevveksling med en enkelt advokat (for eksempel den beneficerede forsvarer) som privilegeret i forhold til EMRK artikel 8. 

I sagen 02-0401-07-1185 afgjort af Advokatnævnet den 19. november 2007 blev en advokat straffet for - efter opfordring fra de pårørende til en varetægtsfængslet person - at have skrevet et brev til den varetægtsfængslede, idet den beneficerede forsvarer, som den varetægtsfængslede havde fået beskikket, klagede over dette. I klagen præciserede den klagende advokat, at den indklagede advokat havde skrevet teksten "forsvarerbrev" uden på kuverten. Som det fremgår af Boris Popov mod Rusland omtalt ovenfor, er breve fra enhver advokat eller anden juridisk rådgiver til en indsat privilegeret. Det må således anses for at være uden betydning, om et brev til en arrestant er forsynet med teksten "forsvarerbrev" eller ikke, når blot det fremgår af kuverten, at brevet kommer fra en advokat, en retshjælpsinstitution eller anden juridisk rådgiver.

I A.B. mod Holland afgjort af EMD den 29. januar 2002 under sagsnummer 37328/97 fandt EMD, at en fængselsindsats korrespondance med en tidligere indsat i fængslet, som bistod den indsatte med en klagesag, også nød den særlige beskyttelse, som tilkommer indsattes juridiske repræsentanter. Se afgørelsens præmis 85 til 88. 

Arresthuset i Esbjerg nægtede 4. august 2010 en nyindsat anholdt at tale med dennes forsvarer i telefonen trods forsvarerens telefoniske anmodning til arresthuset om at få den indsatte i tale. I sagen 2010-533-00371-0002 beklagede arresthuset i et brev af 18. august 2010 til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at arresthuset ikke havde "været opmærksom på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 i denne sag". Det ses ikke af sagen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har anmeldt de ansvarlige for magtmisbrug efter straffelovens § 155.

I kapitlet Fængsledes ret til at korrespondere med andre advokater end den beskikkede forsvarer i straffeprocessen behandles blandt andet en sag omtalt i Landsforeningens Meddelelse 70/2009, som vedrører en klage fra en advokat over, at en anden advokat har skrevet til klagerens varetægtsfængslede klient. Det fremgår yderligere af denne sag, at kriminalforsorgen havde tilbageholdt et brev fra en advokat til en indsat i et arresthus, og at kriminalforsorgen derpå overgav brevet til politiet, idet brevet ikke var fra den beskikkede forsvarer. Det fremgår også, at kriminalforsorgen havde nægtet den indsatte en samtale med samme forsvarer. 

Brev af 24. september 2007 fra formanden for Landsforeningen for Forsvarsadvokater til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor det blandt andet gøres gældende, at en række restriktioner overfor forsvarere under disses besøg af indsatte i fængslerne er blevet skærpet således, at der kan "være tale om en administrativ indskrænkning af forsvarernes rettigheder i strid med loven". Brevet drejer sig blandt andet om visitation af forsvarsadvokater samt begrænsninger i det tidsrum, hvor forsvarsadvokater kan aflægge indsatte besøg.

FN's økonomiske og sociale råd ("ECOSOC") vedtog på 45. plenarforsamling den 26. juli 2007 Resolution 2007/24,hvor det blandt andet blev bestemt, at der skulle udvikles nye retningslinjer vedrørende forbedring af adgangen til retshjælp til sigtede, anklagede og frihedsberøvede personer. På denne baggrund har rådet i 2011 offentliggjort "Draft United Nations Principles and Guidelines on Access to Legal Aid in Criminal Justice Systems" (V.11-85805 (E) Af "Guideline 6", præmis 40, fremgår, at personer, der udstår fængselsstraf, bør sikres gratis retshjælp under straffuldbyrdelsen. Dette bør blandt andet gennemføres ved, at blandt andet retshjælpsinstitutioner får adgang til fængslerne, hvor de indsatte skal have mulighed for at føre fortrolige samtaler med medarbejderne fra retshjælpsinstitutionerne. Særligt fremhæves behovet for indsattes adgang til sådan retshjælp i tilfælde, hvor disse ønsker at klage over behandlingen i fængslet, forholdene i fængslet, disciplinærstraffe mv. Hjælpen skal også omfatte hjælp til ansøgning om prøveløsladelse, benådning og genoptagelse af deres straffesag. Hjælpen skal kunne formidles således, at den (også) forstås af ordblinde, minoriteter og yngre domfældte.

I Justitsministeriets svar af 7. januar 2011 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 383, hvor retsudvalget beder justitsministeriet kommentere en række oplysninger fra Talsmandsgruppen i Statsfængslet i Ringe, udtaler Justitsministeriet sig blandt andet om de indsattes ret til juridisk rådgivning. Ministeriet anfører blandt andet: "Med hensyn til retshjælp i øvrigt har de indsatte mulighed for at skrive eller eventuelt ringe til de gratis retshjælpstilbud, der findes i Danmark,herunder Landsforeningen Krims retshjælp."

Under journalnummer 2011/302/00341-0029-0002 beklagede kriminalforsorgen i et brev af 11. januar 2012 til Krims Retshjælp, at en medarbejder ved Statsfængslet i Vridsløselille ikke havde viderestillet en sagsbehandler ved Krims Retshjælp til sagsbehandlerens klient, som var indsat i fængslet. Sagsbehandleren havde i en klage til fængslet henvist til Justitsministerens svar af 7. januar 2011 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 383, hvor ministeren meddelte retsudvalget, at de indsatte har ret til kontakt med blandt andet Krims Retshjælp. I kriminalforsorgens svar på klagen anfører kriminalforsorgen blandt andet, at "fængslet har indskærpet kravene til kontakt til advokater mv. overfor personalet, således at lignende tilfælde undgås i fremtiden".

I en skrivelse med journalnummer 2010/303/00481-0105-0003 af 15. februar 2012 meddelte Statsfængslet i Nyborg til Landsforeningen Krims Retshjælp, at Inspektionen ved Statsfængslet i Nyborg over for fængslets daglige ledere har præciseret reglerne vedrørende indsattes mulighed for telefonisk kontakt med retshjælpens sagsbehandlere. Inspektionen har således udtalt: "De indsatte har mulighed for kontakt til Krim på tilsvarende måde, som når der ønskes kontakt til advokat og ambassade".  

Som svar på en klage fra Krims Retshjælp over, at en telefonsamtale mellem en indsat i Anstalten ved Herstedvester og en sagsbehandler ved Krims Retshjælp var blevet overhørt af fængselspersonale, oplyste Anstalten ved Herstedvester den 9. marts 2012 i en skrivelse med sagsnummer 2012/301/00010-0019, at den indsatte af anstaltens sikkerhedschef var blevet vejledt om, at samtalen kunne føres "fra anstaltens advokatrum".

Advokater må medbringe mobiltelefoner, computere mv. under besøg i fængsler og arresthuse  
Se kommentarerne til straffelovens § 124, stk. 4, hvoraf det fremgår, at det ikke er "uberettiget", når visse advokater medtager sin mobiltelefon i et fængsel eller arresthus. Heraf fremgår blandt andet følgende:

 

Mobiltelefoner må ikke medbringes ved besøg. Dette gælder dog ikke, hvis den besøgende er advokat og beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag, eller efter retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer, jf. besøgsbekendtgørelsens § 7 og varetægtsbekendtgørelsens § 49.

Det kan meget vel være uforeneligt med artikel 8 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention, at nogle - men ikke alle - advokater må medbringe mobiltelefon i fængsler og arresthuse. I Campbell mod Det forenede Kongerige præciseres det, at en indsats korrespondance med alle advokater er særligt privilegeret, selv i tilfælde hvor der ikke endnu er en verserende sag, men hvor den indsatte blot beder om rådgivning hos advokaten med henblik på eventuelt at indlede en sag. Det udtales i øvrigt, at der er et særligt behov for, at korrespondancen er beskyttet mod indblanding fra fængselsmyndighederne, når sagen drejer sig om klager over fængselsforholdene.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har en afgørelse af 24. januar 2011 behandlet under sagsnummer 2010-203-00315-0039 præciseret, at man alene respekterer de indsattes ret til ukontrolleret telefoni og brevveksling med "beskikkede" advokater. Der er således ikke grunde til at antage, at kriminalforsorgen anser alle advokater for "privilegerede", således som EMRK kræver. 

En advokat fik medhold i, at han måtte medbringe sin bærbare computer under besøg hos indsat i en særlig sikret afdeling i et statsfængsel. Se afgørelsen 2007-306-00330-0011 fra oktober 2007 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I England og Wales har advokater og andre juridiske rådgivere ("solicitors" and "legal advisers") ret til at medbringe bærbare computere mv. under fængselsbesøg. De har også ret til at lydoptage samtaler med deres klienter for eksempel via en medbragt computer eller andet udstyr. De har ikke ret til at foretage videooptagelser i fængslet. Fængselsmyndighederne kan i konkrete tilfælde, hvor der foreligger rimelige grunde til at mistænke ("good reason to suspect") advokater eller den juridiske rådigver for, at der vil ske misbrug, forbyde disse at medbringe udstyret. Se "Extracts from Prison Service Instruction - Conveyance and Possession of Prohibited Items and Other
Related Offences. Issued 26 March 2012
".

Hjemmelen til visitation af besøgende advokater i arresthuse og fængsler i dansk ret er formentlig for upræcis

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 52, 2. pkt., at det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den "besøgende" lader sin yderbeklædning og medbragte effekter undersøge.

Kriminalforsorgen fortolker tilsyneladende denne bestemmelse således, at de samme regler gælder, uagtet at den "besøgende" er den indsattes advokat.

I Khodorkovskiy mod Rusland afgjort af EMD den 31. maj 2011 under sagsnummer 5829/04 blev det anset for en krænkelse af EMRK, at en advokat var blevet visiteret i forbindelse med et besøg hos en indsat, idet dette var sket i overensstemmelse med national lovgivning, der alene gav hjemmel til under visse betingelser at visitere "besøgende" ("visitors"). Der var ikke særlige regler vedrørende visitation af advokater (præmis 200). I præmis 199 henviser EMD blandt andet til Niemietz mod Tyskland. Hjemmelen til at foranstalte visitation af den indsattes advokat var derfor ikke tilstrækkelig præcis. Dette udtrykkes af EMD (også i præmis 200) således: "The Court reiterates that any limitations imposed on a criminal defendant in the remand prison, including those concerning his contacts with lawyers, should have a lawful basis and that the law should be sufficiently precise"