Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
Opdateret 9. februar 2015
Landsforeningen KRIMs samling af administrative regler mv. om besøg,
brevveksling og telefonsamtaler
Besøg
Brevveksling
Telefonsamtaler
Advokaters og
andre juridiske repræsentanters telefonsamtaler og anden
korrespondance med indsatte
Besøg
Torturkomiteen oplyst fra de danske myndigheder, at indsatte i
arresthus normalt får besøg af 2-3 timers varighed, hvis rejsetiden
for de besøgende overstiger en time
Grupper af indsatte og indsattes talsmænd har ret til besøg,
foredrag mv. fra KRIM
FN's børnekomites rapport af 30. september 2011 med titlen "REPORT
AND RECOMMENDATIONS OF THE DAY OF GENERAL DISCUSSION ON
“CHILDREN OF INCARCERATED PARENTS" indeholder en række
anbefalinger, der skal støtte børn af fængslede forældre. I præmis
39 anbefales det bland andet, at børnene bør have mulighed for at
besøge deres forældre i fængsel på tidspunkter, hvor dette ikke
forstyrrer deres skolegang. I præmis 40 anbefales det, at forældrene
placeres i en fængselsinstitution tættest muligt på deres børn, og
at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt, gives mulighed for
økonomisk hjælp til barnets transport til og fra besøg hos
forældrene i fængsel. I præmis 46 anbefales det, at myndighederne
udbygger mulighederne for, at børn kan have telefonisk kontakt eller
kontakt via videokonference med deres fængslede forældre, uden at
høje omkostninger gør dette illusorisk.
I Laduna mod
Slovakiet afgjort af EMD den 13. december 2011 under sagsnummer
31827/02 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8
jævnfør EMRK artikel 14, at varetægtsarrestanter havde mere
begrænset adgang til besøg og til (vederlagsfri) brug af
TV end strafafsonere. (Se navnlig præmis 59 til præmis 72). EMD
henviser i afgørelsen til De europæiske Fængselsregler (præmis 67)
og CPT-udtalelser (præmis 71).
Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i Wisse v.
France, no. 71611/01, afgjort den 20. december 2005, at EMRK
artikel 8 blev krænket, da de franske fængselsmyndigheder som bevis
i en retssag benyttede lydoptagelser af samtaler, der var fundet
sted i et besøgsrum i et fængsel mellem en indsat og dennes
pårørende i tiden fra november 1998 til februar 1999. EMD fandt, at
samtaler i et besøgsrum i et fængsel er omfattet af "privatliv" og
"korrespondance" i forhold til EMRK artikel 8. Kun hensynet til
sikkerhed i fængslet vil kunne begrunde et indgreb af den omhandlede
art.
politiets nægtelse af interview med varetægtsfanger
skr. om nægtelse af interview med varetægtsarrestant
- 1980
Brevveksling, besøg til indsatte. FOB.82.169
Forskelsbehandling (besøg) . FOB.77.314
Besøg til varetægtsfanger. FOB.78.210
FOB 1957.30 -
Justitsministeriet havde nægtet en fængselsfange tilladelse til at
modtage besøg af en advokat med henblik på sagsanlæg mod et dagblad
- Efter klage til mig tillod ministeriet fangen at modtage besøg af
advokaten. (J. nr. 503/55).
Brevveksling
Overvågning af indsattes korrespondance må ikke være systematisk.
Der skal i hvert enkelt tilfælde, hvor korrespondance mellem en
indsat og dennes pårørende gennemlæses, foreligge en konkret
begrundelse. Se for eksempel
Vintman mod Ukraine afgjort af EMD den 23. oktober 2014 under
sagsnummer 28403/05. Her fandt EMD, at EMRK artikel 8 var krænket i
en sag, hvor en indsats breve var blevet rutinemæssigt gennemlæst af
myndighederne. Den nationale straffuldbyrdelseslov tillod
rutinemæssig gennemlæsning af de indsattes korrespondance med disses
pårørende. Der var således ikke tilstrækkelig beskyttelse mod
vilkårlighed i lovgivningen. Se navnlig præmis 130-132 i afgørelsen.
I
MEHMET NURİ ÖZEN m. fl. mod Tyrkiet afgjort af EMD den 11.
januar 2011 under blandt andet sagsnummer 15672/08 fandt EMD, at det
udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8, at udenlandske indsatte i
et tyrkisk fængsel ikke måtte sende breve ud af fængslet på andre
sprog en tyrkisk. Kunne de ikke skrive tyrkisk, måtte de i henhold
til administrative regler fastsat af fængselsmyndighederne, selv
bekoste tolkebistand til at få brevene oversat.
Den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD) bestemte i sagen
Szuluk mod Storbritannien, afgjort den 2. juni 2009 under
sagsnummer 36936/05, at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 8,
fordi en indsat i et britisk fængsel, der led af en alvorlig sygdom,
ikke havde haft adgang til at korrespondere med en speciallæge uden
for fængslet, uden at brevene mellem den indsatte og lægen blev
gennemlæst af fængslets sundhedsansvarlige ("medical officer").
Særlig interessant er afgørelsens præmis 53, hvor EMD særligt
fremhæver et synspunkt anført af klageren under sagen, hvor denne
henviser til, at der ikke er større risiko ved, at en indsat har
ukontrolleret korrespondance med en læge, hvis identitet fængslet er
bekendt med, end med en advokat. Den indsatte fik tilkendt en
godtgørelse for ikke-økonomisk skade på 1.000 euros (præmis 57-59).
Indsattes korrespondance med advokater må normalt ikke åbnes af
fængslet
Krænkelse af EMRK artikel 8 i et fængsel i Bulgarien, hvor alle
breve til og fra indsatte - uden konkret begrundelse - blev
gennemlæst - maj 2008
Breve til indsatte skal af fængselsmyndighederne
videresendes til indsattes nye adresse ved løsladelse, overflytning
mv.
I
Friedensberg mod Polen, sagsnummer 44025/08, afgjort af EMD den 27.
april 2010, fandt EMD, at artikel 8 var krænket, idet de polske
myndigheder ikke havde redegjort for, hvorfor de havde gennemlæst et
brev, der den 10. maj 2007 var afsendt til en indsat strafafsoner
fra dennes bank (præmis 45). EMD fandt, at det ikke var godtgjort,
at indgrebet havde været "nødvendigt for et demokratisk samfund". Af
præmis 50 følger det, at den pågældende ved EMD blev tilkendt 1.100
euros i godtgørelse.
Brevkontrol efter undvigelse. FOB.89.83
FOB 1960.199 -
Henstillet til Direktoratet for Fængselsvæsenet at overveje,
hvorvidt der måtte være anledning til at ændre dets praksis, således
at en fange under visse betingelser kan få tilladelse til at
hjemsende et manuskript. (J. nr. 227/60).
FOB 1958.39 - Et
statsfængsel burde have meddelt en fange, at det var et vilkår for
afsendelsen af et brev, at modtageren blev gjort bekendt med, at
afsenderen var fange. Uanset bestemmelsen i § 29, stk. 3, i kgl.
anordning nr. 364 af 10. maj 1947 angående fuldbyrdelse af
fængselsstraf i statsfængsel må et fængsel som betingelse for
afsendelsen af fangers breve i et vist omfang kunne forlange, at
modtageren bliver gjort bekendt med afsenderens opholdssted. (J. nr.
503/56).
FOB 1955.102 - Et
statsfængsel havde i to af en fange afsendte breve indlagt en
tryksag, således at modtagerne kunne se, at han var fange. Såvel
vedkommende fængselsinspektør som Direktoratet for Fængselsvæsenet
beklagede forholdet. - Sagen gav dernæst anledning til, at
direktoratet ved cirkulæreskrivelse af 15. marts 1956 henledte
opmærksomheden på, at tryksager som de omhandlede ikke må indlægges
i breve, som en fange afsender, medmindre denne er indforstået
dermed.
Herefter udtalt, at der ikke fandtes grundlag for at foretage videre
i sagen. (J. nr. 609/55).
Telefonsamtaler
Indsattes telefonsamtaler (forsvarer). FOB.83.146
EMD fandt det diskriminerende, at indsat ikke måtte tale i
telefon med sin samlever
I
Petrov mod Bulgarien (sagsnummer
15197/02) afsagt den 22. maj 2008 fandt EMD, at EMRK artikel 14 var
krænket, fordi indsat blev nægtet at telefonere med sin samlever med
henvisning til, at han ikke var gift med hende. Endvidere fandtes
EMRK artikel 8 krænket, da fængslet - uden at foretaget en konkret
vurdering af behovet herfor - havde foretaget brevkontrol af al
korrespondance til og fra den indsatte.
Krænkelse af EMRK artikel 14, at indsat ikke måtte telefonere med
sin samlever under henvisning til, at de ikke var gift - maj 2008
Forsvarere må medbringe mobiltelefoner under besøg i fængsler og
arresthuse - afgørelse fra 2008
Fængslede efter udlændingeloven bør kunne beholde deres mobiltelefon
under fængslingen
Den europæiske Torturkomite (CPT) behandler i "19th Generel
Report", udgivet i Strasbourg den 20. oktober 2009, særligt,
hvorledes personer, der er frihedsberøvede i henhold til
udlændingelovgivningen, bør behandles. Komiteen fremhæver behovet
for, at de frihedsberøvede udlændinge får tilladelse til at beholde
deres mobiltelefoner under frihedsberøvelsen eller i det mindste har
adgang til dem. Af præmis 82, sidste pkt., fremgår følgende:
"Notifying a relative or third party of one’s choice about the
detention measure is greatly facilitated if irregular migrants are
allowed to keep their mobile phones during deprivation of liberty or
at least to have access to them". Ved
lov nr. 113 af 3. februar 2012 blev straffuldbyrdelseslovens §
57, stk. 3, ændret og fik følgende formulering:
"Stk. 3. I lukkede institutioner optages, påhøres eller aflyttes
telefonsamtalen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes
nødvendigt af de i stk. 2 nævnte hensyn. Såfremt samtalen optages,
påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt
hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes senest 6 måneder
efter, at de er foretaget."
Tidligere var bestemmelsen formuleret således:
"Stk. 3. I lukkede institutioner påhøres eller aflyttes
telefonsamtalen af personale i institutionen uden retskendelse,
medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 2 nævnte grunde.
Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne
forinden gøres bekendt hermed."
Advokaters og
andre juridiske repræsentanters telefonsamtaler og anden
korrespondance med indsatte
Indsatte har stort set uden undtagelse ret til at føre uovervågede
telefonsamtaler med deres advokat (herunder deres forsvarer i en
straffesag). Se
artikel af 20. oktober 2007 af
advokat Claus Bonnez.
Indsattes ret til ukontrollerede telefonsamtaler med juridiske
rådgivere (herunder advokater, forsvarere og
retshjælpsinstitutioner)
Indsatte har adgang til telefonisk kontakt med disses forsvarer -
afgørelse fra DfK fra 2006
I
Boris Popov mod Rusland afgjort den 28. oktober 2010 under
sagsnummer 23284/04 af EMD udtalte EMD, at rutinemæssig kontrol af
en strafafsoners korrespondance med en juridisk repræsentant fra
"The International Protection Centre" udgjorde en krænkelse af EMRK
artikel 8. Klageren gjorde gældende, at EMRK forudsætter, at
korrespondancen mellem juridiske repræsentanter og indsatte skal
være "privilegeret", således at korrespondancen ikke er genstand for
rutinekontrol af fængselsmyndighederne. Af præmis 91 fremgår det
blandt andet, at de nationale myndigheder overfor EMD henholdt sig
til, at den pågældende juridiske repræsentant ikke var "advokat" ("advocate"),
således som det kræves, for at en juridisk repræsentant efter artikel 49 i den russiske straffeproceslov
kan anses for privilegeret med hensyn til korrespondance med
indsatte. I præmis 103
konstaterer EMD, at indgrebet var i overensstemmelse med national
lovgivning. I præmis 104 til 114 bemærker EMD blandt andet, at den
nationale lovgivning ikke i tilstrækkelig grad beskytter
strafafsonere imod vilkårlig indblanding i disses juridiske
korrespondance ("legal correspondence"). I præmis 111 bemærker EMD,
at EMD har udviklet "stringente standarder" ("stringent standards")
med hensyn til fortrolighed vedrørende indsattes juridiske
korrespondance". I præmis 112 fremhæves det, at
korrespondancen mellem aktuelle eller kommende ("actuel or
prospective") klagere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
og disses repræsentant ("representative") skal være privilegeret ("privileged").
Ikke mindst præmis 114 synes at være interessant i
forhold til de danske regler, som også foretager en opdeling mellem
forskellige grupper af juridiske repræsentanter med hensyn til
disses adgang til ucensureret korrespondance med indsatte (jævnfør
det herom anførte nedenfor). Præmis 114 har følgende indhold: "..
Da man sidst i 2009 blev klar over, at Hr. Misakyan var advokat
og/eller repræsenterede klageren under en tvist ved EMD, skulle
fængselsadministrationen, hvis man fandt dokumentation nødvendigt, have specificeret, hvilken dokumentation
man forlangte for at sikre, at korrespondancen mellem klageren og
Hr. Misakyan efterfølgende kunne opnå status som privilegeret. .."
På originalsprog fremgår følgende af præmis 114 (".. Having
become aware in late 2009 that Ms Misakyan was an advocate and/or
represented the applicant in contentious proceedings before the
Court, the prison administration should have specified which
documentary proof, if any, was required or sufficient for obtaining
the privileged status for the subsequent correspondence between the
applicant and Ms Misakyan."
De danske regler diskriminerer - ligesom de russiske - mellem
forskellige grupper af juridiske rådgiveres adgang til ukontrolleret
korrespondance med indsatte. Straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1,
vedrørende indsattes privilegerede brevveksling har følgende
indhold: "En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med
justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene,
herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet,
anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer
af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den
Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's
Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt
af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til
indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det
samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af
retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at
beskikkes som offentlige forsvarere." Om telefonsamtaler fremgår
af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, følgende: "I lukkede
institutioner påhøres eller aflyttes telefonsamtalen af personale i
institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes
nødvendigt af de i stk. 2 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen
påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt
hermed". Ovennævnte afgørelse fra EMD vedrørende Rusland indikerer, at
begrænsningerne i de danske regler med hensyn til grupper af
juridiske rådgivere/advokater kan være konventionsstridige. Dette
skyldes, at de danske regler bestemmer, at adgangen til privilegeret
brevveksling kun gælder brevveksling mellem en
beneficeret forsvarer eller en forsvarer, som konkret er
beskikket som forsvarer, og den fængslede. De danske regler tillader
således ikke, at den fængslede kan føre privilegeret brevveksling
med enhver advokat (eller anden juridisk rådgiver) efter den
indsattes eget valg. Reglerne om adgangen til, at myndighederne
"rutinemæssigt" kan påhøre og aflytte telefonsamtaler i lukkede
fængsler præciserer ikke, at dette ikke gælder samtaler mellem
indsatte og disses juridiske repræsentanter. Reglen synes derfor
ikke forenelig med praksis ved EMD. Den NGO, som omtales i dommen
med Rusland hedder "The International Protection Centre". Af
organisationens hjemmeside "www.ip-centre.ru"
fremgår blandt andet, at organisationens arbejde udføres af
advokater, andre jurister samt jurastuderende fra universiteterne i
Moskva. Dette er nærmere beskrevet på de engelsksprogede sider på
hjemmesiden.
I
Radkov mod Bulgarien afgjort af EMD den 22. april 2010 under
sagsnummer 27795/03 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK
artikel 8, at et fængsel havde foretaget rutinemæssig kontrol ("routine
scrutiny") af brevvekslingen blandt andet mellem en fængselsindsat
og to forskellige advokater. Se navnlig præmis 9, 17 og 20. Dommen
viser forudsætningsvist, at EMD ikke anerkender en retstilstand, som
begrænser en fængselsindsats korrespondance med bestemte grupper af
advokater eller kun anerkender den indsattes brevveksling med en
enkelt advokat (for eksempel den beneficerede forsvarer) som
privilegeret i forhold til EMRK artikel 8.
I sagen
02-0401-07-1185 afgjort af
Advokatnævnet den 19. november 2007 blev en advokat straffet for -
efter opfordring fra de pårørende til en varetægtsfængslet person -
at have skrevet et brev til den varetægtsfængslede, idet den
beneficerede forsvarer, som den varetægtsfængslede havde fået
beskikket, klagede over dette. I klagen præciserede den klagende
advokat, at den indklagede advokat havde skrevet teksten
"forsvarerbrev" uden på kuverten. Som det fremgår af
Boris Popov mod Rusland omtalt ovenfor, er breve fra enhver
advokat eller anden juridisk rådgiver til en indsat privilegeret.
Det må således anses for at være uden betydning, om et brev til en
arrestant er forsynet med teksten "forsvarerbrev" eller ikke, når
blot det fremgår af kuverten, at brevet kommer fra en advokat, en
retshjælpsinstitution eller anden juridisk rådgiver.
I A.B. mod Holland
afgjort af EMD den 29. januar 2002 under sagsnummer 37328/97 fandt
EMD, at en fængselsindsats korrespondance med en tidligere indsat i
fængslet, som bistod den indsatte med en klagesag, også nød den
særlige beskyttelse, som tilkommer indsattes juridiske
repræsentanter. Se afgørelsens præmis 85 til 88.
Arresthuset i Esbjerg nægtede 4. august 2010 en nyindsat anholdt at
tale med dennes forsvarer i telefonen trods forsvarerens telefoniske
anmodning til arresthuset om at få den indsatte i tale. I
sagen 2010-533-00371-0002 beklagede arresthuset i et brev af 18.
august 2010 til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at arresthuset
ikke havde "været opmærksom på Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 6 i denne sag". Det ses ikke
af sagen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har anmeldt de
ansvarlige for magtmisbrug efter straffelovens § 155.
I kapitlet
Fængsledes ret til at korrespondere med andre
advokater end den beskikkede forsvarer i straffeprocessen
behandles blandt andet en sag omtalt i Landsforeningens
Meddelelse 70/2009, som vedrører en klage fra en advokat over,
at en anden advokat har skrevet til klagerens varetægtsfængslede
klient. Det fremgår yderligere af denne sag, at kriminalforsorgen
havde tilbageholdt et brev fra en advokat til en indsat i et
arresthus, og at kriminalforsorgen derpå overgav brevet til
politiet, idet brevet ikke var fra den beskikkede forsvarer. Det
fremgår også, at kriminalforsorgen havde nægtet den indsatte en
samtale med samme forsvarer.
Brev af 24. september 2007 fra formanden for Landsforeningen for
Forsvarsadvokater til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor det
blandt andet gøres gældende, at en række restriktioner overfor
forsvarere under disses besøg af indsatte i fængslerne er blevet
skærpet således, at der kan "være tale om en administrativ
indskrænkning af forsvarernes rettigheder i strid med loven". Brevet
drejer sig blandt andet om visitation af forsvarsadvokater samt
begrænsninger i det tidsrum, hvor forsvarsadvokater kan aflægge
indsatte besøg.
FN's økonomiske og sociale råd ("ECOSOC") vedtog på 45.
plenarforsamling den 26. juli 2007
Resolution 2007/24,hvor det blandt
andet blev bestemt, at der skulle udvikles nye retningslinjer
vedrørende forbedring af adgangen til retshjælp til sigtede,
anklagede og frihedsberøvede personer. På denne baggrund har rådet i
2011 offentliggjort "Draft
United Nations Principles and Guidelines on Access to Legal Aid in
Criminal Justice Systems" (V.11-85805 (E) Af "Guideline
6", præmis 40, fremgår, at personer, der udstår fængselsstraf, bør
sikres gratis retshjælp under straffuldbyrdelsen. Dette bør blandt
andet gennemføres ved, at blandt andet retshjælpsinstitutioner får
adgang til fængslerne, hvor de indsatte skal have mulighed for at
føre fortrolige samtaler med medarbejderne fra
retshjælpsinstitutionerne. Særligt fremhæves behovet for indsattes
adgang til sådan retshjælp i tilfælde, hvor disse ønsker at klage
over behandlingen i fængslet, forholdene i fængslet,
disciplinærstraffe mv. Hjælpen skal også omfatte hjælp til ansøgning
om prøveløsladelse, benådning og genoptagelse af deres straffesag.
Hjælpen skal kunne formidles således, at den (også) forstås af
ordblinde, minoriteter og yngre domfældte.
I Justitsministeriets
svar af 7. januar 2011 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 383,
hvor retsudvalget beder justitsministeriet kommentere en række
oplysninger fra Talsmandsgruppen i Statsfængslet i Ringe, udtaler
Justitsministeriet sig blandt andet om de indsattes ret til juridisk
rådgivning. Ministeriet anfører blandt andet: "Med hensyn til
retshjælp i øvrigt har de indsatte mulighed for at skrive eller
eventuelt ringe til de gratis retshjælpstilbud, der findes i
Danmark,herunder Landsforeningen Krims retshjælp."
Under journalnummer
2011/302/00341-0029-0002 beklagede kriminalforsorgen i et brev
af 11. januar 2012 til Krims Retshjælp, at en medarbejder ved
Statsfængslet i Vridsløselille ikke havde viderestillet en
sagsbehandler ved Krims Retshjælp til sagsbehandlerens klient, som
var indsat i fængslet. Sagsbehandleren havde i en klage til fængslet
henvist til Justitsministerens
svar af 7. januar 2011 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 383,
hvor ministeren meddelte retsudvalget, at de indsatte har ret til
kontakt med blandt andet Krims Retshjælp. I kriminalforsorgens svar
på klagen anfører kriminalforsorgen blandt andet, at "fængslet har
indskærpet kravene til kontakt til advokater mv. overfor personalet,
således at lignende tilfælde undgås i fremtiden".
I en skrivelse med journalnummer
2010/303/00481-0105-0003 af 15. februar 2012 meddelte
Statsfængslet i Nyborg til Landsforeningen Krims Retshjælp, at
Inspektionen ved Statsfængslet i Nyborg over for fængslets daglige
ledere har præciseret reglerne vedrørende indsattes mulighed for
telefonisk kontakt med retshjælpens sagsbehandlere. Inspektionen har
således udtalt: "De indsatte har mulighed for kontakt til Krim på
tilsvarende måde, som når der ønskes kontakt til advokat og
ambassade".
Som svar på en klage fra Krims Retshjælp over, at en telefonsamtale
mellem en indsat i Anstalten ved Herstedvester og en sagsbehandler
ved Krims Retshjælp var blevet overhørt af fængselspersonale,
oplyste Anstalten ved Herstedvester den 9. marts 2012 i en skrivelse
med sagsnummer
2012/301/00010-0019, at den indsatte af anstaltens
sikkerhedschef var blevet vejledt om, at samtalen kunne føres "fra
anstaltens advokatrum".
Advokater må medbringe mobiltelefoner, computere mv. under besøg
i fængsler og arresthuse
Se kommentarerne til straffelovens § 124, stk. 4, hvoraf det
fremgår, at det ikke er "uberettiget", når visse advokater medtager
sin mobiltelefon i et fængsel eller arresthus. Heraf fremgår blandt
andet følgende:
|
Mobiltelefoner må ikke
medbringes ved besøg. Dette gælder dog ikke,
hvis den besøgende er advokat og beskikket for
eller valgt af den pågældende som forsvarer i
den straffesag, der har ført til indsættelse i
institutionen, eller i en verserende straffesag,
eller efter retsplejelovens § 733 er antaget af
justitsministeren til at beskikkes som offentlig
forsvarer, jf. besøgsbekendtgørelsens § 7 og
varetægtsbekendtgørelsens § 49. |
|
Det kan meget vel være uforeneligt
med artikel 8 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention, at
nogle - men ikke alle - advokater må medbringe mobiltelefon i
fængsler og arresthuse. I
Campbell mod Det forenede Kongerige
præciseres det, at en indsats korrespondance med alle advokater
er særligt privilegeret, selv i tilfælde hvor der ikke endnu er en
verserende sag, men hvor den indsatte blot beder om rådgivning hos
advokaten med henblik på eventuelt at indlede en sag. Det udtales i
øvrigt, at der er et særligt behov for, at korrespondancen er
beskyttet mod indblanding fra fængselsmyndighederne, når sagen
drejer sig om klager over fængselsforholdene.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har en afgørelse af 24. januar
2011 behandlet under sagsnummer 2010-203-00315-0039 præciseret,
at man alene respekterer de indsattes ret til ukontrolleret telefoni
og brevveksling med "beskikkede" advokater. Der er således ikke
grunde til at antage, at kriminalforsorgen anser alle advokater for
"privilegerede", således som EMRK kræver.
En advokat fik medhold i, at han måtte medbringe sin bærbare
computer under besøg hos indsat i en særlig sikret afdeling i et
statsfængsel. Se afgørelsen
2007-306-00330-0011 fra oktober
2007 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.
I England og Wales har advokater og andre juridiske rådgivere ("solicitors"
and "legal advisers") ret til at medbringe bærbare computere
mv. under
fængselsbesøg. De har også ret til at lydoptage samtaler med deres
klienter for eksempel via en medbragt computer eller andet udstyr.
De har ikke ret til at foretage videooptagelser i fængslet.
Fængselsmyndighederne kan i konkrete tilfælde, hvor der foreligger
rimelige grunde til at mistænke ("good reason to suspect") advokater
eller den juridiske rådigver for, at der vil ske misbrug, forbyde
disse at medbringe udstyret. Se "Extracts
from Prison Service Instruction - Conveyance and Possession of
Prohibited Items and Other
Related Offences. Issued 26 March 2012".
Hjemmelen til visitation af besøgende advokater i arresthuse
og fængsler i dansk ret er formentlig for upræcis
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 52, 2. pkt., at det kan
gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den "besøgende"
lader sin yderbeklædning og medbragte effekter undersøge.
Kriminalforsorgen fortolker tilsyneladende denne bestemmelse
således, at de samme regler gælder, uagtet at den "besøgende" er den
indsattes advokat.
I
Khodorkovskiy mod Rusland afgjort af EMD den 31. maj 2011 under
sagsnummer 5829/04 blev det anset for en krænkelse af EMRK, at en
advokat var blevet visiteret i forbindelse med et besøg hos en
indsat, idet dette var sket i overensstemmelse med national
lovgivning, der alene gav hjemmel til under visse betingelser at
visitere "besøgende" ("visitors"). Der var ikke særlige regler
vedrørende visitation af advokater (præmis 200). I præmis 199
henviser EMD blandt andet til Niemietz mod Tyskland. Hjemmelen til
at foranstalte visitation af den indsattes advokat var derfor ikke
tilstrækkelig præcis. Dette udtrykkes af EMD (også i præmis 200)
således: "The Court reiterates that any limitations imposed on a
criminal defendant in the remand prison, including those concerning
his contacts with lawyers, should have a lawful basis and that the
law should be sufficiently precise"
|