4. maj 2015

Fængselsbetjentes vold har været fortiet gennem flere år – også af landets advokater

En kvindelig fængselsbetjent stod lørdag frem i avisen.dk og fortalte om, at hun bliver mobbet af kolleger, efter at hun har vidnet om en kollegas vold mod en indsat. Hun fortæller om en kollega, som fik samme tur, efter at han havde vidnet om en anden kollegas vold mod en indsat. Hun mener, at kriminalforsorgen forsøger at ”skjule”, hvad der foregår. Både i 2008 og i 90'erne var der massiv presseomtale af fængselspersonale, der udsættes for vold og trusler, hvis de sladrer om voldelige kolleger.

Fanger, der klager, går oftest forgæves, idet kriminalforsorgen, der behandler klagerne over sig selv, sædvanligvis frifinder kollegerne med henvisning til, at de kun har anvendt ”den fornødne magt”.

Europarådets torturkomite bad i 2014 de danske myndigheder genåbne en sag, hvor en indsat i 2009 havde været i livsfare efter kvælertag fra fængselsbetjente. Torturkomiteen kræver også, at klager fra indsatte fremover skal behandles af et uafhængigt klageorgan ligesom i andre lande.

Danske advokater har været en ringe hjælp for indsatte, der klager over voldelige fængselsbetjente.

I 2012 blev advokat Claus Bonnez (formanden for Landsforeningen KRIM) af Advokatnævnet straffet for at have klaget til kriminalforsorgen om vold mod indsatte på en særlig sikret afdeling i Statsfængslet Østjylland. Advokaten blev i slutningen af 2014 frifundet i Veste Landsret. Advokater, der ikke nøjes med at klage til myndighederne, men som også går til pressen, straffes endnu strengere. I 2008 fik en advokat fra Randers en bøde på 10.000 kr. for at fortælle til pressen, at børn på en institution ved Randers blev udsat for overgreb fra personalet. Omkring samtidigt blev en advokat fra Odense idømt en stor bøde for at fortælle om vold begået af politiet mod en anholdt.

Indsatte fortæller ofte til KRIM om advokater, der siger, at det ikke kan betale sig at klage over fængselsbetjente og politibetjente. KRIM vurderer, at mørketallet er større i Danmark end i mange andre lande i Europa.

OSCE (Organization for Security and Co-operation in Europe) har i rapporten "ROLE OF DEFENCE LAWYERS IN GUARANTEEING A FAIR TRIAL" fra 2005 udtalt, at advokater er i ”front linjen” i kampen mod vold og overgreb mod indsatte. FN har udstukket regler, der skal sikre, at advokater ikke risikerer disciplinærsager for at formidle klager over vold i fængsler og hos politiet.

I udlandet hjælper advokater ofte indsatte med at klage, siger advokat Hanne Ziebe, der førte sagen mod Claus Bonnez i Vestre Landsret. Hun håber, at frifindelsen af Bonnez vil medvirke til, at flere advokater tør medvirke til at få flere voldelige fængselsbetjente frem i lyset.


3. maj 2015

Den 28-årige fængselsbetjent Marianne Jørgensen fortalte i et interview i avisen.dk den 3. maj 2015 om, at hun i november 2012 var vidne til en mandlig kollegas vold mod en kvindelig indsat i Anstalten ved Herstedvester. Ifølge Marianne Jørgensen tog den mandlige kollega halsgreb på den indsatte, efter at den indsatte havde spyttet på ham. I artiklen er der gengivet et uddrag af forurettedes (den indsattes) forklaring i Østre Landsret. Af uddraget fremgår følgende: "Vidnet Joye (...) har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte tog vidnet om halsen. Tiltaltes forklaring om, at de kun havde fat i vidnets hænder og skuldre, passer ikke. Vidnet kunne ikke få luft, da tiltalte tog halsgreb. Hun kan ikke huske, om hun blev bedt om at aflevere en lighter. Tiltalte blev sur over, at hun spyttede."

Sagen havde ifølge artiklen til følge, at tre fængselsbetjente blev idømt straffe og senere fyret fra kriminalforsorgen - en for vold og to andre for falske vidneforklaringer. Ifølge Marianne Jørgensen "forsøger Kriminalforsorgen at skjule", at der er noget helt galt i den måde, som landets fængselsbetjente behandler indsatte på. Marianne Jørgensen fortæller i interviewet også om fængselsbetjentes vold mod en anden indsat, hvor en kollega til hende også stod frem og vidnede mod de kolleger, der var sigtet for volden mod den indsatte. Herom fortæller hun: "Cheferne gør ikke nok for at stoppe de såkaldt negative betjente. På min kollegas arbejdsplads har fængselsbetjentene samlet ind til en kollega, der er dømt for vold. Ikke til min kollega, som "sladrede" om volden mod den indsatte".

Marianne Jørgensen fortæller i artiklen videre, at det "har en pris", at fortælle sandheden, "når kolleger bryder loven" i kriminalforsorgen. Derpå fortæller hun, at hun som følge af anmeldelsen har været udsat for "mobning" fra "kollegerne og ledelsen" i en sådan grad, at hun ikke var langt fra at "gøre en ende på sit liv". Af artiklen fremgår det også, at Marianne Jørgensen måtte sygemelde sig, da "mobningen fra kollegerne på Herstedvester blev for intens".

Straffen på fængsel i 40 dage mod den fængselsbetjent, der begik volden, blev ifølge artiklen gjort betinget. Ifølge artiklen udtalte Østre Landsret som begrundelse for at gøre straffen betinget følgende: "(...) halsgrebet ikke har haft følger for forurettede samt til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet". Marianne Jørgensen citeres i artiklen for at udtale, at vold mod indsatte "finder sted i flere danske fængsler". "HR-chef" Marianne Fæster Nielsen, Kriminalforsorgen,, citeres for at udtale, "at der siden midten af nullerne har været mellem en og fem sager årligt om vold mod indsatte."


15.april 2013

Gidseldramaet i Politigårdens Fængsel i København tidligere i dag er efter Landsforeningen KRIMs opfattelse en naturlig reaktion på den umenneskelige behandling, som de indsatte i fængslet især gennem de seneste 8 år har været udsat for, og dramaet sker kun få måneder efter, at indsatte på isolationsafdelingen i Statsfængslet Østjylland sultestrejkede over lignende forhold.

Siden 2005 har de indsatte i Politigårdens Fængsel i København og på isolationsafdelingen i Statsfængslet Østjylland de facto siddet isoleret, uden at dette indgår i statistikken over brugen af isolation i danske fængsler.

Denne praksis har været fulgt siden en lovændring i maj 2005. Loven blev vedtaget efter at Justitsministeriet havde oplyst Folketinget om, at internationale organer ikke anser det som "solitary confinement" ("isolation") at indespærre de indsatte i deres celler døgnet rundt, hvis blot de indsatte tilbydes såkaldt "cellefællesskab", som indebærer, at en indsat kan få en anden indsat på besøg i sin celle et par timer i døgnet.

Justitsministeriets oplysninger til Folketinget forud for lovændringen er i strid med sandheden: Såvel Europarådets torturkomite som FN's torturkomite har i meget utvetydige vendinger gjort myndighederne opmærksom på, at de internationale organer betragter tilfælde, hvor indsatte er indespærret i deres celler det meste af døgnet som "isolation" - også selv om de tilbydes "cellefællesskab" med en anden indsat.


23. januar 2013
Landsforeningen KRIM har på vegne af talsmanden for de indsatte på afdeling E i Statsfængslet Østjylland anmeldt kriminalforsorgen for systematiske krænkelser af de indsattes menneskerettigheder på afdelingen. Læs anmeldelsen her

28. oktober 2012
SF og Socialdemokratiet vil finansiere 200 nye fængselspladser ved at skære i tilskuddet til danskernes tandbehandling. Politiken.dk skriver den 27. oktober 2012, at der i de kommende år skal hentes 180 millioner årligt fra tandplejen, som i stedet skal investeres i fængsler. På denne måde vil regeringen skaffe 720 millioner kroner af de i alt 1,75 mia. kroner, som regeringens samlede udspil koster. Det fremgår videre af artiklen, at en del af pengene skal gå til finansiering af narkohunde og indkøb af håndholdte detektorer, der skal bruges til at opspore mobiltelefoner hos de indsatte i fængslerne. S-SF regeringen og den tidligere regering er ifølge KRIMs formand, Claus Bonnez, "svære at se forskel på". Han henviser til, at VKO regeringen i 2008 tog 150 mio. kr. fra gymnasieskolerne og gav dem videre til kriminalforsorgen. Der blev dengang indgået en fireårsaftale om kriminalforsorgen, hvor det blev bestemt, at der i hvert af årene 2008-11 skulle overføres store summer til kriminalforsorgen. I samme periode skulle der tages 815 mio. kr. fra gymnasierne. "Måske ender vi som en lavteknologisk nation af tandløse analfabeter med domicil i top-sikrede fængsler uden mobiltelefoner", slutter Claus Bonnez. 

11. august 2012
Landsforeningen KRIM har i dag rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg og fremlagt et større antal eksempler på konkrete politiklagesager, hvor statsadvokaterne har opgivet at rejse sager mod politifolk, der har været klaget over, fordi det ikke har været muligt at identificere disse. Der er eksempler på sager, hvor der er adskillige kolleger til stede, men hvor disse nægter at udtale sig, og der er tilfælde, hvor statsadvokaterne afslår klagernes tilbud om at deltage i en fotokonfrontation med henblik på, at gerningsmændene udfindes. KRIMs brev af 11. august 2012 til Folketingets Retsudvalg.

15. juni 2012

Landsforeningen KRIM har i dag meldt Københavns Politi til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for magtmisbrug, efter at Københavns Politi har forhindret demonstranter i at demonstrere på et tidspunkt og et sted, hvor demonstrationen kunne ses og høres af den kinesiske præsident under dennes officielle besøg i Danmark. Menneskerettighedsdomstolen har i 2007 i en sag mod Ungarn udtalt, at det krænkede nogle demonstranters menneskerettigheder, at disse af politiet var blevet bedt om at flytte sig hen til et andet sted, idet disse efter politiets opfattelse ved at være på stedet udgjorde en sikkerhedsrisiko for landets præsident, som de ønskede at demonstrere mod. Myndighederne skal tåle både den støj og de ulemper, der almindeligvis er forbundet med demonstrationer. Efter KRIMs opfattelse er det udtryk for strafbart magtmisbrug, at politiet forhindrede demonstrationens gennemførelse i nærheden af den kinesiske præsident, som netop var den person, som demonstrationerne ønskede at fremkomme med disses meningstilkendegivelse overfor. Det vil efter KRIMs opfattelse udgøre en yderligere krænkelse af menneskerettighedskonventionen, hvis de danske myndigheder undlader at strafforfølge de ansvarlige i Københavns Politi, idet konventionen forudsætter, at de nationale myndigheder strafforfølger myndighedspersoner, der krænker borgernes menneskerettigheder. KRIMs henvendelse til politiklagemyndigheden kan læses her.

05. april 2012
I et afskedsbrev skrevet af en indsat i Arresthuset i Aalborg inden han natten til lørdag begik selvmord i sin enecelle, fortæller den indsatte, at han havde været bæltefikseret i 48 timer, og at han forgæves havde anmodet om at blive indlagt på et psykiatrisk hospital. Den Europæiske Torturkomite (CPT) kritiserede i september 2008 de danske myndigheder for at bruge langvarig bæltefiksering i fængsler og arresthuse. Bæltefiksering må normalt kun foregå i en periode af nogle minutter og kun undtagelsesvist i flere timer. Bæltefikseringer, der kan måles i dage, er efter komiteens opfattelse "ill treatment" (mishandling). Sådan langvarig fiksering er efter komiteens opfattelse under ingen omstændigheder berettiget. KRIM har i dag anmodet politiet om at indlede strafferetlig forfølgning mod de ansvarlige og herunder vurdere, om straffen til de ansvarlige kan skærpes efter straffelovens § 157 a om strafskærpelser overfor handlinger begået i forbindelse med tortur. Læs mere

10. september 2011
KRIM klager ikke over den økonomiske krise. Ti års frås hos politiet og kriminalforsorgen har ført til, at flere i nullerne kunne sættes i fængsel.  Det var ikke længere stigninger eller fald i kriminaliteten, som førte til, om flere eller færre skulle i fængsel. Regeringens og Dansk Folkepartis vision om et mindre tolerant samfund udviklede den såkaldte "nul-tolerance". Man vedtog love, der førte til, at flere kom i fængsel, uagtet at kriminologiske undersøgelser viste, at fængselsstraffen - i bedste fald - var virkningsløs. Man hørte ikke efter forskerne, som blot blev udråbt som "smagsdommere" med politiske motiver. Under højkonjunkturen var der råd til denne nul-tolerance. Løb man tør for fængselspladser, byggede man blot nye. Da krisen satte ind, blev kassen hurtigt tom. En undersøgelse foretaget af Landsforeningen KRIM af de sidste par års lovgivning viser, at der under den økonomiske krise tilsyneladende kun har været råd til en ansvarlig og meningsfuld kriminalpolitik. Det var således mangel på penge, som i juni 2011 tvang folketinget til at genindføre den adgang til flittig prøveløsladelse, som var almindelig i 70'erne, 80'erne og 90'erne. På samme måde var det mangel på penge, som kun et år tidligere - i juni 2010 - fik Folketinget til at vedtage lovgivning om mere brug af den såkaldte "fodlænkeordning", der indebærer, at fængselsdømte afsoner en fængselsstraf hjemme i sin egen bolig og derfor ikke lægger beslag på fængselspladserne.  Læs mere

9. september 2011
Indsatte, der ikke løslades efter udståelsen af 2/3 af straffen, men derimod skal udstå hele straffen, er mindre belastede, end tilfældet var for 10 år siden for den tilsvarende gruppe. Dette fremgår af en ny afhandling fra Københavns Universitet. Undersøgelsen er lavet af seniorkonsulent Niels Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Læs mere.

23. februar 2011
En person, som er mange gange tidligere straffet for vold mod fængselspersonale, og som indtil i dag afsonede en forvaringsdom, blev i dag i et nævningeting ved Københavns Byret frifundet for vold mod flere fængselsbetjente. Retten fandt det bevist, at den pågældende den 20. december 2006 i Politigårdens Fængsel i København havde bidt en fængselsfunktionær i benet, da han skulle føres i sikringscelle. Retten fandt imidlertid, at der forelå nødværge, idet retten gav forsvareren medhold i, at sikringscelleanbringelsen var ulovlig. Retten troede på den pågældendes forklaring om, at han skulle slæbes i sikringscelle, blot fordi han havde siddet på sin celle og "skreget og råbt". Retten troede ikke på betjentenes forklaring om, at han havde kastet med genstande inde i cellen, og at sikringscelleanbringelsen derfor havde været nødvendig. I en anden sag blev den pågældende også frifundet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 ("vold mod tjenestemand"). Her fandt retten det også bevist, at den pågældende havde fremsat trusler mod fængselsbetjente under en sikringscelleanbringelse i Politigårdens Fængsel den 13. juni 2007. Frifindelsen var i denne sag begrundet med, at sikringscelleanbringelsen havde været for langvarig. Tiltalte blev for dette forhold alene dømt for trusler efter den almindelige bestemmelse om trusler i straffeloven. Den pågældendes forsvarer, advokat Claus Bonnez, udtaler, at det er første gang, at nødværgebestemmelsen har været anvendt i Danmark i forhold til indsattes vold mod fængselsbetjente. "Jeg henviste under sagen til de strenge krav, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stiller til, hvordan indsatte i fængsler skal behandles". "Jeg glæder mig over, at domstolene åbenbart også synes, at almindelige menneskerettigheder skal gælde i danske fængsler", slutter advokaten. Den pågældende blev fundet skyldig i et tredje voldsforhold. Anklagemyndigheden påstod med henvisning til den pågældendes fortid, at han skulle idømmes en tidsubegrænset anbringelsesdom i sikringsanstalten, fordi han er farlig. Forsvareren fik imidlertid medhold i, at han alene skulle idømmes en tidsbegrænset foranstaltning på et almindeligt psykiatrisk hospital,  blandt andet fordi han ikke kan anses som farlig. Det er indtil videre uoplyst, hvorvidt Statsadvokaten for København og Bornholm vil anke sagen. Der er allerede anlagt en ny sag ved Københavns Byret, hvor den pågældende forlanger erstatning for sindssygdom fremkaldt af de umenneskelige forhold, som han har været indespærret under i  isolationsceller i flere lukkede fængsler i Danmark fra 2002 til 2009. Endvidere har den pågældende anlagt en anden sag ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, efter at retsmedicinsk institut på Københavns Universitet har fundet, at han var i livsfare efter en timelang transport liggende på maven med hænderne fikseret på ryggen i bunden af en fængselsbus på strækningen mellem København og Horsens. Rettens kendelse af 25. februar 2011 kan ses her

5. december 2010
Kriminalforsorgens såkaldte "nultolerance" giver flere disciplinære problemer i fængslerne - Indsattes narkomisbrug kan være et forsøg på at modvirke de skadelige virkninger af en usund fængselstilværelse. Læs mere

19. juni 2010
Landsforeningen KRIM anmelder drabschef ved Københavns Politi for racisme.
En gennemgang af den praksis, som følges, når domstolene straffer personer for overtrædelse af straffelovens forbud mod racisme, har ført til, at Landsforeningen KRIM lørdag indgiver anmeldelse til statsadvokaten mod en drabschef ved Københavns Politi for racisme. Mange borgere, herunder Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti, sigtes for overtrædelser, der er langt mindre krænkende end de udtalelser, som drabschefen fremkom med i Jyllands-Posten den 6. marts 2010, hvor drabschefen blandt andet blev citeret for at skulle have udtalt: "Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner."  Læs mere

9. juni 2010
Virksomheden ISS Danmark afskaffer generelt krav om "ren straffeattest"
Ledelsen af virksomheden ISS Danmark har besluttet at give personer med en plettet straffeattest en chance for at blive ansat i virksomheden. Dette fremgår af en artikel af 9. juni 2010 på hjemmesiden "service.di.dk", hvor direktør Maarten van Engeland på virksomhedens vegne udtaler, at ISS har "afskaffet det generelle krav om ren straffeattest", og at man kun udelukker straffede fra jobs  i virksomheden i tilfælde, hvor "loven kræver det", hvilket for eksempel gælder for vagtjobs. Formand for Landsforeningen KRIM, Claus Bonnez, der i sit daglige arbejde er forsvarsadvokat, hilser virksomhedens initiativ velkommen og udtaler: "Hvis alle virksomheder i Danmark lod straffeattester være straffeattester, ville en stor del af de mennesker, som i dag begår kriminalitet igen og igen, sandsynligvis i stedet havne på det almindelige arbejdsmarked. De ville således blive i stand til at forsørge sig selv frem for - som nu - at skulle holde halen oppe på en stor flok politifolk, fængselsbetjente, forsvarsadvokater og domstolsansatte, som lever fedt af andres kriminalitet. Claus Bonnez siger videre,  at det er beklageligt, at "loven kræver", at ISS i nogle tilfælde må sige nej til straffede personer, som virksomheden gerne selv vil ansætte. "Dette kunne tale for et Folketing, der evner at udvise større ansvarlighed - det er som bekendt der, at lovene fabrikeres", afslutter Claus Bonnez.

3.april 2010
Den 29-årige mand, der den 19. marts i år ved Københavns Byret blev frifundet for at skulle have deltaget i det såkaldte "blomsterbombe-attantat" i september 2008 mod en murer i Sydhavnen i København, forlanger nu en klækkelig erstatning for mere end 16 måneders uberettiget varetægtsfængsling.

Mandens forsvarer, advokat Hanne Ziebe, pointerer, at hendes klient blev frifundet for såvel forsøg på manddrab som forsøg på bombesprængning, og at hun nu fremkommer med et - foreløbigt - erstatningskrav på 683.200 kr., som kræves for de 16 af i alt 17 måneders fængsling, som manden har været igennem. Manden har siddet fængslet 488 dage ud over de 30 dage, som han blev idømt for en mindre overtrædelse af våbenloven.

Advokat Ziebe oplyser, at hun senere vil fremkomme med et yderligere erstatningskrav. Dette krav kan blive væsentligt større, idet den lange varetægtsfængsling har fået alvorlige psykiske og sociale følger for den 29-årige. "Indtil videre er min klient meget påvirket af situationen, og det er for tidligt endnu at få afdækket, hvilke følger den langvarige fængsling vil få for min klient", siger advokat Ziebe. Hun henviser derpå til sagen, hvor en tidligere OL-svømmer i 1994 blev anklaget for medvirken til indsmugling af 5,6 kilo kokain fra Brasilien. Han blev frifundet for narkokriminalitet men idømt 8 måneders fængsel for bedrageri. Han forlangte erstatning for 275 af de i alt 519 dage, hvor han havde været fængslet. Den pågældende fik i august 1999 tilkendt en erstatning på 1,1 millioner kroner i Højesteret.

Advokat Hanne Ziebe bemærker, at svømmeren under en stor del af varetægtsfængslingen var isoleret, medens hendes klient alene var egentligt isoleret i et kort tidsrum. Han har imidlertid været uforskyldt fængslet i en væsentlig længere periode, og fængslingen i Vestre Fængsel er faktisk sket under isolations-lignende vilkår som følge af besparelser hos kriminalforsorgen. "Den er sket under forhold, der ikke opfylder den europæiske torturkomites krav til fællesskab mellem indsatte, og det skal den danske stat betale for", slutter advokat Hanne Ziebe.

2. april 2010
Ankestyrelsen har omgjort en kommunes beslutning om at nægte en person kontanthjælp efter dennes løsladelse fra varetægtsfængsling. Den pågældende fik arbejde straks efter sin løsladelse men bad samtidigt om kontanthjælp fra Esbjerg Kommune, således at han havde midler til at klare sig for frem til sin første lønudbetaling 14 dage senere. KRIM anser det som et stort problem, at mange løsladte ikke får kontanthjælp ved løsladelsen, selv om de ikke har midler til at klare sig for. I 2001 blev de såkaldte "løsladelsespenge" afskaffet. Det er KRIMs opfattelse, at kombinationen af, at løsladelsespengene er afskaffet, kommunernes manglende vilje til at hjælpe de løsladte økonomisk og ikke mindst den voldsomme brug af straffeattester, bidrager til, at løsladte begår ny kriminalitet og ender i fængsel igen. Med den nye afgørelse i hånden har KRIM fået et mere effektivt middel til at få kommunerne til at makke ret, udtaler advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM.  KRIM opfordrer indsatte eller pårørende til straks at henvende sig i retshjælpen i tilfælde, hvor løsladte nægtes kontanthjælp. Læs mere om Ankestyrelsens afgørelse.

15. februar 2010
Forsvarsadvokat glæder sig over, at Østre Landsret er "trådt i karakter" og har valgt at tilsidesætte en forklaring fra to politifolk fra Odense om, at de blev udsat for vold fra en indvandrer, da denne skulle anholdes. Østre Landsret har stemplet anholdelsen, hvor indvandreren i øvrigt kom alvorligt til skade, som ulovlig. Forsvarsadvokaten vil klage over politifolkene, der efter dennes opfattelse har talt "usandt". Forsvarsadvokaten fortæller, at det er første gang i hans lange karriere, at det er lykkedes at få tilsidesat politifolks forklaringer ved domstolene. Forsvarsadvokatens udtalelser bakkes op af andre advokater. Læs mere.

16. januar 2010
En 35-årig tidligere advokat fra Porto Rico, der afsoner en dom for narkotikakriminalitet i Danmark, har anmeldt 4 fængselsbetjente i Nyborg Statsfængsel for vold. Han nægtes nu prøveløsladelse efter halv tid, som ellers er sædvanlig for udlændinge, der skal udvises efter endt straf. Først i marts kommer han for retten som tiltalt for vold mod de 4 fængselsbetjente. Politiet rejser derimod ikke sag mod betjentene. Retsmedicinsk Institut har fundet fysiske skader på den 35-årige men ikke på betjentene. Betjentene indgav deres anmeldelse en måned efter episoden og først efter, at de havde fået kendskab til mandens anmeldelse til politiet mod dem for at have slået ham i nyrerne og i ansigtet. Volden skulle ifølge manden være sket i vrede over, at manden overfor betjentene havde krævet at få lov til at overvære en ransagning af hans celle, hvilket han ifølge de europæiske fængselsregler har krav på. KRIM anmelder nu Fyns Politi til statsadvokaten for magtmisbrug, idet politiets adfærd under sagen efter KRIMs opfattelse kan være strafbar. KRIM gør også statsadvokaten opmærksom på, at menneskerettighedsdomstolen anser menneskerettighederne for overtrådt i tilfælde, hvor myndighederne ikke forholder sig kritisk overfor såkaldte "boomerang-anmeldelser" fra fængselspersonale, der anmelder indsatte for vold som reaktion på de indsattes voldsanmeldelser mod fængselspersonalet. Læs mere

12. december 2009
Krim forudser kaos ved flere domstole mange år frem i tiden, når de over 700, der indtil videre er blevet tilbageholdt ved klimatopmødet, skal have prøvet deres sager ved domstolene. Læs mere.

09. december 2009
13 demonstranter blev tirsdag ved Retten i Kolding frifundet for den 18. august 2007 foran politistationen i Kolding at skulle have overtrådt politivedtægten blandt andet ved at kaste flasker efter personer, der ventede på, at nazi-partiets leder skulle løslades fra politistationen. KRIM kræver nu erstatning til flere af demonstranterne, der alle blev anholdt.  Den frifindende dom fastslår i meget klare vendinger, at demonstranter ikke uden videre kan straffes for medvirken, blot fordi nogle af deltagerne i en demonstration overtræder loven. Læs mere.

05. december 2009
Fangebure i Valby til brug for klimatopmødet opfylder ikke minimumskravene fra Den europæiske torturkomite
Den europæiske torturkomite kræver, at personer, der er i politiets varetægt i så mange timer, at de risikerer at skulle overnatte hos politiet, skal have udleveret en ren madras samt rene tæpper. Alle skal, uanset opholdets varighed, have umiddelbar adgang til drikkevand. Derudover skal de have rimelige toiletforhold og adgang til at kunne vaske sig. Læs mere.

De 37 fange-bure, som politiet har anbragt i en fabrikshal i Valby, og som politiet fremviser i Dagbladet Politiken den 4. december 2009, opfylder ikke de minimumskrav, som opstilles af torturkomiteen, blandt andet fordi det fremgår af artiklen, at de 37 bure tilsammen skal kunne rumme op til 346 personer.

22. november 2009
Medlemmer af Dansk Folkeparti begik politisk vold i Odsherredhallerne i Vig, hvor flere medlemmer af partiet kom i håndgemæng efter kommunevalget den 18. november 2009. Volden skete til trods for, at det i 2005 lykkedes for Dansk Folkeparti at få skærpet straffen netop for politisk vold. Læs mere.

14. november 2009
"Dansk Fængselsforbund" (fængselsbetjentenes fagforening) vil ikke have almindelige mennesker i fængslerne, da de klager for meget over forholdene i fængslerne. Dette fremgår af et høringssvar, som forbundet har afgivet i forbindelse med den såkaldte "Lømmelpakke", der efter manges opfattelse indeholdt lovforslag, der kunne føre til, at et større antal demonstranter ved klimatopmødet i København i december 2009 kunne sættes i fængsel. Fængselsforbundet henviser i høringssvaret blandt andet til kriminalforsorgens erfaringer i forbindelse med rydningen af ungdomshuset i 2007, "hvor kriminalforsorgen oplevede at skulle behandle et betydeligt antal klagesager sammen med et massivt antal henvendelser fra pårørende ligesom denne gruppe udgjorde såvel en væsentlig ressourcemæssig som politisk belastning for kriminalforsorgen". Læs mere.

01. november 2009
Landsforeningen KRIM anmelder i dag Østjyllands Politi til Statsadvokaten for Nord- og Østjylland for den 30. oktober 2009 om aftenen at have afleveret en 42-årig psykisk syg mand til Arresthuset i Århus, uagtet at politiet var vidende om, at denne tidligere var diagnosticeret som  "skizofren" og uden at oplyse arresthusets personale om dette. Endvidere anmeldes en politiassistent i samme sag for tavshedsbrud.  Læs mere.

05. september 2009
I Nyliberalistiske samfund er der flere, der slår hinanden ihjel, end tilfældet er i socialdemokratiske samfund. Denne konklusion drages i det sidste nummer af tidsskriftet "Theoretical Criminology" af to britiske forskere, der har undersøgt en række landes drabsstatistik og de samme landes politiske magtforhold. Læs mere.


25. juli 2009
Tidligere borgmester udsluses efter helt ny og usædvanlig praksis hos fængselsmyndighederne
Fængselsmyndighederne opgiver den straforienterede - og virkningsløse - fangebehandling
indført efter 2001 og hjælper nu igen de indsatte i gang med en tilværelsen efter endt straf. Den tidligere Farum-borgmester, Peter Brixtofte, bliver den første indsatte, der får glæde af den nye praksis. Landsforeningen KRIM glæder sig over, at kriminalforsorgen nu - igen - vil leve op til sine forpligtelse til at bidrage til, at indsatte hjælpes i gang med en normal tilværelse efter afsoningen af en fængselsstraf. Læs mere.

3. juli 2009
Venstres forslag om placering af unge kriminelle i militærlejre med hård disciplin skaber mere rå kriminelle
Venstres retspolitiske ordfører foreslog 1. juli 2009 i medierne, at unge kriminelle skulle placeres i institutioner under forsvaret, hvor de skulle underkastes streng disciplin, idet ordføreren mener, at dette ville lære "løjserne" at opføre sig ordentligt. I april 2002 offentliggjorde det britiske justitsministerium (Home Office) en undersøgelse, der viste, at unge lovovertrædere, der havde været underkastet hård disciplin i en militær institution i Colchester i England, begik mere alvorlige forbrydelser efter løsladelsen, end lovovertrædere, der havde været anbragt i traditionelle institutioner. Undersøgelsen konkluderede også, at de unge lovovertrædere kunne lide den "maskuline" stemning i institutionerne, endelig viste den, at kriminalitet mere effektivt forebygges ved at integrere lovovertrædere i samfundet - for eksempel ved at hjælpe dem med at finde et job. KRIM undrer sig i øvrigt over forslaget, fordi KRIM ofte fører lange kampe netop med de militære myndigheder for at få disse til at optage - blot nogle få - tidligere straffede i forsvarets rækker. Læs mere.

24. juni 2009
Landsretten afsiger dom i september i Tilst-sagen, hvor to biltyve blev skudt af politiet i 2001
Den 15. september 2009 afsiger Vestre Landsret dom i den såkaldte "Tilst sag", hvor 2 biltyve den 29. december 2001 blev skudt af to politibetjente i Tilst ved Århus. De dræbte biltyves forældre har sammen med de 4 unge mennesker, der også var til stede, da der blev skudt, og som mener, at der også blev skudt mod dem, anlagt en civil sag, hvor de forlanger rettens ord på, at deres menneskerettigheder er krænket.

Referat fra retssagens første dag. Referat fra retssagens anden dag.

12. juni 2009, kl. 18:35
Pressemeddelelse
Advokaten for de to politifolk, der skød og dræbte to unge biltyve i Århus-forstaden Tilst i december 2001, kræver dørlukning under den retssag, som er anlagt af forældrene til de to døde biltyve og nogle andre unge, som har fortalt, at politiet også skød mod dem. Forældrene og de unge vil have rettens ord for, at menneskerettighederne er brudt. Sagen starter i Vestre Landsret på tirsdag kl. 9.00 og varer mindst til onsdag eftermiddag. Politifolkenes advokat siger blandt andet, at sagen er "traumatiserende" for betjentene.  Læs pressemeddelelsen


08. juni 2009
Advokat fra Århus frifundet for at have "lækket" oplysninger til sin egen klient fra en straffesag mod klienten
Retten i Aalborg frifandt i dag den århusianske advokat Michael Juul Eriksen for en anklage om at have begået strafbart forhold ved at udarbejde et skriftligt referat af indholdet af 10 ringbind, der omhandlede en straffesag mod den klient, der modtog referatet fra advokaten. Sagen er efter KRIMs opfattelse påfaldende og synes at være udtryk for, at politiet forsøger at tvinge advokater til at medvirke til at krænke deres klienters menneskerettigheder. Den europæiske Menneskerettighedsdomstol har i januar 2008 dømt Polen for at krænke Den europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi de polske myndigheder havde nægtet en sigtet i en straffesag at lave referat af politiets sagsakter vedrørende en straffesag mod den sigtede selv. Menneskerettighedsdomstolen slog i samme sag også fast, at tiltalte af politiet kan forlange kopier af "relevante" sagsakter. Anklagen mod Århus-advokaten synes - blandt andet i lyset af praksis ved menneskerettighedsdomstolen - at være udtryk for strafbar magtmisbrug fra anklagemyndighedens side. Efter KRIMs opfattelse skal der reageres prompte mod politifolk, der forsøger at lægge hindringer i vejen for, at advokater kan varetage deres opgaver ordentligt. KRIM ønsker ikke en advokatstand, der ikke vover at forholde sig kritisk til politiets arbejde, fordi advokaterne er bange for at blive straffet. KRIM overvejer at anmode statsadvokaten om at indlede strafforfølgning mod de ansvarlige i anklagemyndigheden. Læs mere.


06. juni 2009
Indsatte med tandsmerter i danske fængsler og arresthuse nægtes tandlægehjælp
En indsat i Arresthuset i Viborg har indtil videre siddet adskillige måneder varetægtsfængslet med tandsmerter og er blevet nægtet behandling hos en tandlæge. Den indsatte havde før anholdelsen fået slået en tand i stykker og var - for familiens regning - kommet i behandling hos en tandlæge. Tandlægen er betalt forud og har lavet den bro færdig, som nu blot skal isættes hos den indsatte.  Tandbehandlingen vil således meget hurtigt kunne afsluttes, men bliver det ikke. Politiet er pligtig til at køre arrestanter til for eksempel læge eller tandlæge, når dette er nødvendigt. I den konkrete sag har Østjyllands Politi imidlertid undladt at reagere på flere henvendelser derom fra den indsattes forsvarer. Den pågældende indsatte må derfor leve med, at hans tænder langsomt går til grunde, hvilket ifølge advokat Hanne Ziebe fra Landsforeningen KRIM desværre ikke er usædvanligt blandt indsatte. Læs artikel

10. maj 2009
Direktoratet for Kriminalforsorgen skjuler oplysninger om mulig vold og overgreb fra fængselspersonale mod indsat på isolationsafdeling E i Statsfængslet Østjylland. Læs mere.

19. april 2009
Alvorlig ledelsessvigt i Kriminalforsorgen fører til overgreb mod indsatte
Uansvarlig ledelse i kriminalforsorgen kan være en mulig årsag til, at en gruppe magtfulde
fængselsbetjente reelt styrer de lukkede fængsler gennem trusler, vold og andre krænkelser af såvel de indsatte som de kolleger, der vil passe deres arbejde. Sidstnævnte har udtrykt, at de frygter at få "bad standing" hos de styrende betjente, der ifølge nogle af kollegerne bruger "gangstermetoder" mod de kolleger, der ikke - ligesom ledelsen - retter ind. Ledelsen overtræder muligvis straffeloven. Læs mere.

12. april 2009
Stigning i antallet af flugtbilister efter strafskærpelse til flugtbilister

Efter at en redegørelse fra Rigsadvokaten havde vist, at langt d fleste flugtbilister slap med bøde, strammede regeringen i juni 2008 straffen for flugtbilisme til som udgangspunkt at koste fængselsstraf på trods af advarsler fra fagfolk om, at dette ikke ville have nogen gavnlig effekt. Nye tal fra "Forsikring § Pension" viser, at der er blevet flere flugtbilister. Læs mere.

29. marts 2009
Politibetjent frifundet for racistisk vold mod CNN-journalist
På trods af belastende vidneudsagn og lægeudtalelse fra skadestuen på Gentofte Hospital blev en politibetjent ved Københavns Byret frifundet for racistisk vold mod journalist. Læs mere

29. marts 2009
Privatiserede fængsler i USA førte til justitsmord og korruption
En lang række unge mennesker i delstaten Pennsylvania i USA fik i går omgjort fængselsstraffe, som de var blevet idømt hos dommer Mark Ciavarella i Luzerne. Dommeren skulle sammen med en kollega have modtaget 2,6 mio. dollar som betaling fra private fængsler for at idømme de unge fængselsstraffe. Dommeren sørgede ifølge Jyllands-Posten 27. marts 2009 for, at de unge blev afskåret fra bistand fra en forsvarer, således at der ikke fremkom kritik af processen under dommer Ciavarellas retssager.  Dommeren risikerer nu selv en langvarig fængselsstraf.

27. marts 2009
SF og Dansk Folkeparti samler flertal uden om den borgerlige regering for længere fængselsstraffe
SF og Dansk Folkeparti vil sammen med socialdemokraterne øge brugen af fængselsstraf ved at gennemføre minimumsstraffe for såkaldt "bandekriminalitet". Dette sker kort tid efter at forskere i USA har offentliggjort en række forskellige undersøgelser,  der viser, at lange fængselsstraffe mod deltagere i bandekriminalitet ikke har mindsket -  men derimod øget - bandekriminaliteten i USA, fordi nye bandemedlemmer rekrutteres netop i fængslerne. Læs mere. 

15. marts 2009
Dansk Fængselsforbund og Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, hoverer i fællesskab over, at kriminalforsorgens direktør William Rentzmann ikke undersøger påstande om tortur mod indsatte i danske fængsler. Læs mere

14. marts 2009
Menneskerettighederne krænkes i venteceller gemt væk under retssalene i flere danske retsbygninger

Medens forsvareren, anklageren, journalister, domsmænd og andre i pauserne mellem retsmøderne indtager deres måltider, benytter vel-designede toiletmiljøer mv. i mondæne omgivelser med PH-lamper og designermøbler i de mange hypermoderne retsbygninger, der er opført efter domstolsreformen i 2007, føres varetægtsfængslede tiltalte ned i kælderlignende lokaler uden adgang til toilet, uden møbler og uden muligheder for at hvile sig. Her må de vente - nogle gange i flere timer - i pauser, under votering og lignende. Den europæiske Menneskerettighed har i en nyligt afgjort sag om Rusland fundet sådanne celler "uacceptable". Forsvarsadvokat Hanne Ziebe fra Landsforeningen KRIM, frygter, at de tiltaltes manglende mulighed for at hvile tilstrækkeligt ud mellem retsmøderne, kan skade disses muligheder for at varetage deres interesser på betryggende vis under retsmødet, hvor de i høj grad har brug for at kunne følge med, kommunikere med deres forsvarer osv. Læs mere.

14. marts 2009
Indespærring i politiets detentioner og små "venterum" bidrager effektivt til falske tilståelser
Anholdte aflægger tilsyneladende falske tilståelser ofte efter kun få timer i mørke celler under politistationerne i Danmark. KRIM har udfundet to eksempler fra afhøringer foretaget den 4. januar 2009 og den 9. januar 2009 henholdsvis hos Østjyllands Politi i Århus og hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg. Læs mere.

15. februar 2009
Politiets indsats kan være årsag til mere hashhandel på legepladser og i skolegårde
Politiets såkaldte "0-tollerance" mod Christiania har flyttet narkohandlen
væk fra Christiania og ud til skoler og legepladser i hele København. Læs mere

10. februar 2009
Politiets Efterretningstjeneste fremlagde urigtige oplysninger for retten i den såkaldte "Tunesersag".
I strid med sandheden oplyste Politiets Efterretningstjeneste under en sag mod to tunesere, at der var beviser for, at de to tunesere havde planlagt at benytte farlige våben og sprængstoffer mod en forhadt vittighedstegner ved en avis, selv om dette ikke var tilfældet. Læs mere.

 4. september 2008
Ulovlig afstraffelse af indsatte i Arresthuset i Kolding
Fængselsbetjente i Arresthuset i Kolding har indført egne regler, der tillader afstraffelse af uhøflige indsatte, der ikke rejser sig og lukker celledøren efter en fængselsbetjent, straks når fængselsbetjenten kommanderer fangen til dette. Det er lykkes en indsat at udsmugle et "bødeforelæg" til KRIM, der er udstedt af en fængselsbetjent, der var vred over, at den indsatte ikke ville lukke celledøren efter fængselsbetjenten. Den indsatte har betalt bødeforelægget ud af sit meget magre fange-vederlag. Den indsatte tør ikke klage, da loven er udformet således, at sådanne sager er meget vanskelige at indbringe for domstolene. Regler, der indføres for at nedværdige indsatte i fængsler og arresthuse, strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention. Læs mere og se bødeforelægget her.  

31. august 2008
Indvandrere sigtes og straffes for handlinger, som "almindelige danskere" kan foretage straffrit
Af Berlingske Tidende (netavisen) 27. august 2008 fremgik det blandt andet, at "efterkommere" af indvandrere begår færre overtrædelser af straffeloven end tidligere. Til gengæld begår de ifølge samme artikel flere overtrædelser af særlovene herunder færdselsloven. Det er ikke KRIMs opfattelse, at der er dokumentation for, at indvandrere skulle være dårligere til at køre bil eller på anden måde overholde færdselsloven end andre. Det er derimod KRIMs opfattelse, at politiet forfølger indvandrere og andre ressourcesvage grupper mere end "almindelige" danskere, og at indvandrere derfor i højere grad end andre straffes, selv om de ikke har begået noget strafbart. Klik for eksempler
.

25. juli 2008
Fotos afslørede politibetjent. Retten ville ikke tro på hans forklaring. Indvandrer blev frifundet
En 47-årig indvandrer fra Århus-forstaden Gjellerup valgte til sidst at køre uden om, efter at han den 31. august 2007 i et længere tidsrum havde kørt bag en patruljevogn, der "rullede" af sted med cirka 5 km/t på den tæt trafikerede Gudrunsvej i Gjellerup. Straks da indvandreren var kommet hjem, blev han kontaktet af politiassistenten, der var fulgt efter ham. De indledte et skænderi, hvori også indvandrerens datter og nogle naboer deltog. Politiassistenten blev blandt andet spurgt om, hvorvidt han havde kørt spirituskørsel med henvisning til hans måde at køre bil på.

Politiassistenten havde efter skænderiet udarbejdet en detaljeret politirapport, hvor han skrev, at han havde kørt meget langsomt (ladet bilen "rulle"), fordi han havde vanskeligt ved at finde et husnummer på den anden side af vejen. Politiassistenten havde flere gange i bakspejlet set indvandrerens bil køre lige bag patruljebilen. Dette havde imidlertid ikke fået politiassistenten til at sætte farten op eller køre ind til siden, så bilen bagved kunne komme forbi. Da bilen bagved - ifølge politiassistenten - til sidst kørte hen over spærrelinjerne på midten af kørebanen for at komme uden om politibilen, mente politibetjenten, at dette var ulovligt. Indvandreren indrømmede at være kørt forbi politibilen. Han hævdede imidlertid, at han havde holdt sig inden for spærrelinjerne. Politiassistenten forklarede i retten, at dette ikke var muligt, idet kørebanen var for smal til, at to køretøjer kunne passere hinanden inden for spærrelinjen. Politiassistenten var imidlertid ikke klar over, at KRIM inden retsmødet havde optaget fotos fra stedet, der nu blev lagt frem i retten. Her kunne det ses, at to biler, der var bredere end indvandrerens bil og patruljebilen, ubesværet kunne komme forbi hinanden inden for spærrelinjen. Retten troede ikke på politiassistentens forklaring, og indvandreren blev frifundet. Sekretariatsleder i KRIM, advokat Hanne Ziebe glæder sig over sagen, men finder det betænkeligt, at borgerne - som i den foreliggende sag - skal anstrenge sig meget for at bevise deres uskyld, når politifolk optræder som vidner i retten. Politiassistenten er af KRIM meldt til statsadvokaten blandt andet for overtrædelse af færdselslovens regler om, at man ved langsom kørsel skal vise hensyn til bagvedkørende køretøjer. Se foto

21. juli 2008
Fængselsbetjente på Statsfængslet i Horserød skal lære at styre sig selv
Fængselsinspektør Arne Ougaard, Statsfængslet i Horserød, har haft fængselsfunktionærer på et såkaldt "Breathe Smart"-kursus. Underviser og primus motor i "Breathe Smart"-kurserne, Jakob Lund, fortæller i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten i dag, at deltagerne blandt andet bliver bedre i stand til at kunne "mærke sig selv", og dermed bliver de også bedre til at kunne "rumme andres følelser". Fængselsinspektør Arne Ougaard fortæller til avisen, at de gode erfaringer med kurset har ført til, at man vil sende yderligere 40 fængselsfunktionærer af sted på kurserne, der tilbydes såvel til indsatte som ansatte. Fængselsfunktionær Bonnie Clayeton fortæller til avisen blandt andet: "I dag kan jeg modtage en aggression og være åben og rumme den indsattes følelser uden selv at blive aggressiv ...". Fængselsfunktionæren foreslår, at alle burde have et sådant kursus. Fængselsinspektør Arne Ougaard citeres i samme avis for at udtale, at han har kunnet "konstatere et fald i vold og trusselssager mod de ansatte". Avisen skriver videre: "I 2006 blev der i Horserød registreret 15 tilfælde af truende, verbal adfærd imod fængselsfunktionærer. I 2007 blev der registreret 7 tilfælde, og i 2008 er tallet på nuværende tidspunkt nede på 4. Ligeledes er tallet for magtanvendelse over for indsatte faldende. I 2006 blev der rapporteret om 4 tilfælde af magtanvendelse. I 2007 var der 3 tilfælde, og i indeværende år er der nul tilfælde". Avisen omtaler ikke, hvorvidt der også er sket et fald i antallet af falske anmeldelser for vold og trusler mod de indsatte, og det omtales endvidere ikke, hvorvidt der er sket et fald i omfanget af personalets vold og trusler mod de indsatte. Sekretariatsleder i KRIM, advokat Hanne Ziebe, udtaler til KRIM-NYT, at indsattes anmeldelser af vold og magtmisbrug fra personalets side efter hendes opfattelse ikke tages alvorligt og reelt ikke efterforskes. Dette kan ifølge Hanne Ziebe være forklaringen på, at vi ikke kan få oplyst, om kurserne også fører til et fald i sådanne sager. Hun udtaler dog, at KRIM er glad for ethvert initiativ, der kan dæmpe volden ansatte og indsatte imellem i landets fængsler. Interview med Hanne Ziebe.

9. juni 2008
Mand, der blev kørt i detentionen med hjerneblødning, og nu er svært handicappet, får ingen erstatning
En 39-årig mand, der en nat i juli 2006 henlå omkring 10 timer i hjælpeløs tilstand med en kraftig hjerneblødning i detentionen hos Hjørring Politi, er blevet nægtet den sædvanlige erstatning af Patientskadeankenævnet. Den 39-årige var blevet anholdt af politiet, efter at vidner fandt ham liggende på gaden med blod ud af munden. Vidnerne ringede 112. I stedet for en ambulance kom politiet, der ikke kørte ham på hospitalet men direkte i detentionen. Politiet kalder ham "en gammel kending". En "detentionslæge", der ikke kunne få manden i tale efter ankomsten til detentionen, skønnede at han ikke fejlede noget, og lod ham ligge. Mandens mor, der undrede sig over, hvor manden blev af, ringede næste dags eftermiddag til politiet og efterlyste ham. Få minutter senere tilkaldte politiet en ambulance. Manden blev hurtigt overført til Aalborg Sygehus, hvor operation straks blev sat i værk, men på dette tidspunkt var mandens skader uoprettelige. Manden er i dag lam og har alvorligt talebesvær.

Patientskadeforsikringen vil ikke tilkende manden erstatning, idet reglerne siger, at detentionslæger, der tilkaldes af politiet og ikke patienten selv, ikke er omfattet af erstatningsordningen. KRIM opfordrer til, at loven ændres. Læs mere

8. juni 2008
Nemt at få uskyldige dømt for vold mod tjenestemand
Politifolk, socialrådgivere og andre, der påstår, at en borger har begået vold eller trusler mod disse i tjenesten, kan få den pågældende sendt i fængsel, selv om der ikke er andre beviser end anmelderens ord for, at der er begået noget strafbart. Vestre Landsret sendte således i november 2007 en 35-årig ustraffet elektromekaniker i fængsel i 20 dage, selv om denne nægtede sig skyldig i at have truet en socialrådgiver fra Aabenraa Kommune med "lussinger", og selv om det eneste bevis mod manden var socialrådgiverens udtalelse om, at det var sket. Denne praksis strider mod dansk rets almindelige regel om, at borgere normalt ikke kan straffes i sager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og hvor der ikke er andre beviser mod tiltalte end "forurettedes" udtalelser. Læs mere.  

31. maj 2008
Dansk Fængselsforbund raser over kritik fra Kriminalforsorgsforeningen af forholdene i fængslerne
I maj-udgaven af Dansk Fængselsforbunds medlemsblad "Fængselsfunktionæren" går bladet til angreb på formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, efter at denne i foråret i forbindelse med offentliggørelsen af Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene i Anstalten ved Herstedvester i pressen blandt andet udtalte, at der eksisterer en "primitiv og syg kultur i de fleste lukkede fængsler". Bladet beder derpå John Hatting om at "konkretisere og dokumentere" sine udsagn. Bladet håner i artiklen John Hatting for, at han kun er i stand til at henvise til "historier i pressen". Læs mere.

18. maj 2008
Vagter fra "Dansikring" overfalder ifølge vidne mand på banegården i Århus
Den 69-årige Erik Bertelsen fra Arden oplyser til Århus Stiftstidende den 17. maj 2008, at han Kristi Himmelfarts dag i år (1. maj) omkring kl. 22.30 skulle skifte tog i Århus og i den anledning opholdt sig på banegården i Århus. Her bemærkede han to "forhutlede" mænd blive vist ud af banegårdshallen af 3 "meget store vagter fra Dansikring". Da de var kommet ud foran banegården, gik den ene af de to mænd væk, medens den anden "standsede op og vendte sig, mens han fægtede og sagde noget usammenhængende". Ifølge vidnet gik en af vagterne efter et stykke tid hen og "tjattede ud efter manden". Da manden "tjattede tilbage", sprang vagten ifølge vidnet "uden videre på ham". Da vidnet derpå tog sit kamera frem for at fotografere episoden, forsøgte en vagt at "skærme for udsynet", medens en anden vagt skulle have skubbet vidnet væk. Ifølge vidnet var der tale om en "meget truende adfærd". Vagterne tilkaldte politiet. Ifølge vidnet havde manden "skader i ansigtet". Han løb derefter fra stedet. Ifølge vidnet var der flere, der "råbte op om til politiet, at vagterne havde begået vold". En betjent afhørte i følge artiklen vidnet. Betjenten skulle ifølge vidnet have udtalt, at "en sag skal ses fra to sider".  

29. april 2008
43-årig frifundet ved Retten i Randers for seksuelle overgreb mod 11-årig pige
I maj 2007 meldte en 17-årig pige til Østjyllands Politi i Randers, at hun som 11-årig var blevet voldtaget af en nu 43-årig mand fra Randers. Pigen fortalte, at manden passede hende sammen med sine egne drenge. De havde alle svømmet i mandens svømmebassin en sommeraften i 2001, og da drengene om aftenen gik i seng, fortsatte manden og pigen med at svømme, indtil manden senere på aftenen misbrugte hende. Pigen forsøgte at overbevise politiet om rigtigheden af sin historie ved at henvise til, at hun havde fortalt om overgrebet til en veninde kort tid efter at det var sket. Veninden kunne ganske rigtigt bekræfte, at hun havde fået fortalt af pigen, at pigen havde været udsat for et seksuelt overgreb. Veninden kunne imidlertid også bevise, at hun havde fået fortalt historien længe inden, at manden ifølge folkeregisteret var flyttet ind i huset med svømmebassinet. Anklagemyndighedens sag blev ikke bedre af, at mandens forsvarer med oplysninger fra mandens læge kunne bevise, at manden i sommeren 2001 havde brækket armen, at armen var i gips, og at manden derfor ikke kunne svømme rundt som påstået af pigen. Læs mere.  

18. april 2008
Politiker fra Dansk Folkeparti risikerer straf for trusler mod rektor efter dennes lovlige ytringer i pressen
Lov fra 2005 om skærpet straf mod personer, der fremkommer med strafbare trusler mod eller begår andre strafbare handlinger mod personer i anledning af disses lovlige ytringer, kan ramme uddannelsespolitisk ordfører, Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Denne har i Nyhedsavisen 17. april 2008 fremsat udtalelser, der kan forstås som en opfordring til de myndigheder, der er ansvarlige for Forfatterskolen, til at udvirke, at skolens rektor fyres for sine lovlige ytringer blandt andet om, at det ikke var "vold", da der i forbindelse med urolighederne ved Ungdomshuset blev afbrændt biler. Læs mere.  

13. april 2008
Nye regler om mere isolation af indsatte i danske fængsler strider mod torturkomiteens henstillinger
Regeringen er igen på kollisionskurs med de europæiske menneskerettigheder. En ny bekendtgørelse fra justitsministeren kræver, at indsatte i fængslerne skal låses mere inde end tidligere. Indsatte, der på grund af sygdom ikke kan arbejde i fængslet, skal som noget nyt låses inde i deres celler i hele arbejdstiden. Derudover skal alle fanger i lukkede fængsler låses inde fra kl. 21.00 til kl. 08.00. De syge fanger i de lukkede fængsler skal således være låst inde i 18 timer i døgnet. I arresthuse skal de varetægtsfængslede være låst inde 23 timer i døgnet, idet de har krav på at komme ud af cellen, når de skal på gårdtur i op til en time om dagen. Den europæiske torturkomite kræver, at indsatte i arresthuse (varetægtsfængslede) skal være ude af deres celler i 8 timer eller mere hver dag, og at indsatte i fængsler (afsonere) skal være ude af cellerne endnu længere hver dag. Læs mere.

12. april 2008
Prompte afstraffelse af indsatte efter urigtig anklage om, at de havde forgiftet kage til fængselsbetjente
Alle de indsatte på afdeling E i Statsfængslet i Nyborg blev straks sat i isolationsceller og kommanderet gennem nedværdigende kropsvisitationer, hvor de foran fængselsbetjente skulle smide alt deres tøj, efter at fængselspersonale den 13. marts 2008 havde beskyldt en af de indsatte for at servere en forgiftet chokoladekage til fire fængselsbetjente ansat på fængslets afdeling E. Ved samme lejlighed blev de indsattes celler ransaget, og - i strid med de europæiske fængselsregler - fik de indsatte ikke lov til at overvære ransagningerne. En indsat havde bagt kage til sig selv og de øvrige indsatte på afdelingen for at fejre, at han netop havde bestået køreprøve, og at han få dage senere skulle løslades. De fleste af - muligvis alle - de indsatte spiste af kagen. Da der var kage til overs, blev fire fængselsbetjente på afdelingen også budt på kage. Kort tid efter at have indtaget kagen påstod de fire fængselsbetjente, at de var syge. De blev kørt på hospitalet, hvorfra de dog hurtigt blev udskrevet. Blodprøver fra betjentene samt undersøgelser af kageresterne viser ifølge Fyns Politis udtalelser til Fyns Amts Avis den 11. april 2008, at der ikke var giftstoffer af nogen art hverken i kageresterne eller i betjentenes blod. Læs mere. 

5. april 2008
Arresthus får næse for at forbyde advokater at medbringe mobiltelefon under besøg hos klienter
Det var i strid med loven, at fængselsfunktionærer i Arresthuset i Esbjerg havde lavet deres egne regler om, at forsvarsadvokater ikke må medbringe deres mobiltelefon under besøg hos deres klienter i arresthuset. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en afgørelse af 27. marts 2008 nu meddelt arresthusets personale, at de skal følge reglerne. Læs mere

31. marts 2008
Nye fængselspladser skal finansieres gennem besparelser på ungdomsuddannelserne
Regeringen har sammen med Ny Alliance og Dansk Folkeparti vedtaget en finanslov, hvor man gennem besparelser på ungdomsuddannelserne vil skaffe penge til nye fængselspladser. En amerikansk undersøgelse viser, at man kan opnå 5 gange mindre kriminalitet ved at investere midlerne i uddannelse i stedet for i fængsler. Gymnasieskolernes rektorforening finder det foruroligende, at unge mennesker afskæres adgangen til uddannelse, for at regeringen kan få råd til flere fængselspladser. Læs mere.

22. marts 2008
KRIM anmelder Nordjyllands Politi for at skræmme advokater til ikke at gøre deres arbejde
Af Nordjyske og andre medier fremgik det i går, at Nordjyllands Politi "kigger på" en århusiansk advokat, fordi denne havde sendt en medhjælper til Sverige for at gennemlæse avisartikler i et forsøg på via disse at finde beviser for, at advokatens klient ikke var skyldig i det drab, som klienten var sigtet for. En juraprofessor blev - også i Nordjyske - citeret for at udtale, at advokatens tur til Sverige er "et grænsetilfælde, man bør se nærmere på.". Politiet meddelte senere samme dag, at man havde opgivet at fortsætte sagen mod advokaten.

Det er helt lovligt, når forsvarsadvokater selv foretager efterforskning. Dette fremgår så klart af praksis, at politiet ikke på noget tidspunkt burde have været i berettiget tvivl om dette. Derfor anmelder Landsforeningen KRIM nu Nordjyllands Politi til Statsadvokaten for at forsøge at "intimidere" forsvarsadvokater til ikke at varetage deres klienters interesser ordentligt, hvilket ikke bare er en overtrædelse af straffeloven men også er i strid med menneskerettighederne. Politiets "sag" mod advokaten kan efter KRIMs opfattelse være et udtryk for en tendens, og anmeldelsen fra Landsforeningen KRIM sker alene for at modvirke, at sigtede i straffesager fremover mødes med skræmte advokater, der er bange for at beskytte deres klienter mod overgreb fra ordensmagten. KRIM håber naturligvis, at advokatsamfundet også vil varetage deres interesser i sagen. Læs mere.

19. marts 2008
Politiet i Randers og Statsadvokaten for Nord- og Østjylland får kritik i sag om politiets brug af håndjern
Folketingets Ombudsmand har under sagen 2007-0149-611/CBR afgjort i går kritiseret Østjyllands Politi for at bruge håndjern mod en kvindelig varetægtsarrestant. Landsforeningen KRIM har klaget til ombudsmanden over, at Østjyllands Politi i Randers den 25. september 2006 benyttede et såkaldt "transportbælte" under transport af en kvindelig varetægtsfange mellem Arresthuset i Aalborg og Retten i Randers. KRIM henviste til, at politiet ikke havde godtgjort, at der var konkrete grunde til brugen af transportbælte. Ombudsmanden har i sin afgørelse nu rettet kritik såvel af Østjyllands Politi i Randers som af Statsadvokaten for Nord- og Østjyllland. Ombudsmanden finder, at politifolkene ikke havde fulgt reglerne i Rigspolitichefens A Kundgørelse ll nr. 35, punkt 16 og 17. Ifølge punkt 17 må håndjern kun benyttes overfor kvinder, når der foreligger "yderste nødsfald". Ombudsmanden lægger i sin afgørelse til grund, at politifolkene, da de traf beslutningen om at lægge kvinden i transportbælte, ikke kendte reglerne (befandt sig i "en retsvildfarelse"). Ombudsmanden fandt, at da beslutningen om at ilægge kvinden transportbælte formentlig skyldtes politifolkenes ukendskab til reglerne, var der allerede af denne grund tilstrækkelig grundlag for kritik, og at det derfor ikke har "mening, at jeg udtaler mig om en eventuel berettigelse af anvendelse af transportbælte i de konkrete tilfælde". Af afgørelsen kan i øvrigt udledes, at ombudsmanden ikke skelner mellem "transportbælte" og "håndjern". Ombudsmanden har dermed underkendt Østjyllands Politis anbringende om, at transportbælte "er blevet anset for at være en mindre indgribende foranstaltning end håndjern". Statsadvokaten for Nord- og Østjylland fik kritik for ikke at have "påtalt" politiets afgørelse.

15. marts 2008
PET klar til igen at trodse Den europæiske torturkomites hætteforbud, der anses som "ill-treatment"
Før jul benægtede politiets efterretningstjeneste i medierne, at man havde trukket hætter ned over hovedet på de anholdte i den såkaldte "terrorsag" fra Odense, således at de ikke kunne se. Tjenesten forsøgte tilsyneladende at vildlede offentligheden og erkendte senere, at man havde trukket hætter ned over hovedet på de anholdte for at forhindre dem i at se for eksempel politibilerne, de blev transporteret i. Den europæiske torturkomite har fastslået, at der er tale om "psykologisk mishandling" ("psychological ill-treatment"), når myndighederne trækker hætter ned over hovedet på anholdte, således at de ikke kan se. Torturkomiteens henstilling om ikke at bruge en sådan praksis, har tilsyneladende ikke nogen præventiv virkning over for PET, der den 28. februar i Politiken har erklæret, at man vil fortsætte med at bruge denne form for mishandling af fanger i Danmark. Læs mere

7. marts 2008
Indsatte i Arresthuset i Esbjerg klager over åger-priser hos arresthusets købmand
Købmandsforretningen i Arresthuset i Esbjerg tager ifølge de indsatte 300% overpris for sine æbler. Indsatte, der klager, får besked på, at de blot kan købe deres varer et andet sted. Butikken er privatiseret, og indehaveren har monopol på handlen med de indsatte i arresthuset. Fængselsmyndighederne forbyder de indsatte at handle med andre end købmanden. Købmandens forretning indgår i en kæde, der i sidste uge kørte slagtilbud på æbler. De indsatte kunne i tv-reklamer således se, at kæden solgte 10 æbler for 10 kr. Da købmanden kom til arresthuset og en indsat bestilte disse æbler, fik denne oplyst, at tilbudet ikke gjaldt for de indsatte i arresthuset. Her kostede de samme æbler 30 kr. Købmandens opskruede priser gælder også hans øvrige varesortiment. Ordningen i Arresthuset i Esbjerg er i strid med De europæiske Fængselsregler og ombudsmandens praksis. KRIM gør arrestforvareren ansvarlig og har nu truet ham med en klagesag. En ny dom mod et lavprisvarehus har ført til overvejelser hos KRIM om også at gå efter købmanden. Læs mere.  

29. februar 2008
KRIM anmelder ansatte i Politigårdens Fængsel i København for dokumentfalsk
Den 18. december 2007 aflagde Fødevareregion Øst et kontrolbesøg i Politigårdens Fængsel i København for at kontrollere de særlige skemaer, som fængselspersonalet hver dag har pligt til at udfylde med oplysninger om temperaturen på maden, inden den serveres for de indsatte. Maden leveres til fængslet færdiglavet fra køkkenet på Vestre Fængsel. Fødevareregionen kræver, at personalet måler temperaturen på maden, når man modtager den efter transporten fra Vestre Fængsel, og at man derpå nedskriver temperaturen i særlige skemaer, der på forlangende skal udleveres ved fødevareregionens kontrolbesøg. Ved besøget 18. december viste det sig, at termometeret var defekt, og at de omhandlede skemaer var udfyldt mange dage frem i tiden med nøjagtig de samme temperaturer og klokkeslæt. KRIM har undersøgt sagen nærmere. Efter domstolenes praksis straffes sådan adfærd som dokumentfalsk, og gerningsmændene sættes i almindelighed i fængsel. Er der formildende omstændigheder, kan der idømmes en betinget dom eller en bøde. KRIM finder, at det er en skærpende omstændighed, at maden er tiltænkt fængslede personer, der ikke kan vælge en anden leverandør, når de får øje på en sur smiley i fængslets køkken. KRIM har i dag indgivet anmeldelse om dokumentfalsk til Københavns Politi med henblik på, at de skyldige strafforfølges. Læs mere.

16. februar 2008
KRIM møder Den europæiske torturkomite i København
Den 11. februar var KRIM inviteret til at holde møde med Den europæiske torturkomite på Hotel Neptun i København. KRIMs formand, advokat Claus Bonnez, redegjorde på mødet for områder i dansk lovgivning, hvor danske myndigheder efter KRIMs opfattelse ikke respekterer almindelige menneskerettigheder. KRIM fremhævede særligt politiklageordningen, som i øvrigt i juli 2007 blev udsat for hård kritik fra den europæiske menneskerettighedskommissær. Endvidere fremhævede KRIM de særlige fængselsregimer for såkaldte "stærke negative" indsatte, hvor disse isoleres og på anden måde udsættes for særlig krænkende behandling. KRIM fremhævede også de danske regler om, at indsatte "straffes" med isolation, uden at de kan få aktindsigt i begrundelsen herfor. Klik her for at se KRIMs indlæg i sin helhed. Torturkomiteen udviste stor spørgelyst særligt med hensyn til Politigårdens Fængsel i København samt behandlingen af en forvaringsdømt indsat, der har siddet isoleret hen imod 4 år med jævnlige flytninger mellem forskellige isolationsceller i danske fængsler med sit eget særreglement. Komiteen spurgte også en del til den unikke danske ordning, hvorefter løsladte sættes i - ofte bundløs - gæld til staten som følge af, at de skal tilbagebetale sagsomkostninger. Ordningen får efter KRIMs opfattelse nogle løsladte til at begå ny kriminalitet for at skaffe penge til statskassen. Komiteen vil under sit besøg i Danmark besøge udvalgte fængselsinstitutioner mv. I sommeren 2008 publicerer komiteen en rapport til den danske regering, som skal besvares inden for 6 måneder. Svaret forventes således at være tilgængeligt om cirka 1 års tid.     

2. februar 2008
Den europæiske torturkomite har udpeget Danmark som et af sine mål for besøg i 2008
Den europæiske torturkomite (CPT) har meddelt, at komiteen vil besøge Danmark på et tidspunkt i 2008. Komiteen har ret til at besøge ethvert sted i et medlemsland, hvor personer, der er frihedsberøvede af offentlige myndigheder, opholder sig. Det vil i det væsentlige sige fængsler, arresthuse, politiets transportmidler, afhøringslokaler, venterum og detentionslokaler samt lukkede psykiatriske afdelinger. Komiteen var sidst på besøg i Danmark i 2002, hvor blandt andet dansk praksis med hensyn til isolationsfængsling blev kritiseret. Også FN's torturkomite (CAT) har rejst kritik af Danmark. Det skete så sent som i maj 2007, hvor dansk praksis med hensyn til overdreven brug af isolationsfængsling (også af børn) igen blev kritiseret. Endvidere blev der fremsat alvorlig kritik af den danske politiklageordning, hvis manglende uafhængighed blev kritiseret. Der udtaltes tillige bekymring over omfanget af klager over politivold, politiets drab af civile og andre overgreb. KRIM modtager gerne oplysninger af betydning for komiteens besøg fra borgerne (ikke mindst indsatte og disses pårørende) Læs mere.  

12. januar 2008
KRIM ønsker kameraovervågning i byernes natteliv for at undgå falske anklager om vold mod politiet
KRIM hilser kamera-overvågning af det offentlige rum velkommen som et led i kampen mod justitsmord. Over de seneste 20 år er antallet af anmeldelser om vold mod politiet og andre offentligt ansatte 5-doblet. I samme periode er der sket mindre end en fordobling af anmeldelser om vold mod "almindelige" mennesker. Forskning tyder på, at danskerne er blevet mindre voldelige gennem de sidste 20-25 år. Mange borgere henvender sig til KRIM og hævder, at de har været udsat for falske anmeldelser fra især politifolk og fængselspersonale om vold og trusler. Det er KRIMs opfattelse, at domstolene i vidt omfang lægger politifolkenes mulige urigtige forklaringer til grund og dømmer uskyldige. KRIM tror derfor, at afspilning af kamera-optagelser fra "gerningsstedet" i retten vil kunne redde et stort antal borgere fra at blive uskyldigt dømt. Læs mere.

9. januar 2008
Dansk Fængselsforbund truer fængselsledere med injuriesager
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten den 3. januar i år truer Dansk Fængselsforbund fængselsledere med, at der fremover vil blive ført retssager mod fængselsledere, der bruger udtrykket "stærk negativ ansat" om fængselsfunktionærer. Udtrykket har været anvendt blandt andet i en lang række artikler bragt i løbet af 2007 af Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor avisen citerer et stort antal ansatte og indsatte i fængslerne, som fortæller om, hvorledes en gruppe fængselsbetjente navnlig i de lukkede fængsler tyranniserer andre med trusler og egentlig vold. KRIM er af den opfattelse, at injuriesager anlagt af fængselsbetjentene vil give bagslag - de forskellige indstævnede har ret til at føre sandhedsbevis for deres påstande. I 1990 anlagde Dansk Fængselsforbund en injuriesag mod to fængselssygeplejersker i Vestre Fængsel, der havde udtalt sig meget kritisk om en gruppe fængselsbetjentes adfærd over for indsatte i Københavns Fængsler. Den fik ikke noget heldigt udfald for forbundet. Efter at have ført sandhedsbevis, blev sygeplejerskerne frifundet for at have beskyldt fængselsbetjente blandt andet for "regulære overgreb" og "racisme" mod indsatte. Injuriesagen førte til yderligere debat om fængselsbetjentenes adfærd. Der blev nedsat en dommerundersøgelse, der skulle afdække, hvad der foregik i Københavns Fængsler. Den førte blandt andet til alvorlig kritik af en række fængselsfunktionærer. Læs mere.   

23. december 2007
Statsadvokat taber sag mod kvinde fra Aalborg. Kvinden får nu erstatning for ransagning
En 54-årig kvinde blev af Statsadvokaten for Nord- og Østjylland nægtet erstatning for politiets ransagning af hendes hjem i udkanten af Aalborg 6. juli i år. Her havde hendes søn havde anbragt tyvekoster. Statsadvokaten henviste til, at moderen havde udvist såkaldt "egen skyld", idet hun burde have undret sig over, hvor de omhandlede autodele, der var i original emballage, kom fra. Rigsadvokaten underkendte statsadvokatens afgørelse, og kvinden har nu fået sin erstatning på 1.000 kr. Landsforeningen KRIM, der har ført sagen for kvinden, hilser afgørelsen velkommen, idet en overdreven praksis med at nægte erstatning med henvisning til "egen skyld" kan føre til, at lovlydige borgere skræmmes væk fra at pleje omgang med lovovertrædere. Dermed fastholdes lovovertrædere i deres uheldige mønster, udtaler Claus Bonnez, formand for KRIM. Læs mere.   

14. december 2007
De såkaldte "visitationszoner" i København er ulovlige
Københavns Politi besluttede i går at indrette såkaldte "visitationszoner" i store dele af København og på Frederiksberg. Politiloven tillader, at politiet kan gøre "en gade", "en plads", "et værtshus", "et butikscenter" eller lignende til genstand for vilkårlige visitationer. Det udtales derimod udtrykkeligt i lovforarbejderne, at for eksempel en "hel kommune" ikke kan gøres til visitationszone. Udover at politiet overtræder politiloven, er selve loven formentlig i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er adgang til domstolsprøvelse af de omhandlede visitationer for dem, som de går ud over.  Læs mere

11. december 2007
Ny dom fra menneskerettighedsdomstolen truer den danske politiklage-ordning
Staten Moldova kunne ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg ikke bevise, at skader konstateret hos en varetægtsfængslet, ikke skyldtes tortur. Staten blev derfor dømt for at krænke torturbestemmelsen i Den europæiske Menneskerettighedskonvention. Da fangen ikke var blevet undersøgt af en uvildig læge, og da fangens pårørende ikke havde fået lov til at overvære lægeundersøgelsen, blev staten yderligere dømt for dette. Endelig blev den dømt for at have truet en advokat med en straffesag på grund af advokatens udtalelser om påstået tortur til Amnesty International, som staten fandt var ærekrænkende og usandfærdige. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse kan få mærkbare følger for den danske politiklageordning, idet de danske myndigheder kræver, at borgere, der har fået mærker efter kontakt med politiet, skal bevise, at der har været begået tortur. KRIMs ledelse er godt tilfreds med afgørelsen, som ifølge formand for KRIM, advokat Claus Bonnez, sender den danske politiklageordning til tælling. Læs mere

3. december 2007
Voldsom stigning i antallet af fængselsbetjente siden 1993 kan være årsag til mere vold i fængslerne
Finsk undersøgelse viser, at for mange fængselsbetjente i fængslerne kan føre til mere vold mod personalet. I tiden fra 1993 og til 2006 er der blevet cirka 477 flere indsatte i danske fængsler. I samme periode er der blevet cirka 672 flere fængselsbetjente, således at der nu er 3356 fængselsbetjente til at passe på 3932 indsatte. Betjentene hævder, at der i samme periode er blevet mere vold mod fængselspersonalet. Samtidigt er det blevet mere bekvemt at være fængselsbetjent, idet man nu har fået lov til at låse fangerne mere inde end tidligere. Betjentene har siden 2006 også fået lov til at se fjernsyn i arbejdstiden - blot de indsatte er låst inde, medens fjernsynet er tændt. Læs mere

27. november 2007
Retten har i dag bestemt, at tilbageholdelse af unge på en restaurant i Aalborg kommer for retten
En dommer ved Retten i Aalborg besluttede til formiddag - til trods for politiets protest - at politiets tilbageholdelse af et større antal unge mennesker på "Café 1000fryd" i Aalborg den 26. august i år skal for retten. Dermed risikerer politiet nu at skulle betale erstatning til de unge og erkende, at tilbageholdelsen var ulovlig eller overdrevet. Læs mere.

27. november 2007
Fængselsinspektør har anmeldt KRIM-leder for injurier og risikerer nu selv sag om falsk anmeldelse
Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Anstalten ved Herstedvester, truede i pressen onsdag med at anmelde  sekretariatsleder Hanne Ziebe fra KRIM til politiet for injurier. Han hævdede i en pressemeddelelse, at han ikke havde kendskab til klager fra indsatte over rektalundersøgelser udført af fængselsbetjente. Han hævdede også, at han ikke havde kendskab til klager over, at fængselsbetjente i Anstalten ved Herstedvester tiltager sig kompetencer inden for det sundhedsfaglige område. KRIM har dokumentation for, at der er fremkommet sådanne klager og vil under den kommende sag indkalde vidner blandt anstaltens indsatte og ansatte herunder tidligere overlæge Jørgen Ortmann. Det er KRIMs opfattelse, at Engbo formentlig har kendt til disse forhold, da han indgav anmeldelsen og derfor kan have begået et strafbart forhold ved at indgive den. Læs mere.  

21. november 2007
Rapport: Fængselsbetjente pjækker for at passe bijobs. De ser fjernsyn og spiller kort i arbejdstiden
I Kriminalforsorgen er det "tabu" at afskedige fængselsbetjente, der "modsætter sig" at udføre deres arbejde, siger rapport. Rapporten påpeger videre, at fængselsbetjente pjækker fra deres arbejde for at passe bijobs, at de ser fjernsyn, spiller kort og drikker kaffe i arbejdstiden. Endelig finder rapporten "mange" fængselsbetjente "usikre" og "i en eller anden grad" inkompetente til deres arbejde. Rapporten finder også, at fængselsbetjentene er fokuseret på "orden og sikkerhed" frem for at yde de indsatte den støtte og motivation til at klare sig efter løsladelsen, som de skal. Læs mere.

14. november 2007
Udrykningskørsel med statsministeren for at nå frem til valgudsendelse i Odense var ulovlig
Da politiet i begyndelsen af november 2007 kørte formentlig omkring 180-200 km./t. under udrykning med statsministeren for at denne kunne nå frem til en valgudsendelse i Odense, overtrådte politifolkene udrykningsbekendtgørelsen. Enhver kan anmelde dette til politiet eller statsadvokaten. Sker dette, vil de implicerede politifolk formentlig blive straffet. Læs mere.

14. november 2007
Politiets Efterretningstjeneste lover at ville se gennem fingre med 22-årigs alvorlige kriminalitet
Politiets Efterretningstjeneste (PET) lokkede ifølge Dagbladet Politiken under et møde med en 22-årig mand fra København med løfter om, at man ville "se gennem fingre med diverse kriminelle forhold", hvis han ville arbejde for efterretningstjenesten. Den unge fik også løfter om "hurtig" sagsbehandling i en sag i Udlændingeservice. Det lykkedes den unge under samtalen med politifolkene ubemærket at optage denne. På optagelsen kan man blandt andet høre en af de to politifolk udtale: "Vi er ligeglade med, hvor mange sorte penge du tjener". Senere udtaler en af politimændene: "Vi interesserer os ikke for, om du kører 150 kilometer i timen, eller om du sælger ti kilo hash". Senere under samtalen, da der bliver talt om, at den unge mand er i færd med at forsøge at få kørekort til taxa, tilbyder en af politifolkene: "Vi vil gerne hjælpe. Vi vil også gerne give noget tilbage". Læs mere.


6. november 2007
Østre Landsret skjuler beviser for forsvarere
Østre Landsret har igen besluttet at holde beviser i den såkaldte "terror-sag" fra Odense skjult for forsvarerne. Forsvarerne, som flere gange har givet udtryk for, at de tiltalte i sagen ikke får en fair behandling i retten, er igen blevet nægtet adgang til den kommunikation, der har været mellem en PET-agent og de tiltalte i sagen. Forsvarerne må nøjes med en udgave af samtalerne, som er censureret af politiet. Læs mere.

2. november 2007
Anholdte presses af politiet til at holde sig fra advokater, som politiet ikke synes om

Advokat Michael Juul Eriksen har ifølge TV2.dk, Nyhederne, den 31. oktober 2007 klaget over, at en kriminalassistent fra Horsens til en fængslet person havde fortalt ufordelagtige rygter om advokaten i forbindelse med, at den fængslede havde overvejet at vælge Michael Juul Eriksen som forsvarer. Flere andre advokater beretter om lignende adfærd fra politiet. Læs mere.

23. oktober 2007
Vidner fortæller om ulovlig brug af gas og hunde under politiets aktion den 6. oktober på Nørrebro
Mange vidner fortæller til KRIM, at politiet brugte gas og tjenestehunde i strid med reglerne under aktionen ved Fuglebakken Station på Nørrebro den 6. oktober i år. Krims Retshjælp har fået mange henvendelser i sagen og ønsker yderligere hjælp fra vidner, som måtte have overværet episoden. Det er værd at bemærke, at politiet ifølge politiloven, forinden politiet anvender hund, stav eller gas, så vidt muligt skal tilkendegive, "at politiet har til hensigt" at bruge hund, stav eller gas, "hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet". 

12. oktober 2007
Statsfængslet Østjylland indrømmer endnu engang, at Deres personale overtræder lovgivningen
Advokater, der besøger indsatte i fængsler, har ret til at medbringe deres bærbare computer, som de skal bruge for eksempel til at skrive breve på vegne af den indsatte. I begyndelsen af september 2007 blev en advokat nægtet at medbringe sin computer under besøget hos en indsat i det nye statsfængsel i Østjylland, hvorfor den blev hensat i et skab, medens besøget fandt sted. Advokaten klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved brev af 9. oktober 2007 har direktoratet beklaget hændelsen og meddelt, at advokater har lov til at medtage computere, når de besøger indsatte i fængslerne. Læs mere.  

8. oktober 2007

Anholdte fra aktionen ved Fuglebakken Station i weekenden har søgt bistand fra Krims Retshjælp.
Retshjælpen finder det relevant at påpege, at politiet ikke må anholde (og frihedsberøve) personer blot for at afhøre disse. Dette følger af, at ingen har pligt til at udtale sig til politiet. Er dette sket, vil der kunne blive tale om, at de anholdte skal have erstatning fra politiet - også selv om de måtte blive fundet skyldige i strafbare forhold som for eksempel vold mod politiet, overtrædelse af ordensbekendtgørelsen eller lignende. Har politiet foretaget tilbageholdelse og frihedsberøvelse efter politiloven, kan der også blive tale om, at politiet skal udbetale de pågældende erstatning. Personer kan efter politiloven i visse tilfælde tilbageholdes, selv om de ikke har begået noget stafbart. Kan politiet imidlertid ikke bevise, at de forholdsvis skrappe betingelser i politiloven for at frihedsberøve personer var til stede, kan de pågældende få erstatning. 

Personer der vil søge erstatning anbefales at kontakte KRIM eller søge anden juridisk bistand hurtigst muligt og helst inden 4 uger efter tidspunktet, hvor de blev anholdt. Er erstatningskrav efter politiloven ikke rejst inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør, er kravet som udgangspunkt forældet. Er der rejst sigtelse mod de tilbageholdte, er fristen dog længere.

8. oktober 2007
Ombudsmanden underkender nyudviklet praksis om, at udgange til indsatte kan være "perspektivløse"
Langtidsafsonere og forvaringsdømte blandt andet i Anstalten ved Herstedvester har haft vanskeligt ved at holde modet oppe, når de af personalet gennem de senere år oftere og oftere har fået oplyst, at deres udgange er "perspektivløse", således at disse udgange ikke tæller med i vurderingen af den indsattes egnethed til for eksempel prøveløsladelse eller lempelser i afsoningen i øvrigt. KRIM har netop hos Folketingets Ombudsmand fået medhold i, at der ikke findes udgange, som kan betegnes som "perspektivløse". KRIM hilser ombudsmandens udtalelse velkommen, idet den giver de indsatte håb. Det kan nu betale sig for de indsatte på alle udgange at anstrenge sig for at overholde de betingelser, som kriminalforsorgen fastsætter for udgangen. Ombudsmandens udtalelse må efter KRIMs opfattelse forstås således, at alle udgange, som den indsatte har gennemført under afsoningen, skal indgå i afvejningen, når lempelser i den indsattes afsoningsforhold skal overvejes. Læs mere.

7. oktober 2007
Det nye statsfængsel i Østjylland chikanerede indsat med hjemmelavede regler
En indsat i Statsfængslet Østjylland ved Horsens, som afsoner en meget lang straf, blev af fængselspersonalet nægtet adgang til sine bøger. Fængslet forlangte, at bøgerne skulle være låst inde i fængslets depot, således at den indsatte ikke kunne læse i dem. Den indsatte taler ikke dansk og kan stort set ikke tale med sine medindsatte. Han læser normalt meget og fandt det svært ikke at have adgang til sine bøger. Den indsattes ambassade rettede henvendelse til KRIM og bad om hjælp. Efter at KRIM gjorde fængslet opmærksom på, at indgrebet er ulovligt, og at fængslet kunne forvente et retsligt efterspil, blev bøgerne straks udleveret til den indsatte. Læs mere.

14, september 2007
Fængsels monopol på at vurdere forvaringsdømtes egnethed til løsladelse skal ophæves
Anstalten ved Herstedvester, som er et fængsel med en håndfuld psykiatere og psykologer ansat ved siden af det almindelige fængselspersonale, har siden 1935 haft monopol på at lave lægeudtalelser til brug for domstolenes vurdering af forvaringsdømtes egnethed til prøveudskrivning (løsladelse). Dette monopol er nu ved at blive brudt. Europarådets menneskerettighedskommissær besøgte fængslet i 2004 og har netop offentliggjort sine overvejelser i en rapport, hvor han blandt andet forlanger, at undersøgelser fra fængslets fagfolk skal kunne kontrolleres af andre fagfolk. Kommissæren forlanger "contradictory examination". KRIM hilser beslutningen velkommen, idet det stort set aldrig forekommer, at domstolene underkender beslutninger truffet af fængslet selv. Det kan øge retssikkerheden betragteligt, at det ikke længere kun er fængslets egne fagfolk, som skal vurdere, hvor længe en person skal sidde i deres fængsel, siger formand for KRIM, advokat Claus Bonnez, som synes, at mange af fængslets afgørelser om andres skæbne har haft en "kedelig smag af Sovjetunionen". Læs mere.

13.september 2007
Kritik fra Menneskerettighedskommissæren har ikke ført til ændringer af den danske politiklageordning

Den danske politiklageordning kom i 2004 under kritik fra Europarådets menneskerettighedskommissær. Kommissæren fandt det uacceptabelt, at klager over politiet i Danmark behandles af statsadvokaterne, som ifølge kommissæren må anses for at være en del af politiet. Kommissæren henstillede til, at politiklagerne burde behandles af et uafhængigt organ. På trods af, at der er gået tre år, siden kritikken blev fremsat, har de danske myndigheder ikke foretaget sig noget. Menneskerettighedskommissæren har derfor netop på ny gentaget sin kritik og fastholdt, at der er behov for, at behandlingen af klager over politiet skal varetages af et uafhængigt organ. Læs mere
 


6. juni 2007
Politifolk kalder indvandrere for "aber" og "dyr"
Ny undersøgelse bekræfter mange af de klager over racistisk adfærd hos politiet, som statsadvokaterne gang på gang afviser som opspind. En antropolog fremkommer således med eksempler på politifolk, som kalder indvandrere for "aber" og "dyr, der bliver født i stalden", og som er 100 "dummeår" bagefter os. KRIM genkender dette mønster fra mange klagesager, hvor borgerne påpeger, at grupper af politifolk er både racistiske og voldelige. KRIM mener, at dette kan skyldes, at politiets hvervekampagner tiltrækker voldsmænd, og at der derfor er behov for en anden strategi med hensyn til rekruttering af politifolk. Læs mere.  

31. maj 2007
Drabschef ved Københavns Politi er i dag anmeldt til statsadvokaten for tavshedsbrud
Landsforeningen KRIM har i dag anmeldt drabschef Ove Dahl, Københavns Politi, til statsadvokaten for brud på sin tavshedspligt.

I Ekstra Bladet den 29. maj 2007 er drabschefen citeret for at udtale sig om en navngiven kvindes kriminelle fortid.

Om pigen, som har været forsvundet gennem længere tid, udtaler drabschefen blandt andet, at hun er “et kendt ansigt i narko- og prostitutionsmiljøet på Vesterbro”. Han udtaler også, at hun tager stoffer, og at politiet har talt med hendes “sexkunder”. Kvinden er gengivet i artiklen både med navn og billede. 

Der er tale om meget følsomme oplysninger, som drabschefen har erhvervet sig gennem arbejdet i politiet. Straframmen for uberettiget at videregive sådanne oplysninger er fængsel indtil 2 år.

24. maj 2007
Ung mand betalte bøde for forbrydelse, som han ikke har begået
En ung mand blev i dag i Retten i Århus frifundet for at have kastet fyrværkeri på stadion i Århus i april sidste år sammen med en anden ung mand. Politiet havde sendt sagen i retten, fordi den unge mand nægtede at betale bøden, idet han nægtede sig skyldig. Den anden unge mand havde derimod betalt sin bøde. Frifindelsen skyldtes, at den vagt, som ifølge politiet havde set den unge og dennes kammerat smide fyrværkeriet, intet kunne huske. Vagten henviste til, at der siden havde været mange kampe, og at der bliver smidt fyrværkeri ved de fleste kampe. Den anden unge mand var også indkaldt som vidne. Han forklarede, at hverken han eller tiltalte havde smidt fyrværkeri. Anklageren undrede sig meget over det unge vidnes forklaring og henviste til, at han jo selv havde betalt sin bøde. Dertil svarede den unge, at det havde han gjort, fordi hans forældre havde advaret ham mod, at han ville skulle betale sagens omkostninger, hvis han var blevet dømt under en retssag. Han havde derfor valgt at blive straffet for en forbrydelse, som han ikke har begået. I Danmark kan man ikke få fri proces i straffesager. Mange vælger i følge KRIMs Retshjælp derfor at tage straffen for forbrydelser, som de ikke har begået. Læs mere.

22. maj 2007
FN advarer mod politivold og isolationsfængsling i Danmark
På trods af regelændringer i 2001 om isolationsfængsling i Danmark er FNs torturkomite stadig bekymret. Danmark har endnu ikke indført tidsbegrænsninger i reglerne om isolationsfængsling. Mennesker kan derfor hensættes i isolationscelle i ubegrænsede tidsrum. Dette gælder også unge under 18 år. Dette bekymrer komiteen. Komiteen finder det endvidere betænkeligt, at undersøgelsen af klagesager mod politiet i Danmark tilsyneladende ikke varetages af et uafhængigt organ. Komiteen udtaler i sin rapport også bekymring over de mange sager om politiets drab af borgere registreret de senere år. Læs mere.

21. april 2007
Ombudsmanden beder Kriminalforsorgen læse sin post
Folketingets Ombudsmand har netop udtalt, at det er "beklageligt", at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke havde "foretaget en gennemlæsning" af et brev, som man havde modtaget i en sag. Man havde blot lagt brevet ind på en sag - oven i købet en forkert sag. Videre udtaler ombudsmanden, at han finder det "beklageligt", at en klage, som en indsat fejlagtigt havde sendt til direktoratet og ikke til det fængsel, hvor han var indsat, først blev ekspederet videre til fængslet af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter 3 måneder. Endelig fandt ombudsmanden det kritisabelt, at en rykker fra KRIM først blev besvaret efter cirka halvanden måned. Sagen er hos Folketingets Ombudsmand behandlet under journalnummer 2006-4250-600. Læs mere.


8. april 2007
Fængselsbetjente: Indsatte får tæv af personalet i danske fængsler
Fængselsbetjente fortæller i Morgenavisen Jyllandsposten, at fangerne i danske fængsler provokeres, chikaneres og får tæv af personalet. Det er ifølge fængselsfunktionærerne også almindeligt, at personalet misbruger deres magt til at sætte fanger, som ikke har gjort noget forkert, i isolationscelle. Læs mere.

2. april 2007
Voldskriminaliteten har ikke ændret sig gennem de seneste 20 år
Midtvejsrapporten "Danskernes udsathed for kriminalitet" fra marts 2007 viser blandt andet, at voldskriminaliteten ikke har ændret sig gennem de seneste 20 år. I hele perioden har omkring 2% hvert år været udsat for vold. Andelen af personer, der er kommet til skade som følge af volden, er også uændret. Der er således ikke noget grundlag for at hævde, at volden er blevet mindre alvorlig eller værre, end den var tidligere. Tallene tyder således også på, at de skærpelser af straffen for vold, som har været gennemført i perioden, ikke har haft den ønskede effekt. Læs mere

29. marts 2007
Indsatte fra arresthus blev ikke evakueret trods bombetrussel
Umiddelbart efter at Tinghuset i Århus den 27. marts om formiddagen havde modtaget en bombetrussel, blev alle, der opholdt sig i tinghuset, samt alle, der opholdt sig i omkringliggende bygninger, straks evakueret. Dommere, vidner, kontorpersonale samt andre, der opholdt sig i tinghuset, måtte sammen med personer, der opholdt sig for eksempel i "Ældre-sagens" lokaler i nabobygningen, skynde sig væk. De indsatte i arresthuset i Århus, som er bygget sammen med tinghuset, fik ikke denne mulighed, men blev i stedet placeret i fangegårdene, der er overdækket med metalgitre, og som ligger cirka 30 meter nord for tinghuset. De indsatte kunne fra gårdene kigge direkte op på tinghusets høje bygninger, som kunne springe i luften hvert øjeblik. Var der sket en sprængning, ville de indsatte kunne være kommet slemt til skade. KRIM har klaget til Østjyllands Politi, idet dette er kommandovejen i en sag som den foreliggende. KRIM overvejer at indgive en egentlig anmeldelse for strafbart forhold mod de ansvarlige men vil dog afvente politiets svar på klagen. 

23. marts 2007
Veldrevne åbne fængsler laves om til lukkede fængsler med tisseflasker
Indsatte, der løslades fra danske åbne fængsler, hører til blandt dem, som klarer sig bedst efter løsladelsen. Alligevel har justitsministeren besluttet, at de åbne fængsler skal laves om til mere eller mindre lukkede fængsler. De indsatte i disse fængsler skal nu låses inde om natten i celler, hvor der ikke er toilet, og hvor der ofte ikke er vand. De får tisseflasker udleveret, således at personalet ikke behøver at bevæge sig hen til cellerne, når de skal tisse. Ordningen strider formentlig mod torturbestemmelsen i Den europæiske menneskerettighedskonvention. Læs mere

14. marts 2007
Hjertepatient frataget sin medicin af fængselsbetjente som afstraffelse
I Statsfængslet Midtjylland har fængselspersonalet opfundet en ny form for afstraffelse af de indsatte. Syge indsatte, som ikke når at hente deres medicin præcist mellem kl.  07.00 og kl. 07.30 om morgenen, får den ikke udleveret. Dette måtte en 39-årig hjertepatient føle på sin egen krop en dag i sidste uge. Under et besøg hos den 39-årige undrede advokat Anders Skovholm sig over, at hans klient havde svedeture og rystede på hænderne. Advokaten har nu klaget til fængselsmyndighederne. Praksis er efter KRIMs opfattelse ulovlig og er et eksempel på, hvorledes nogle fængselsbetjente lader hånt om indsattes sikkerhed og almindelige rettigheder for selv at opnå større bekvemmelighed i arbejdstiden, udtaler sekretariatsleder Hanne Ziebe fra KRIM. Hun henviser til en rapport fra kriminalforsorgen, som kritiserer fængselsbetjentenes arbejdsmoral.

13. marts 2007
Østjyllands Politi undlod at oplyse om vidner i straffesag
En 38-årig mand blev i dag i Retten i Århus frifundet for vold mod en dørmand. Vidner, som havde set dørmanden overfalde den 38-årige, var gået til Østjyllands Politi i Århus, for at fortælle dette. I retten i dag fortalte vidnerne, at politiet havde nedskrevet deres forklaringer. Hverken forsvareren eller retten fik oplysninger om vidnerne fra politiet. Det var tiltalte selv, som fandt frem til disse. KRIM har anmeldt politiet til statsadvokaten. Læs mere.

13. marts 2007
Mand får prygl i Vestre Fængsel
Ifølge gratisavisen 24-timer har en 35-årig fået prygl af enten politibetjente eller fængselsbetjente i Vestre Fængsel i forbindelse med, at manden skulle på toilettet. Dette har den 35-åriges bistandsadvokat Åge Kramp fortalt avisen. Den pågældende blev ifølge avisen varetægtsfængslet i forbindelse med urolighederne om ungdomshuset. KRIMs sekretariatsleder Hanne Ziebe udtaler til KRIM-NYT, at flere af de mennesker, som er varetægtsfængslet i forbindelse med ungdomshuset, formentlig er forholdsvis ressourcestærke. De tør klage over forholdene i fængslerne.
Det må siges at "være den lyse side af sagen", siger Hanne Ziebe videre. Læs KRIMs leder om samme emne.

10. marts 2007
Fængsel skal betale erstatning for uberettiget indgreb mod indsat
En 33-årig indsat i Statsfængslet i Vridsløselille får nu cirka 2.500 kr. i erstatning efter, at KRIM i Retten i Glostrup netop har fået medhold i, at det var uberettiget, at den pågældende var sat i observationscelle i et par døgn. Fængslet kunne ikke i retten bevise, at der havde været en rimelig grund. Derfor måtte fængslet betale erstatning. Med dommen er det fastslået, at også kriminalforsorgen må bøde for sine fejl, udtaler KRIM-advokat, som oplyser, at flere sager er på vej. Læs mere.

9. marts 2007
Ulovligt at nægte at fortælle forældre, hvor fængslede børn befinder sig
Ifølge sekretariatsleder i KRIM, Hanne Ziebe, har flere bekymrede forældre til børn, som er fængslet i forbindelse med urolighederne ved Ungdomshuset i København, henvendt sig i KRIM og oplyst, at Københavns Politi har nægtet at fortælle dem, hvor deres børn er fængslet. I en dom fra 2004 har Den europæiske menneskerettighedsdomstol udtalt i en sag mod Tyrkiet, at en sådan praksis krænker menneskerettighederne. De danske myndigheder risikerer nu en sag ved domstolen. Læs mere. Da der kommer mange henvendelser om hjælp fra KRIM fra personer, som har været anholdt eller haft ransagninger uden grund, henledes opmærksomheden på, at vi i visse tilfælde kan hjælpe med at søge erstatning eller indgive klage. 

16.februar 2007
16-årig kunne ikke bevise sin uskyld og blev puttet i fængsel
Dommer Thorkil Larsen ved Retten i Århus sendte ifølge dagens udgave af avisen "24 timer" i går en 16-årig dreng fra Århus-forstaden Gellerup i fængsel i 6 måneder, hvoraf de 4 blev gjort betinget. Drengen var anklaget for at have påsat brande i bebyggelsen Gellerupparken. Drengen nægtede sig skyldig og anklagemyndighedens eneste vidne - en 14-årig dreng - ville ikke i retten pege på den 16-årige som skyldig. Da den 14-årige dreng tidligere havde udtalt sig belastende om den 16-årige til politiet, blev politirapporten med den 14-åriges udtalelser til politiet oplæst i retten. Det var ifølge avisen alene på dette grundlag, at den 16-årige blev dømt. Den 16-årige har anket afgørelsen til landsretten. Sekretariatsleder i KRIM, Hanne Ziebe, udtaler til KRIM-NYT, at hun finder det beklageligt, at politiets afhøringer af vidner og sigtede ikke optages på bånd ligesom for eksempel i England. Forsvareren og retten har derfor svært ved at kontrollere, om forklaringen til politiet er fremkaldt ved brug af manipulation eller pression. Sekretariatslederen henleder yderligere opmærksomheden på den europæiske menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen "Phillips mod Storbritannien" fra 2001, hvor domstolen understregede princippet om, at det er anklagemyndigheden, som skal bevise, at en tiltalt er skyldig og ikke omvendt. Hanne Ziebe har vanskeligt ved at se, at dette princip har været iagttaget i ovennævnte sag, således som denne er beskrevet i avisen..    

10. december 2006
Ombudsmand kritiserer kriminalforsorgen for smøl og dårlig sagsbehandling
KRIM søgte den 7. august i år kriminalforsorgen om tilladelse til, at en indsat kunne overvære konens fødsel, som var sat til at foregå 11 dage senere, og som skønnedes at blive kompliceret. Fængslet sagde nej og Direktoratet for Kriminalforsorgen behandlede først klagen efter fødslen. Nu har KRIM klaget til ombudsmanden, som kritiserer kriminalforsorgens fremgangsmåde. Læs mere.

9. december 2006
Politiet bestiller mindre men får flere penge
KRIM har sammenholdt tal fra finansministeriet med anmeldelsesstatistikkerne fra politiets egne statistikker. Tallene taler deres tydelige sprog: Politiet bestiller mindre samtidigt med, at de får ressourcer som aldrig før. Det danske politi bestiller i øvrigt mindre end deres kolleger i de andre nordiske lande. Læs mere.

13. november 2006
Danske politifolk slår langt flere mennesker ihjel end deres britiske kolleger
Gennem de seneste 5 år er 10 mennesker slået ihjel af politiets kugler i Danmark. Det samme er sket for 16 mennesker i England og Wales, hvor der bor 10 gange så mange som i Danmark. Risikoen for at blive dræbt af politiet er dermed mere end 6 gange så stor i Danmark end i England og Wales. KRIM mener, at forskellen skyldes, at der i England og Wales er en betydeligt bedre kontrol med politiet, end tilfældet er i Danmark. Læs mere.


28. oktober 2006
Iraker finder det danske retssystem "værre end at sidde i fængsel i Irak"
En 37-årig iraker, som tidligere på året blev frifundet ved byret og landsret i den såkaldte "Tønder-sag", og som nu har fået erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, kalder i dag i dagbladet JydskeVestkysten sine oplevelser med det danske retssystem "værre end at sidde i fængsel i Irak". Den 37-årige iraker, som måtte flygte fra Irak i 2002, udtalte disse ord under ankesagen umiddelbart efter, at han grædende havde forladt retssalen. 

22.oktober 2006
Anholdelse af 17 unge i Holbæk er muligvis ulovlig og kan udløse erstatning
Til Ritzau har Holbæk Politi oplyst, at 20 unge natten til i dag blev anholdt ved en høstfest nær Udby. Der var tale om såkaldte "forebyggende anholdelser" af 17 af de unge, som ifølge politiet ikke havde begået noget ulovligt. Det hedder videre, at "forebyggende anholdelser" er "et nyt våben" til politiet. 

Det normale er, at "ballademagere" kan få en bøde, når de har lavet balladen. KRIM har siden 2004 ført erstatningssager mod politikredse, som fejlagtigt tror, at den nye politilov har indført "forebyggende anholdelser" som "et nyt våben". Loven siger udtrykkeligt, at denne  ikke giver politiet nye beføjelser. Politiet skal derfor fortsat betale erstatning, hvis ikke politiet kan bevise, at der var en konkret fare for den offentlige orden eller for de anholdtes eller andres sikkerhed, som kunne afværges ved at anholde de pågældende. Dette har politiet ofte svært ved, når de sidder i retten.   

14. oktober 2006
Silkeborg Politis anholdelser af "fulde børn" er ulovlige
Midtjyllands Avis citerer i dag leder af nærpolitiet John Sundby fra politiet i Silkeborg for blandt andet at fortælle, at Silkeborg Politi er begyndt at tage børn og unge "med på stationen, hvis de blot har mistanke om, at de er fulde eller foretager sig noget kriminelt". Sekretariatsleder Hanne Ziebe fra KRIMs sekretariat siger i dag til KRIM-Nyt, at denne praksis er ulovlig. Hun henviser til, at loven kræver, at en person kun kan anholdes, hvis den pågældende "med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale". Den særlige regel om, at politiet kan anholde personer, som på grund af beruselse er til fare for sig selv, andre eller den offentlige orden eller sikkerhed, er naturligvis heller ikke opfyldt, blot fordi et barn eller en ung er "fuld", tilføjer Hanne Ziebe. Hun er udmærket tilfreds med, at der gøres en indsats over for børn og unge med alkoholproblemer. Det er en opgave for de sociale myndigheder, og politikerne ville formentlig opnå bedre resultater, hvis de overførte midler fra politiet til de sociale myndigheder til sådanne opgaver, siger Hanne Ziebe. Hun tilføjer, at KRIM hjælper personer, som har været ulovligt anholdt, med at få erstatning hos politiet.

13. oktober 2006

Avis antyder, at fyring af fængselsimam i Nyborg Statsfængsel er usaglig
Under overskriften "Omstrid fængselsimam fyret" fortæller avisen "24 timer" i går, at fyringen af imamen i Nyborg Statsfængsel er begrundet med en "officiel forklaring" om besparelser og en "uofficiel forklaring" om, at "han opfordrede til jihad". Avisen citerer derpå "højtstående kilder i Nyborg Statsfængsel og andre fængsler" for at udtale, at "sparekniven har  været en mere end velkommen undskyldning for at kunne komme af med imamen". Det er strafbart, hvis
offentlige myndigheder misbruger deres magt til at "krænke privates eller det offentliges ret" udtaler KRIMs formand, advokat Claus Bonnez, til KRIM-NYT. Han siger videre, at en usaglig afskedigelse normalt udløser erstatning, og at han i øvrigt går ud fra, at politiet på baggrund af artiklen af egen drift undersøger, om der er begået noget strafbart. Lektor i strafferet Anette Storgaard udtaler i dag til KRIM-NYT, at "en magtfuld instans som vores fængselssystem har en særlig forpligtelse til at overholde landets love og regler". "Gør fængselsmyndighederne ikke det, har de vanskeligere ved at legitimere deres magtudøvelse overfor omverdenen herunder de indsatte", siger lektoren videre.

8.oktober 2006:
Erstatning for bortvisning fra arbejdsplads efter afsoning af fængselsstraf
En kvindelig medarbejder i en servicevirksomhed i Københavns Lufthavn har ved Østre Landsret fået erstatning for bortvisning fra sin arbejdsplads. Hun var ansat i en privat virksomhed i lufthavnen, som kræver "ren straffeattest", og som i personalehåndbogen udtrykkeligt har oplyst, at man også forlanger, at straffeattesten forbliver ren under ansættelsen. I sin fritid begik hun et strafbart forhold og blev idømt 60 dages fængsel, som hun afsonede under en orlov fra arbejdspladsen. Blandt andet fordi det strafbare forhold var begået i fritiden, fandt retten, at det var uberettiget at bortvise hende. Læs mere.

27. september 2006:
Randers Politi skal betale erstatning for ulovlig tur i detentionen
En 26-årig mand blev natten mellem den 29. og 30. januar anholdt i Storegade i Randers og indsat i detentionen "fuldebrummen", hvor han måtte sidde til næste morgen. Manden klagede til KRIM. Retten i Randers har nu bestemt, at manden skal have erstatning, fordi politiet ikke kunne overbevise retten om, at det ikke havde været muligt for eksempel at køre manden hjem i stedet for at sætte ham i detentionen.

25. september 2006:

Vejle politi skal betale erstatning for ulovlig anholdelse
En 47-årig kvinde fra Kolding blev den 24. maj i år anholdt af politiet i Vejle og tilbageholdt i de ca. 30 minutter, som det tog politiet at forkynde et brev for hende. Kvinden klagede til KRIM, som mente, at anholdelsen var ulovlig, og at kvinden derfor skulle have 2.000 kr. i erstatning. Derfor endte sagen i retten. Politiet har nu meddelt, at man opgiver sagen og udbetaler erstatningen. 

11. september 2006
Fængselsbetjente siger op på grund af chikane fra kolleger
KRIM stiller skarpt på psykopatiske fængselsbetjente. En ny bog advarer mod, at psykopater tiltrækkes af stillinger, hvor de kan misbruge deres magt. Det er KRIMs opfattelse, at psykopater i særlig grad kan føle sig tiltrukket af stillinger som fængselsbetjent. En rapport fra kriminalforsorgen, som KRIM er kommet i besiddelse af, viser, at nyansatte fængselsbetjente hurtigt siger op. Betjentenes fagforening påstår ofte i medierne, at opsigelserne skyldes de indsattes adfærd. Rapporten fastslår imidlertid, at dette ikke er rigtigt, men at opsigelserne derimod skyldes en "negativ korpsånd" hos personalet, som blandt andet indebærer, at både indsatte og kolleger mobbes. Indsatte opfordres nu til at indberette uhensigtsmæssig personaleadfærd til KRIM. Læs mere. Se også artiklen Fængselsbetjentene kan takke sig selv for deres dårlige arbejdsmiljø

5. september 2006
Fængselsmyndighederne truet med politianmeldelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen truet med politianmeldelse for magtmisbrug, efter at en forsvarsadvokat i strid med loven var blevet nægtet telefonisk kontakt med sin klient. Dette skete kun få dage før, at advokaten skulle møde i retten for klienten. Der var tale om en sag, hvor fængselsbetjente havde anmeldt den indsatte for vold. Læs mere.  

15. august 2006: KRIM introducerer "Et torturoffers dagbog"
Jan Henrik, som siden 1997 har afsonet en forvaringsdom, har siden 2003 siddet næsten uafbrudt isoleret. Han bliver cirka 1 gang i kvartalet flyttet til et andet lukket fængsel. Han har således siddet flere gange i de lukkede fængsler undtagen statsfængslet i Ringe. KRIM mener, at hans lange isolation og de forhold, som han lever under i øvrigt, strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention. KRIM vil løbende fortælle om Jan Henriks dagligdag i fængslet. Læs mere.

29. juli 2006: Vidner mod politiet kan nu gå til KRIM
Fra tirsdag den 1. august 2006 kan vidner til politivold og anden myndighedsmisbrug fortælle dette direkte til KRIMs hjemmeside. Dukker offeret senere op, kan KRIM finde vidneudsagnet frem og dermed bidrage til, at de omhandlede politifolk straffes. Indberetninger fra indsatte i fængslerne og disses talsmænd til KRIM skal sikre, at der tages affære over for fængselspersonale, som opfører sig ukorrekt over for de indsatte. KRIM mener, at de danske myndigheder ikke holder øje med politiet og fængselsmyndighederne lige så godt som for eksempel i Storbritannien. Det er hensigten, at KRIMs initiativ skal kompensere herfor. Vores regelsamling, linksamling mv. roder fortsat men er klar den 1. august 2006. KRIM beklager forstyrrelserne.

12. juli 2006: Sommerferie-åbningstider i KRIM resten af juli.
På grund af kurser til vore medarbejdere og på grund af sommerferie hos medarbejderne vil vi i juli måned begrænse vores åbningstider væsentligt. Der vil være åbent på mandage og torsdage fra kl. 12.00 til 14.00. Fra 1. august er åbningstiderne igen normale. Det vil for retshjælpens vedkommende sige fra kl. 10.00 til kl. 16.00 på alle hverdage. Genoptagelsesholdene åbner også igen 1. august, og der vil være åbent som sædvanligt fra kl. 16.00 til kl. 20.00 tirsdage og torsdage i genoptagelsesgrupperne.
KRIM ønsker alle en god sommerferie.

8. juli 2006: Speciale-bank i KRIM
KRIM er i færd med at opbygge en "speciale-bank", hvor studerende kan få inspiration til specialer. Det er meningen, at studerende, som vælger et af KRIMs specialer også skal kunne få vejledning fra KRIM, medens specialet eller afhandlingen laves. Derudover vil KRIM være de pågældende behjælpelige med udlån af litteratur. Projektet forventes påbegyndt ved universiteternes semesterstart i 2006. Ideen er et resultat af, at KRIM i retshjælpen har et stort antal jurastuderende. Gennem tiderne har flere af disse benyttet sig af muligheden for at opnå vejledning fra KRIM. Det er tanken, at dette nu skal sættes mere i system.

20. maj 2006: Ny hjemmeside til KRIM under udarbejdelse
Hjemmesiden, som du kigger på, er ganske ny. Den er åbnet sidst i maj 2006 og afløser KRIMs første hjemmeside, som blev åbnet i foråret 1997, som har været stort set uændret siden da, men som også hed www.krim.dk. Den nye hjemmeside bliver i løbet af juli 2006 forsynet med formularer, så det er muligt blot at udfylde disse for eksempel ved klager over politiet, over fængselsforhold, eller når man ønsker medlemskab af KRIM.

Siden KRIM blev stiftet i 1967, har KRIM med afbrydelser udgivet bladet "Kriminalpolitik". Det er tanken, at dette blad fremover skal udgives på hjemmesiden. Det er endvidere tanken at etablere et debatforum på hjemmesiden. Forslag fra læserne til indretningen af hjemmesiden (eller vort debatforum) er velkomne.

19. maj 2006: Flere sagsbehandlere i KRIM
KRIM er for tiden ved at søge nye sagsbehandlere til retshjælpen. Ansøgningsfristen udløber den 20. juni 2006. Der vil blive afviklet kurser for de nye sagsbehandlere i løbet af sensommeren. KRIM har for tiden ca. 30 sagsbehandlere i retshjælpen.

19. maj 2006: KRIMs bibliotek færdigindrettet
KRIMs bibliotek i vore lokaler i Århus er nu færdigindrettet. Læserne er velkomne til at donere biblioteket bøger navnlig med emner om fængselsvæsen, kriminologi, strafferet, straffeproces, straffuldbyrdelsesret er velkomne. Henvendelse herom kan ske telefonisk eller via e-mail til KRIM. Vi mangler blandt andet indbundne UfR fra 1991 og fremefter.