Fængselsbetjentes vold har været fortiet
gennem flere år – også af landets advokater
En kvindelig fængselsbetjent stod lørdag frem i avisen.dk og fortalte om, at
hun bliver mobbet af kolleger, efter at hun har vidnet om en kollegas vold
mod en indsat. Hun fortæller om en kollega, som fik samme tur, efter at han
havde vidnet om en anden kollegas vold mod en indsat. Hun mener, at
kriminalforsorgen forsøger at ”skjule”, hvad der foregår. Både i 2008 og i
90'erne var der massiv presseomtale af fængselspersonale, der udsættes for
vold og trusler, hvis de sladrer om voldelige kolleger.
Fanger, der klager, går oftest forgæves, idet kriminalforsorgen, der
behandler klagerne over sig selv, sædvanligvis frifinder kollegerne med
henvisning til, at de kun har anvendt ”den fornødne magt”.
Europarådets torturkomite bad i 2014 de danske myndigheder genåbne en sag,
hvor en indsat i 2009 havde været i livsfare efter kvælertag fra
fængselsbetjente. Torturkomiteen kræver også, at klager fra indsatte
fremover skal behandles af et uafhængigt klageorgan ligesom i andre lande.
Danske advokater har været en ringe hjælp for indsatte, der klager over
voldelige fængselsbetjente.
I 2012 blev advokat Claus Bonnez (formanden for Landsforeningen KRIM) af
Advokatnævnet straffet for at have klaget til kriminalforsorgen om vold mod
indsatte på en særlig sikret afdeling i Statsfængslet Østjylland. Advokaten
blev i slutningen af 2014 frifundet i Veste Landsret. Advokater, der ikke
nøjes med at klage til myndighederne, men som også går til pressen, straffes
endnu strengere. I 2008 fik en advokat fra Randers en bøde på 10.000 kr. for
at fortælle til pressen, at børn på en institution ved Randers blev udsat
for overgreb fra personalet. Omkring samtidigt blev en advokat fra Odense
idømt en stor bøde for at fortælle om vold begået af politiet mod en
anholdt.
Indsatte fortæller ofte til KRIM om advokater, der siger, at det ikke kan
betale sig at klage over fængselsbetjente og politibetjente. KRIM vurderer,
at mørketallet er større i Danmark end i mange andre lande i Europa.
OSCE (Organization for Security and Co-operation in Europe) har i rapporten
"ROLE OF DEFENCE LAWYERS IN GUARANTEEING A FAIR TRIAL" fra 2005 udtalt, at
advokater er i ”front linjen” i kampen mod vold og overgreb mod indsatte. FN
har udstukket regler, der skal sikre, at advokater ikke risikerer
disciplinærsager for at formidle klager over vold i fængsler og hos
politiet.
I udlandet hjælper advokater ofte indsatte med at klage, siger advokat Hanne
Ziebe, der førte sagen mod Claus Bonnez i Vestre Landsret. Hun håber, at
frifindelsen af Bonnez vil medvirke til, at flere advokater tør medvirke til
at få flere voldelige fængselsbetjente frem i lyset.
3. maj 2015
Den 28-årige fængselsbetjent Marianne Jørgensen fortalte i et interview i
avisen.dk den 3. maj 2015 om, at hun i november 2012 var vidne til en
mandlig kollegas vold mod en kvindelig indsat i Anstalten ved Herstedvester.
Ifølge Marianne Jørgensen tog den mandlige kollega halsgreb på den indsatte,
efter at den indsatte havde spyttet på ham. I artiklen er der gengivet et
uddrag af forurettedes (den indsattes) forklaring i Østre Landsret. Af
uddraget fremgår følgende: "Vidnet Joye (...) har supplerende forklaret
blandt andet, at tiltalte tog vidnet om halsen. Tiltaltes forklaring om, at
de kun havde fat i vidnets hænder og skuldre, passer ikke. Vidnet kunne ikke
få luft, da tiltalte tog halsgreb. Hun kan ikke huske, om hun blev bedt om
at aflevere en lighter. Tiltalte blev sur over, at hun spyttede."
Sagen havde ifølge artiklen til følge, at tre fængselsbetjente blev idømt
straffe og senere fyret fra kriminalforsorgen - en for vold og to andre for
falske vidneforklaringer. Ifølge Marianne Jørgensen "forsøger
Kriminalforsorgen at skjule", at der er noget helt galt i den måde, som
landets fængselsbetjente behandler indsatte på. Marianne Jørgensen fortæller
i interviewet også om fængselsbetjentes vold mod en anden indsat, hvor en
kollega til hende også stod frem og vidnede mod de kolleger, der var sigtet
for volden mod den indsatte. Herom fortæller hun: "Cheferne gør ikke nok for at stoppe de
såkaldt negative betjente. På min kollegas arbejdsplads har
fængselsbetjentene samlet ind til en kollega, der er dømt for vold. Ikke til
min kollega, som "sladrede" om volden mod den indsatte".
Marianne Jørgensen fortæller i artiklen videre, at det "har en pris", at
fortælle sandheden, "når kolleger bryder loven" i kriminalforsorgen. Derpå
fortæller hun, at hun som følge af anmeldelsen har været udsat for "mobning"
fra "kollegerne og ledelsen" i en sådan grad, at hun ikke var langt fra at
"gøre en ende på sit liv". Af artiklen fremgår det også, at Marianne
Jørgensen måtte sygemelde sig, da "mobningen fra kollegerne på Herstedvester
blev for intens".
Straffen på fængsel i 40 dage mod den fængselsbetjent, der begik volden,
blev ifølge artiklen gjort betinget. Ifølge artiklen udtalte Østre Landsret
som begrundelse for at gøre straffen betinget følgende: "(...) halsgrebet
ikke har haft følger for forurettede samt til tiltaltes særdeles gode
personlige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet".
Marianne Jørgensen citeres i artiklen for at udtale, at vold mod indsatte
"finder sted i flere danske fængsler". "HR-chef" Marianne Fæster Nielsen,
Kriminalforsorgen,, citeres for at udtale, "at der siden midten af nullerne
har været mellem en og fem sager årligt om vold mod indsatte."
15.april 2013
Gidseldramaet i Politigårdens Fængsel i København tidligere i dag er efter
Landsforeningen KRIMs opfattelse en naturlig reaktion på den umenneskelige
behandling, som de indsatte i fængslet især gennem de seneste 8 år har været
udsat for, og dramaet sker kun få måneder efter, at indsatte på
isolationsafdelingen i Statsfængslet Østjylland sultestrejkede over lignende
forhold.
Siden 2005 har de indsatte i Politigårdens Fængsel i København og på
isolationsafdelingen i Statsfængslet Østjylland de facto siddet isoleret,
uden at dette indgår i statistikken over brugen af isolation i danske
fængsler.
Denne praksis har været fulgt siden en lovændring i maj 2005. Loven blev
vedtaget efter at Justitsministeriet havde oplyst Folketinget om, at
internationale organer ikke anser det som "solitary confinement"
("isolation") at indespærre de indsatte i deres celler døgnet rundt, hvis
blot de indsatte tilbydes såkaldt "cellefællesskab", som indebærer, at en
indsat kan få en anden indsat på besøg i sin celle et par timer i døgnet.
Justitsministeriets oplysninger til Folketinget forud for lovændringen er i
strid med sandheden: Såvel Europarådets torturkomite som FN's torturkomite
har i meget utvetydige vendinger gjort myndighederne opmærksom på, at de
internationale organer betragter tilfælde, hvor indsatte er indespærret i
deres celler det meste af døgnet som "isolation" - også selv om de tilbydes
"cellefællesskab" med en anden indsat.
23. januar 2013
Landsforeningen KRIM har på vegne af talsmanden for de indsatte på afdeling
E i Statsfængslet Østjylland anmeldt kriminalforsorgen for systematiske
krænkelser af de indsattes menneskerettigheder på afdelingen.
Læs anmeldelsen her
28. oktober 2012
SF og Socialdemokratiet vil finansiere 200 nye fængselspladser ved at skære
i tilskuddet til danskernes tandbehandling. Politiken.dk skriver den 27.
oktober 2012, at der i de kommende år skal hentes 180 millioner årligt fra
tandplejen, som i stedet skal investeres i fængsler. På denne måde vil
regeringen skaffe 720 millioner kroner af de i alt 1,75 mia. kroner, som
regeringens samlede udspil koster. Det fremgår videre af artiklen, at en del
af pengene skal gå til finansiering af narkohunde og indkøb af håndholdte
detektorer, der skal bruges til at opspore mobiltelefoner hos de indsatte i
fængslerne. S-SF regeringen og den tidligere regering er ifølge KRIMs
formand, Claus Bonnez, "svære at se forskel på". Han henviser til, at VKO
regeringen i 2008 tog 150 mio. kr. fra gymnasieskolerne og gav dem videre
til kriminalforsorgen. Der blev dengang
indgået en fireårsaftale om kriminalforsorgen, hvor det blev bestemt, at
der i hvert af årene 2008-11 skulle overføres store summer til
kriminalforsorgen. I samme periode skulle der tages 815 mio. kr. fra
gymnasierne. "Måske ender vi som en lavteknologisk nation af tandløse
analfabeter med domicil i top-sikrede fængsler uden mobiltelefoner", slutter Claus Bonnez.
11. august 2012
Landsforeningen KRIM har i dag rettet henvendelse til Folketingets
Retsudvalg og fremlagt et større antal eksempler på konkrete
politiklagesager, hvor statsadvokaterne har opgivet at rejse sager mod
politifolk, der har været klaget over, fordi det ikke har været muligt at
identificere disse. Der er eksempler på sager, hvor der er adskillige
kolleger til stede, men hvor disse nægter at udtale sig, og der er tilfælde,
hvor statsadvokaterne afslår klagernes tilbud om at deltage i en
fotokonfrontation med henblik på, at gerningsmændene udfindes.
KRIMs brev af 11. august 2012 til Folketingets Retsudvalg.
15. juni 2012
Landsforeningen KRIM har i dag meldt Københavns Politi til Den Uafhængige
Politiklagemyndighed for magtmisbrug, efter at Københavns Politi har
forhindret demonstranter i at demonstrere på et tidspunkt og et sted, hvor
demonstrationen kunne ses og høres af den kinesiske præsident under dennes
officielle besøg i Danmark. Menneskerettighedsdomstolen har i 2007 i en sag
mod Ungarn udtalt, at det krænkede nogle demonstranters menneskerettigheder,
at disse af politiet var blevet bedt om at flytte sig hen til et andet sted,
idet disse efter politiets opfattelse ved at være på stedet udgjorde en
sikkerhedsrisiko for landets præsident, som de ønskede at demonstrere mod.
Myndighederne skal tåle både den støj og de ulemper, der almindeligvis er
forbundet med demonstrationer. Efter KRIMs opfattelse er det udtryk for
strafbart magtmisbrug, at politiet forhindrede demonstrationens
gennemførelse i nærheden af den kinesiske præsident, som netop var den
person, som demonstrationerne ønskede at fremkomme med disses
meningstilkendegivelse overfor. Det vil efter KRIMs opfattelse udgøre en
yderligere krænkelse af menneskerettighedskonventionen, hvis de danske
myndigheder undlader at strafforfølge de ansvarlige i Københavns Politi,
idet konventionen forudsætter, at de nationale myndigheder strafforfølger
myndighedspersoner, der krænker borgernes menneskerettigheder.
KRIMs henvendelse til politiklagemyndigheden kan læses her.
05. april 2012
I et afskedsbrev skrevet af en indsat i Arresthuset i Aalborg inden han
natten til lørdag begik selvmord i sin enecelle, fortæller den indsatte, at
han havde været bæltefikseret i 48 timer, og at han forgæves havde anmodet
om at blive indlagt på et psykiatrisk hospital. Den Europæiske Torturkomite
(CPT) kritiserede i september 2008 de danske myndigheder for at bruge
langvarig bæltefiksering i fængsler og arresthuse. Bæltefiksering må normalt
kun foregå i en periode af nogle minutter og kun undtagelsesvist i flere
timer. Bæltefikseringer, der kan måles i dage, er efter komiteens opfattelse
"ill treatment" (mishandling). Sådan langvarig fiksering er efter komiteens
opfattelse under ingen omstændigheder berettiget. KRIM har i dag anmodet
politiet om at indlede strafferetlig forfølgning mod de ansvarlige og
herunder vurdere, om straffen til de ansvarlige kan skærpes efter
straffelovens § 157 a om strafskærpelser overfor handlinger begået i
forbindelse med tortur.
Læs mere
10. september 2011
KRIM klager ikke over den økonomiske krise. Ti års frås hos politiet og
kriminalforsorgen har ført til, at flere i nullerne kunne sættes i fængsel.
Det var ikke længere stigninger eller fald i kriminaliteten, som førte til,
om flere eller færre skulle i fængsel. Regeringens og Dansk Folkepartis
vision om et mindre tolerant samfund udviklede den såkaldte "nul-tolerance".
Man vedtog love, der førte til, at flere kom i fængsel, uagtet at
kriminologiske undersøgelser viste, at fængselsstraffen - i bedste fald -
var virkningsløs. Man hørte ikke efter forskerne, som blot blev udråbt som
"smagsdommere" med politiske motiver. Under højkonjunkturen var der råd til
denne nul-tolerance. Løb man tør for fængselspladser, byggede man blot nye.
Da krisen satte ind, blev kassen hurtigt tom. En undersøgelse foretaget af
Landsforeningen KRIM af de sidste par års lovgivning viser, at der under den
økonomiske krise tilsyneladende kun har været råd til en ansvarlig og
meningsfuld kriminalpolitik. Det var således mangel på penge, som i juni
2011 tvang folketinget til at genindføre den adgang til flittig
prøveløsladelse, som var almindelig i 70'erne, 80'erne og 90'erne. På samme
måde var det mangel på penge, som kun et år tidligere - i juni 2010 - fik
Folketinget til at vedtage lovgivning om mere brug af den såkaldte "fodlænkeordning",
der indebærer, at fængselsdømte afsoner en fængselsstraf hjemme i sin egen
bolig og derfor ikke lægger beslag på fængselspladserne.
Læs mere.
9. september 2011
Indsatte, der ikke løslades efter udståelsen af 2/3 af straffen, men derimod
skal udstå hele straffen, er mindre belastede, end tilfældet var for 10 år
siden for den tilsvarende gruppe. Dette fremgår af en ny afhandling fra
Københavns Universitet. Undersøgelsen er lavet af seniorkonsulent Niels
Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Læs mere.
23. februar 2011
En person, som er mange gange tidligere straffet for vold mod
fængselspersonale, og som indtil i dag afsonede en forvaringsdom, blev i dag
i et nævningeting ved Københavns Byret frifundet for vold mod flere
fængselsbetjente. Retten fandt det bevist, at den pågældende den 20.
december 2006 i Politigårdens Fængsel i København havde bidt en
fængselsfunktionær i benet, da han skulle føres i sikringscelle. Retten
fandt imidlertid, at der forelå nødværge, idet retten gav forsvareren
medhold i, at sikringscelleanbringelsen var ulovlig. Retten troede på den
pågældendes forklaring om, at han skulle slæbes i sikringscelle, blot fordi
han havde siddet på sin celle og "skreget og råbt". Retten troede ikke på
betjentenes forklaring om, at han havde kastet med genstande inde i cellen,
og at sikringscelleanbringelsen derfor havde været nødvendig. I en anden sag
blev den pågældende også frifundet for overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 1 ("vold mod tjenestemand"). Her fandt retten det også bevist, at den
pågældende havde fremsat trusler mod fængselsbetjente under en
sikringscelleanbringelse i Politigårdens Fængsel den 13. juni 2007.
Frifindelsen var i denne sag begrundet med, at sikringscelleanbringelsen
havde været for langvarig. Tiltalte blev for dette forhold alene dømt for
trusler efter den almindelige bestemmelse om trusler i straffeloven. Den
pågældendes forsvarer, advokat Claus Bonnez, udtaler, at det er første gang,
at nødværgebestemmelsen har været anvendt i Danmark i forhold til indsattes
vold mod fængselsbetjente. "Jeg henviste under sagen til de strenge krav,
som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stiller til, hvordan indsatte i
fængsler skal behandles". "Jeg glæder mig over, at domstolene åbenbart også
synes, at almindelige menneskerettigheder skal gælde i danske fængsler",
slutter advokaten. Den pågældende blev fundet skyldig i et tredje
voldsforhold. Anklagemyndigheden påstod med henvisning til den pågældendes
fortid, at han skulle idømmes en tidsubegrænset anbringelsesdom i
sikringsanstalten, fordi han er farlig. Forsvareren fik imidlertid medhold
i, at han alene skulle idømmes en tidsbegrænset foranstaltning på et
almindeligt psykiatrisk hospital, blandt andet fordi han ikke kan
anses som farlig. Det er indtil videre uoplyst, hvorvidt Statsadvokaten for
København og Bornholm vil anke sagen. Der er allerede anlagt en ny sag ved
Københavns Byret, hvor den pågældende forlanger erstatning for sindssygdom
fremkaldt af de umenneskelige forhold, som han har været indespærret under i
isolationsceller i flere lukkede fængsler i Danmark fra 2002 til 2009.
Endvidere har den pågældende anlagt en anden sag ved Den europæiske
Menneskerettighedsdomstol, efter at retsmedicinsk institut på Københavns
Universitet har fundet, at han var i livsfare efter en timelang transport
liggende på maven med hænderne fikseret på ryggen i bunden af en fængselsbus
på strækningen mellem København og Horsens.
Rettens kendelse af 25. februar 2011 kan ses her
5. december 2010
Kriminalforsorgens såkaldte "nultolerance" giver flere disciplinære
problemer i fængslerne - Indsattes narkomisbrug kan være et forsøg på at
modvirke de skadelige virkninger af en usund fængselstilværelse.
Læs mere
19. juni 2010
Landsforeningen KRIM anmelder drabschef ved Københavns Politi for racisme.
En gennemgang af den praksis, som følges, når domstolene straffer personer
for overtrædelse af straffelovens forbud mod racisme, har ført til, at
Landsforeningen KRIM lørdag indgiver anmeldelse til statsadvokaten mod en
drabschef ved Københavns Politi for racisme. Mange borgere, herunder Jesper
Langballe fra Dansk Folkeparti, sigtes for overtrædelser, der er langt
mindre krænkende end de udtalelser, som drabschefen fremkom med i
Jyllands-Posten den 6. marts 2010, hvor drabschefen blandt andet blev
citeret for at skulle have udtalt: "Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel
for et par hundrede kroner."
Læs mere
9. juni 2010
Virksomheden ISS Danmark afskaffer generelt krav om "ren straffeattest"
Ledelsen af virksomheden ISS Danmark har besluttet at give personer med en
plettet straffeattest en chance for at blive ansat i virksomheden. Dette
fremgår af en artikel af 9. juni 2010 på hjemmesiden "service.di.dk", hvor
direktør Maarten van Engeland på virksomhedens vegne udtaler, at ISS har
"afskaffet det generelle krav om ren straffeattest", og at man kun udelukker
straffede fra jobs i virksomheden i tilfælde, hvor "loven kræver det",
hvilket for eksempel gælder for vagtjobs. Formand for Landsforeningen KRIM,
Claus Bonnez, der i sit daglige arbejde er forsvarsadvokat, hilser
virksomhedens initiativ velkommen og udtaler: "Hvis alle virksomheder i
Danmark lod straffeattester være straffeattester, ville en stor del af de
mennesker, som i dag begår kriminalitet igen og igen, sandsynligvis i stedet
havne på det almindelige arbejdsmarked. De ville således blive i stand til
at forsørge sig selv frem for - som nu - at skulle holde halen oppe på en
stor flok politifolk, fængselsbetjente, forsvarsadvokater og
domstolsansatte, som lever fedt af andres kriminalitet. Claus Bonnez siger
videre, at det er beklageligt, at "loven kræver", at ISS i nogle
tilfælde må sige nej til straffede personer, som virksomheden gerne selv vil
ansætte. "Dette kunne tale for et Folketing, der evner at udvise større
ansvarlighed - det er som bekendt der, at lovene fabrikeres", afslutter
Claus Bonnez.
3.april 2010
Den 29-årige mand, der den 19. marts i år ved Københavns Byret blev
frifundet for at skulle have deltaget i det såkaldte "blomsterbombe-attantat"
i september 2008 mod en murer i Sydhavnen i København, forlanger nu en
klækkelig erstatning for mere end 16 måneders uberettiget
varetægtsfængsling.
Mandens forsvarer, advokat Hanne Ziebe, pointerer, at hendes klient blev
frifundet for såvel forsøg på manddrab som forsøg på bombesprængning, og at
hun nu fremkommer med et - foreløbigt - erstatningskrav på 683.200 kr., som
kræves for de 16 af i alt 17 måneders fængsling, som manden har været
igennem. Manden har siddet fængslet 488 dage ud over de 30 dage, som han
blev idømt for en mindre overtrædelse af våbenloven.
Advokat Ziebe oplyser, at hun senere vil fremkomme med et yderligere
erstatningskrav. Dette krav kan blive væsentligt større, idet den lange
varetægtsfængsling har fået alvorlige psykiske og sociale følger for den
29-årige. "Indtil videre er min klient meget påvirket af situationen, og det
er for tidligt endnu at få afdækket, hvilke følger den langvarige fængsling
vil få for min klient", siger advokat Ziebe. Hun henviser derpå til sagen,
hvor en tidligere OL-svømmer i 1994 blev anklaget for medvirken til
indsmugling af 5,6 kilo kokain fra Brasilien. Han blev frifundet for
narkokriminalitet men idømt 8 måneders fængsel for bedrageri. Han forlangte
erstatning for 275 af de i alt 519 dage, hvor han havde været fængslet. Den
pågældende fik i august 1999 tilkendt en erstatning på 1,1 millioner kroner
i Højesteret.
Advokat Hanne Ziebe bemærker, at svømmeren under en stor del af
varetægtsfængslingen var isoleret, medens hendes klient alene var egentligt
isoleret i et kort tidsrum. Han har imidlertid været uforskyldt fængslet i
en væsentlig længere periode, og fængslingen i Vestre Fængsel er faktisk
sket under isolations-lignende vilkår som følge af besparelser hos
kriminalforsorgen. "Den er sket under forhold, der ikke opfylder den
europæiske torturkomites krav til fællesskab mellem indsatte, og det skal
den danske stat betale for", slutter advokat Hanne Ziebe.
2. april 2010
Ankestyrelsen har omgjort en kommunes beslutning om at nægte en person
kontanthjælp efter dennes løsladelse fra varetægtsfængsling. Den pågældende
fik arbejde straks efter sin løsladelse men bad samtidigt om kontanthjælp
fra Esbjerg Kommune, således at han havde midler til at klare sig for frem
til sin første lønudbetaling 14 dage senere. KRIM anser det som et stort
problem, at mange løsladte ikke får kontanthjælp ved løsladelsen, selv om de
ikke har midler til at klare sig for. I 2001 blev de såkaldte
"løsladelsespenge" afskaffet. Det er KRIMs opfattelse, at kombinationen af,
at løsladelsespengene er afskaffet, kommunernes manglende vilje til at
hjælpe de løsladte økonomisk og ikke mindst den voldsomme brug af
straffeattester, bidrager til, at løsladte begår ny kriminalitet og ender i
fængsel igen. Med den nye afgørelse i hånden har KRIM fået et mere effektivt
middel til at få kommunerne til at makke ret, udtaler advokat Claus Bonnez,
formand for Landsforeningen KRIM. KRIM opfordrer indsatte eller
pårørende til straks at henvende sig i retshjælpen i tilfælde, hvor løsladte
nægtes kontanthjælp.
Læs mere om Ankestyrelsens afgørelse.
15. februar 2010
Forsvarsadvokat glæder sig over, at Østre Landsret er "trådt i karakter" og
har valgt at tilsidesætte en forklaring fra to politifolk fra Odense om, at
de blev udsat for vold fra en indvandrer, da denne skulle anholdes. Østre
Landsret har stemplet anholdelsen, hvor indvandreren i øvrigt kom alvorligt
til skade, som ulovlig. Forsvarsadvokaten vil klage over politifolkene, der
efter dennes opfattelse har talt "usandt". Forsvarsadvokaten fortæller, at
det er første gang i hans lange karriere, at det er lykkedes at få
tilsidesat politifolks forklaringer ved domstolene. Forsvarsadvokatens
udtalelser bakkes op af andre advokater.
Læs mere.
16. januar 2010
En 35-årig tidligere advokat fra Porto Rico, der afsoner en dom for
narkotikakriminalitet i Danmark, har anmeldt 4 fængselsbetjente i Nyborg
Statsfængsel for vold. Han nægtes nu prøveløsladelse efter halv tid, som
ellers er sædvanlig for udlændinge, der skal udvises efter endt straf. Først
i marts kommer han for retten som tiltalt for vold mod de 4
fængselsbetjente. Politiet rejser derimod ikke sag mod betjentene.
Retsmedicinsk Institut har fundet fysiske skader på den 35-årige men ikke på
betjentene. Betjentene indgav deres anmeldelse en måned efter episoden og
først efter, at de havde fået kendskab til mandens anmeldelse til politiet
mod dem for at have slået ham i nyrerne og i ansigtet. Volden skulle ifølge
manden være
sket i vrede over, at manden overfor betjentene havde krævet at få lov til at overvære
en ransagning af hans celle, hvilket han ifølge de europæiske fængselsregler
har krav på. KRIM anmelder nu Fyns Politi til statsadvokaten for
magtmisbrug, idet politiets adfærd under sagen efter KRIMs opfattelse kan
være strafbar. KRIM gør også statsadvokaten opmærksom på, at
menneskerettighedsdomstolen anser menneskerettighederne for overtrådt i
tilfælde, hvor myndighederne ikke forholder sig kritisk overfor såkaldte
"boomerang-anmeldelser" fra fængselspersonale, der anmelder indsatte for
vold som reaktion på de indsattes voldsanmeldelser mod fængselspersonalet.
Læs mere.
12. december 2009
Krim forudser kaos ved flere domstole mange år frem i tiden, når de over
700, der indtil videre er blevet tilbageholdt ved klimatopmødet, skal have
prøvet deres sager ved domstolene.
Læs mere.
09. december 2009
13 demonstranter blev tirsdag ved Retten i Kolding frifundet for den 18.
august 2007 foran politistationen i Kolding at skulle have overtrådt
politivedtægten blandt andet ved at kaste flasker efter personer, der
ventede på, at nazi-partiets leder skulle løslades fra politistationen. KRIM
kræver nu erstatning til flere af demonstranterne, der alle blev anholdt.
Den frifindende dom fastslår i meget klare vendinger, at demonstranter ikke
uden videre kan straffes for medvirken, blot fordi nogle af deltagerne i en
demonstration overtræder loven.
Læs mere.
05. december 2009
Fangebure i Valby til brug for klimatopmødet opfylder ikke
minimumskravene fra Den europæiske torturkomite
Den europæiske torturkomite kræver, at personer, der er i politiets varetægt
i så mange timer, at de risikerer at skulle overnatte hos politiet, skal
have udleveret en ren madras samt rene tæpper. Alle skal, uanset opholdets
varighed, have umiddelbar adgang til drikkevand. Derudover skal de have
rimelige toiletforhold og adgang til at kunne vaske sig.
Læs mere.
De 37 fange-bure, som politiet har anbragt i en fabrikshal i Valby, og som
politiet fremviser i Dagbladet Politiken den 4. december 2009, opfylder ikke
de minimumskrav, som opstilles af torturkomiteen, blandt andet fordi det
fremgår af artiklen, at de 37 bure tilsammen skal kunne rumme op til 346
personer.
22. november 2009
Medlemmer af Dansk Folkeparti begik politisk vold i Odsherredhallerne i Vig,
hvor flere medlemmer af partiet kom i håndgemæng efter kommunevalget den 18.
november 2009. Volden skete til trods for, at det i 2005 lykkedes for Dansk
Folkeparti at få skærpet straffen netop for politisk vold.
Læs mere.
14. november 2009
"Dansk Fængselsforbund" (fængselsbetjentenes fagforening) vil ikke have
almindelige mennesker i fængslerne, da de klager for meget over forholdene i
fængslerne. Dette fremgår af et høringssvar, som forbundet har afgivet i
forbindelse med den såkaldte "Lømmelpakke", der efter manges opfattelse
indeholdt lovforslag, der kunne føre til, at et større antal demonstranter
ved klimatopmødet i København i december 2009 kunne sættes i fængsel.
Fængselsforbundet henviser i høringssvaret blandt andet til
kriminalforsorgens erfaringer i forbindelse med rydningen af ungdomshuset i
2007, "hvor kriminalforsorgen oplevede at skulle behandle et betydeligt
antal klagesager sammen med et massivt antal henvendelser fra pårørende
ligesom denne gruppe udgjorde såvel en væsentlig ressourcemæssig som
politisk belastning for kriminalforsorgen".
Læs mere.
01. november 2009
Landsforeningen KRIM anmelder i dag Østjyllands Politi til Statsadvokaten
for Nord- og Østjylland for den 30. oktober 2009 om aftenen at have
afleveret en 42-årig psykisk syg mand til Arresthuset i Århus, uagtet at
politiet var vidende om, at denne tidligere var diagnosticeret som
"skizofren" og uden at oplyse arresthusets personale om dette. Endvidere
anmeldes en politiassistent i samme sag for tavshedsbrud.
Læs mere.
05. september 2009
I Nyliberalistiske samfund er der flere, der slår hinanden ihjel, end
tilfældet er i socialdemokratiske samfund. Denne konklusion drages i det
sidste nummer af tidsskriftet "Theoretical Criminology" af to britiske
forskere, der har undersøgt en række landes drabsstatistik og de samme
landes politiske magtforhold.
Læs mere.
25. juli 2009
Tidligere borgmester udsluses efter helt ny og usædvanlig praksis hos
fængselsmyndighederne
Fængselsmyndighederne opgiver den straforienterede - og virkningsløse -
fangebehandling
indført efter 2001 og hjælper nu igen de indsatte i gang med en tilværelsen
efter endt straf. Den tidligere Farum-borgmester, Peter Brixtofte, bliver
den første indsatte, der får glæde af den nye praksis. Landsforeningen KRIM
glæder sig over, at kriminalforsorgen nu - igen - vil leve op til sine
forpligtelse til at bidrage til, at indsatte hjælpes i gang med en normal
tilværelse efter afsoningen af en fængselsstraf.
Læs mere.
3. juli 2009
Venstres forslag om placering af unge kriminelle i militærlejre med hård
disciplin skaber mere rå kriminelle
Venstres retspolitiske ordfører foreslog 1. juli 2009 i medierne, at unge
kriminelle skulle placeres i institutioner under forsvaret, hvor de skulle
underkastes streng disciplin, idet ordføreren mener, at dette ville lære
"løjserne" at opføre sig ordentligt. I april 2002 offentliggjorde det
britiske justitsministerium (Home Office) en undersøgelse, der viste, at
unge lovovertrædere, der havde været underkastet hård disciplin i en militær
institution i Colchester i England, begik mere alvorlige forbrydelser efter
løsladelsen, end lovovertrædere, der havde været anbragt i traditionelle
institutioner. Undersøgelsen konkluderede også, at de unge lovovertrædere
kunne lide den "maskuline" stemning i institutionerne, endelig viste den, at
kriminalitet mere effektivt forebygges ved at integrere lovovertrædere i
samfundet - for eksempel ved at hjælpe dem med at finde et job. KRIM undrer
sig i øvrigt over forslaget, fordi KRIM ofte fører lange kampe netop med de
militære myndigheder for at få disse til at optage - blot nogle få -
tidligere straffede i forsvarets rækker.
Læs mere.
24. juni 2009
Landsretten afsiger dom i september i Tilst-sagen, hvor to biltyve blev
skudt af politiet i 2001
Den 15. september 2009 afsiger Vestre Landsret dom i den såkaldte "Tilst
sag", hvor 2 biltyve den 29. december 2001 blev skudt af to politibetjente i
Tilst ved Århus. De dræbte biltyves forældre har sammen med de 4 unge
mennesker, der også var til stede, da der blev skudt, og som mener, at der
også blev skudt mod dem, anlagt en civil sag, hvor de forlanger rettens ord
på, at deres menneskerettigheder er krænket.
Referat fra retssagens første dag.
Referat fra retssagens anden dag.
12. juni 2009, kl. 18:35
Pressemeddelelse
Advokaten for de to politifolk, der skød og dræbte to unge biltyve i
Århus-forstaden Tilst i december 2001, kræver dørlukning under den retssag,
som er anlagt af forældrene til de to døde biltyve og nogle andre unge, som
har fortalt, at politiet også skød mod dem. Forældrene og de unge vil have
rettens ord for, at menneskerettighederne er brudt. Sagen starter i Vestre
Landsret på tirsdag kl. 9.00 og varer mindst til onsdag eftermiddag.
Politifolkenes advokat siger blandt andet, at sagen er "traumatiserende" for
betjentene.
Læs pressemeddelelsen
08. juni 2009
Advokat fra Århus frifundet for at have "lækket" oplysninger til sin egen
klient fra en straffesag mod klienten
Retten i Aalborg frifandt i dag den århusianske advokat Michael Juul Eriksen
for en anklage om at have begået strafbart forhold ved at udarbejde et
skriftligt referat af indholdet af 10 ringbind, der omhandlede en straffesag
mod den klient, der modtog referatet fra advokaten. Sagen er efter KRIMs
opfattelse påfaldende og synes at være udtryk for, at politiet forsøger at
tvinge advokater til at medvirke til at krænke deres klienters
menneskerettigheder. Den europæiske Menneskerettighedsdomstol har i januar
2008 dømt Polen for at krænke Den europæiske Menneskerettighedskonvention,
fordi de polske myndigheder havde nægtet en sigtet i en straffesag at lave
referat af politiets sagsakter vedrørende en straffesag mod den sigtede
selv. Menneskerettighedsdomstolen slog i samme sag også fast, at tiltalte af
politiet kan forlange kopier af "relevante" sagsakter. Anklagen mod
Århus-advokaten synes - blandt andet i lyset af praksis ved
menneskerettighedsdomstolen - at være udtryk for strafbar magtmisbrug fra
anklagemyndighedens side. Efter KRIMs opfattelse skal der reageres prompte
mod politifolk, der forsøger at lægge hindringer i vejen for, at advokater
kan varetage deres opgaver ordentligt. KRIM ønsker ikke en advokatstand, der
ikke vover at forholde sig kritisk til politiets arbejde, fordi advokaterne
er bange for at blive straffet. KRIM overvejer at anmode statsadvokaten om
at indlede strafforfølgning mod de ansvarlige i anklagemyndigheden.
Læs mere.
06. juni 2009
Indsatte med tandsmerter i danske fængsler og arresthuse nægtes
tandlægehjælp
En indsat i Arresthuset i Viborg har indtil videre siddet adskillige måneder
varetægtsfængslet med tandsmerter og er blevet nægtet behandling hos en
tandlæge. Den indsatte havde før anholdelsen fået slået en tand i stykker og
var - for familiens regning - kommet i behandling hos en tandlæge. Tandlægen
er betalt forud og har lavet den bro færdig, som nu blot skal isættes hos
den indsatte. Tandbehandlingen vil således meget hurtigt kunne
afsluttes, men bliver det ikke. Politiet er pligtig til at køre arrestanter
til for eksempel læge eller tandlæge, når dette er nødvendigt. I den
konkrete sag har Østjyllands Politi imidlertid undladt at reagere på flere
henvendelser derom fra den indsattes forsvarer. Den pågældende indsatte må
derfor leve med, at hans tænder langsomt går til grunde, hvilket ifølge
advokat Hanne Ziebe fra Landsforeningen KRIM desværre ikke er usædvanligt
blandt indsatte.
Læs artikel
10. maj 2009
Direktoratet for Kriminalforsorgen skjuler oplysninger om mulig vold og
overgreb fra fængselspersonale mod indsat på isolationsafdeling E i
Statsfængslet Østjylland.
Læs mere.
19. april 2009
Alvorlig ledelsessvigt i Kriminalforsorgen fører til overgreb mod
indsatte
Uansvarlig ledelse i kriminalforsorgen kan være en mulig årsag til, at en
gruppe magtfulde
fængselsbetjente reelt styrer de lukkede fængsler gennem trusler, vold og
andre krænkelser af såvel de indsatte som de kolleger, der vil passe deres
arbejde. Sidstnævnte har udtrykt, at de frygter at få "bad standing" hos de
styrende betjente, der ifølge nogle af kollegerne bruger "gangstermetoder"
mod de kolleger, der ikke - ligesom ledelsen - retter ind. Ledelsen
overtræder muligvis straffeloven.
Læs mere.
12. april 2009
Stigning i antallet af flugtbilister efter strafskærpelse til flugtbilister
Efter at en redegørelse fra Rigsadvokaten havde vist, at langt d fleste
flugtbilister slap med bøde, strammede regeringen i juni 2008 straffen for
flugtbilisme til som udgangspunkt at koste fængselsstraf på trods af
advarsler fra fagfolk om, at dette ikke ville have nogen gavnlig effekt. Nye
tal fra "Forsikring § Pension" viser, at der er blevet flere flugtbilister.
Læs mere.
29. marts 2009
Politibetjent frifundet for racistisk vold mod CNN-journalist
På trods af belastende vidneudsagn og lægeudtalelse fra skadestuen på
Gentofte Hospital blev en politibetjent ved Københavns Byret frifundet for
racistisk vold mod journalist.
Læs mere
29. marts 2009
Privatiserede fængsler i USA førte til justitsmord og korruption
En lang række unge mennesker i delstaten Pennsylvania i USA fik i går
omgjort fængselsstraffe, som de var blevet idømt hos dommer Mark Ciavarella
i Luzerne. Dommeren skulle sammen med en kollega have modtaget 2,6 mio.
dollar som betaling fra private fængsler for at idømme de unge
fængselsstraffe. Dommeren sørgede ifølge Jyllands-Posten 27. marts 2009 for,
at de unge blev afskåret fra bistand fra en forsvarer, således at der ikke
fremkom kritik af processen under dommer Ciavarellas retssager.
Dommeren risikerer nu selv en langvarig fængselsstraf.
27. marts 2009
SF og Dansk Folkeparti samler flertal uden om den borgerlige regering for
længere fængselsstraffe
SF og Dansk Folkeparti vil sammen med socialdemokraterne øge brugen af
fængselsstraf ved at gennemføre minimumsstraffe for såkaldt
"bandekriminalitet". Dette sker kort tid efter at forskere i USA har
offentliggjort en række forskellige undersøgelser, der viser, at lange
fængselsstraffe mod deltagere i bandekriminalitet ikke har mindsket -
men derimod øget - bandekriminaliteten i USA, fordi nye bandemedlemmer
rekrutteres netop i fængslerne.
Læs mere.
15. marts 2009
Dansk Fængselsforbund og Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, hoverer
i fællesskab over, at kriminalforsorgens direktør William Rentzmann ikke
undersøger påstande om tortur mod indsatte i danske fængsler.
Læs mere
14. marts 2009
Menneskerettighederne krænkes i venteceller gemt væk under retssalene i
flere danske retsbygninger
Medens forsvareren, anklageren, journalister, domsmænd og andre i pauserne
mellem retsmøderne indtager deres måltider, benytter vel-designede
toiletmiljøer mv. i mondæne omgivelser med PH-lamper og designermøbler i de
mange hypermoderne retsbygninger, der er opført efter domstolsreformen i
2007, føres varetægtsfængslede tiltalte ned i kælderlignende lokaler uden
adgang til toilet, uden møbler og uden muligheder for at hvile sig. Her må
de vente - nogle gange i flere timer - i pauser, under votering og lignende.
Den europæiske Menneskerettighed har i en nyligt afgjort sag om Rusland
fundet sådanne celler "uacceptable". Forsvarsadvokat Hanne Ziebe fra
Landsforeningen KRIM, frygter, at de tiltaltes manglende mulighed for at
hvile tilstrækkeligt ud mellem retsmøderne, kan skade disses muligheder for
at varetage deres interesser på betryggende vis under retsmødet, hvor de i
høj grad har brug for at kunne følge med, kommunikere med deres forsvarer
osv.
Læs mere.
14. marts 2009
Indespærring i politiets detentioner og små "venterum" bidrager effektivt
til falske tilståelser
Anholdte aflægger tilsyneladende falske tilståelser ofte efter kun få timer
i mørke celler under politistationerne i Danmark. KRIM har udfundet to
eksempler fra afhøringer foretaget den 4. januar 2009 og den 9. januar 2009
henholdsvis hos Østjyllands Politi i Århus og hos Syd- og Sønderjyllands
Politi i Esbjerg.
Læs mere.
15. februar 2009
Politiets indsats kan være årsag til mere hashhandel på legepladser og i
skolegårde
Politiets såkaldte "0-tollerance" mod Christiania har flyttet narkohandlen
væk fra Christiania og ud til skoler og legepladser i hele København.
Læs mere
10. februar 2009
Politiets Efterretningstjeneste fremlagde urigtige oplysninger for retten
i den såkaldte "Tunesersag".
I strid med sandheden oplyste Politiets Efterretningstjeneste under en sag
mod to tunesere, at der var beviser for, at de to tunesere havde planlagt at
benytte farlige våben og sprængstoffer mod en forhadt vittighedstegner ved
en avis, selv om dette ikke var tilfældet. Læs mere.
4. september 2008
Ulovlig afstraffelse af indsatte i Arresthuset i Kolding
Fængselsbetjente i Arresthuset i Kolding har indført egne regler, der
tillader afstraffelse af uhøflige indsatte, der ikke rejser sig og lukker
celledøren efter en fængselsbetjent, straks når fængselsbetjenten
kommanderer fangen til dette. Det er lykkes en indsat at udsmugle et
"bødeforelæg" til KRIM, der er udstedt af en fængselsbetjent, der var vred
over, at den indsatte ikke ville lukke celledøren efter fængselsbetjenten.
Den indsatte har betalt bødeforelægget ud af sit meget magre fange-vederlag.
Den indsatte tør ikke klage, da loven er udformet således, at sådanne sager
er meget vanskelige at indbringe for domstolene. Regler, der indføres for at
nedværdige indsatte i fængsler og arresthuse, strider mod den europæiske
menneskerettighedskonvention.
Læs mere og se bødeforelægget her.
31. august 2008
Indvandrere sigtes og straffes
for handlinger, som "almindelige danskere" kan foretage straffrit
Af Berlingske Tidende (netavisen) 27. august 2008
fremgik det blandt andet, at "efterkommere" af indvandrere begår færre
overtrædelser af straffeloven end tidligere. Til gengæld begår de ifølge
samme artikel flere overtrædelser af særlovene herunder færdselsloven. Det
er ikke KRIMs opfattelse, at der er dokumentation for, at indvandrere skulle
være dårligere til at køre bil eller på anden måde overholde færdselsloven end
andre. Det er derimod KRIMs opfattelse, at politiet forfølger indvandrere og
andre ressourcesvage grupper mere end "almindelige" danskere, og
at indvandrere derfor i højere grad end andre straffes, selv om de ikke har
begået noget strafbart.
Klik for
eksempler.
25. juli 2008
Fotos afslørede politibetjent. Retten ville ikke tro på hans forklaring.
Indvandrer blev frifundet
En 47-årig indvandrer fra Århus-forstaden Gjellerup valgte til sidst at
køre uden om, efter at han den 31. august 2007 i et længere tidsrum havde
kørt bag en patruljevogn, der "rullede" af sted med cirka 5 km/t på den tæt
trafikerede Gudrunsvej i Gjellerup. Straks da indvandreren var kommet hjem,
blev han kontaktet af politiassistenten, der var fulgt efter ham. De
indledte et skænderi, hvori også indvandrerens datter og nogle naboer
deltog. Politiassistenten blev blandt andet spurgt om, hvorvidt han havde
kørt spirituskørsel med henvisning til hans måde at køre bil på.
Politiassistenten havde efter skænderiet udarbejdet en detaljeret
politirapport, hvor han skrev, at han havde kørt meget langsomt (ladet bilen
"rulle"), fordi han havde vanskeligt ved at finde et husnummer på den anden
side af vejen. Politiassistenten havde flere gange i bakspejlet set
indvandrerens bil køre lige bag patruljebilen. Dette havde imidlertid ikke
fået politiassistenten til at sætte farten op eller køre ind til siden, så
bilen bagved kunne komme forbi. Da bilen bagved - ifølge politiassistenten -
til sidst kørte hen over spærrelinjerne på midten af kørebanen for at komme
uden om politibilen, mente politibetjenten, at dette var ulovligt.
Indvandreren indrømmede at være kørt forbi politibilen. Han hævdede
imidlertid, at han havde holdt sig inden for spærrelinjerne.
Politiassistenten forklarede i retten, at dette ikke var muligt, idet
kørebanen var for smal til, at to køretøjer kunne passere hinanden inden for
spærrelinjen. Politiassistenten var imidlertid ikke klar over, at KRIM inden
retsmødet havde optaget fotos fra stedet, der nu blev lagt frem i retten.
Her kunne det ses, at to biler, der var bredere end indvandrerens bil og
patruljebilen, ubesværet kunne komme forbi hinanden inden for spærrelinjen.
Retten troede ikke på politiassistentens forklaring, og indvandreren blev
frifundet. Sekretariatsleder i KRIM, advokat Hanne Ziebe glæder sig over
sagen, men finder det betænkeligt, at borgerne - som i den foreliggende sag
- skal anstrenge sig meget for at bevise deres uskyld, når politifolk
optræder som vidner i retten. Politiassistenten er af KRIM meldt til
statsadvokaten blandt andet for overtrædelse af færdselslovens regler om, at
man ved langsom kørsel skal vise hensyn til bagvedkørende køretøjer.
Se foto.
21. juli 2008
Fængselsbetjente på Statsfængslet i Horserød skal lære at styre sig selv
Fængselsinspektør Arne Ougaard, Statsfængslet i Horserød, har haft
fængselsfunktionærer på et såkaldt "Breathe Smart"-kursus. Underviser og
primus motor i "Breathe Smart"-kurserne, Jakob Lund, fortæller i et
interview med Morgenavisen Jyllands-Posten i dag, at deltagerne blandt andet
bliver bedre i stand til at kunne "mærke sig selv", og dermed bliver de også
bedre til at kunne "rumme andres følelser". Fængselsinspektør Arne Ougaard
fortæller til avisen, at de gode erfaringer med kurset har ført til, at man
vil sende yderligere 40 fængselsfunktionærer af sted på kurserne, der
tilbydes såvel til indsatte som ansatte. Fængselsfunktionær Bonnie Clayeton
fortæller til avisen blandt andet: "I dag kan jeg modtage en aggression og
være åben og rumme den indsattes følelser uden selv at blive aggressiv ...".
Fængselsfunktionæren foreslår, at alle burde have et sådant kursus.
Fængselsinspektør Arne Ougaard citeres i samme avis for at udtale, at han
har kunnet "konstatere et fald i vold og trusselssager mod de ansatte".
Avisen skriver videre: "I 2006 blev der i Horserød registreret 15 tilfælde
af truende, verbal adfærd imod fængselsfunktionærer. I 2007 blev der
registreret 7 tilfælde, og i 2008 er tallet på nuværende tidspunkt nede på
4. Ligeledes er tallet for magtanvendelse over for indsatte faldende. I 2006
blev der rapporteret om 4 tilfælde af magtanvendelse. I 2007 var der 3
tilfælde, og i indeværende år er der nul tilfælde". Avisen omtaler ikke,
hvorvidt der også er sket et fald i antallet af falske anmeldelser
for vold og trusler mod de indsatte, og det omtales endvidere ikke, hvorvidt
der er sket et fald i omfanget af personalets vold og trusler mod de
indsatte. Sekretariatsleder i KRIM, advokat Hanne Ziebe, udtaler til
KRIM-NYT, at indsattes anmeldelser af vold og magtmisbrug fra personalets
side efter hendes opfattelse ikke tages alvorligt og reelt ikke
efterforskes. Dette kan ifølge Hanne Ziebe være forklaringen på, at vi ikke
kan få oplyst, om kurserne også fører til et fald i sådanne sager. Hun
udtaler dog, at KRIM er glad for ethvert initiativ, der kan dæmpe volden
ansatte og indsatte imellem i landets fængsler.
Interview med Hanne Ziebe.
9. juni 2008
Mand, der blev kørt i detentionen med hjerneblødning, og nu er svært handicappet,
får ingen erstatning
En 39-årig mand, der en nat i juli 2006 henlå omkring 10 timer i
hjælpeløs tilstand med en kraftig hjerneblødning i detentionen hos Hjørring
Politi, er blevet nægtet den sædvanlige erstatning af
Patientskadeankenævnet. Den 39-årige var blevet anholdt af politiet, efter
at vidner fandt ham liggende på gaden med blod ud af munden. Vidnerne ringede 112. I stedet for
en ambulance kom politiet, der ikke kørte ham på hospitalet men direkte i
detentionen. Politiet kalder ham "en gammel kending". En
"detentionslæge", der ikke kunne få manden i tale efter ankomsten til
detentionen, skønnede at han ikke fejlede noget, og lod ham ligge. Mandens
mor, der undrede sig over, hvor manden blev af, ringede næste dags
eftermiddag til politiet
og efterlyste ham. Få minutter senere tilkaldte politiet en ambulance.
Manden blev hurtigt overført til Aalborg Sygehus, hvor operation straks blev
sat i værk, men på dette tidspunkt var
mandens skader uoprettelige. Manden er i dag lam og har alvorligt
talebesvær.
Patientskadeforsikringen vil ikke tilkende manden erstatning, idet reglerne
siger, at
detentionslæger, der tilkaldes af politiet og ikke patienten selv, ikke er
omfattet af erstatningsordningen. KRIM opfordrer til, at loven ændres.
Læs mere.
8. juni 2008
Nemt at få uskyldige dømt for vold mod tjenestemand
Politifolk, socialrådgivere og andre, der påstår, at en borger har begået
vold eller trusler mod disse i tjenesten, kan få den pågældende sendt i
fængsel, selv om der ikke er andre beviser end anmelderens ord for, at der
er begået noget strafbart. Vestre Landsret sendte således i november 2007 en
35-årig ustraffet elektromekaniker i fængsel i 20 dage, selv om denne
nægtede sig skyldig i at have truet en socialrådgiver fra Aabenraa Kommune
med "lussinger", og selv om det eneste bevis mod manden var
socialrådgiverens udtalelse om, at det var sket. Denne praksis strider mod
dansk rets almindelige regel om, at borgere normalt ikke kan straffes i
sager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og hvor der ikke er andre beviser
mod tiltalte end "forurettedes" udtalelser.
Læs mere.
31. maj 2008
Dansk Fængselsforbund raser over kritik fra Kriminalforsorgsforeningen af
forholdene i fængslerne
I maj-udgaven af Dansk Fængselsforbunds medlemsblad "Fængselsfunktionæren"
går bladet til angreb på formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John
Hatting, efter at denne i foråret i forbindelse med offentliggørelsen af
Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene i Anstalten ved Herstedvester i
pressen blandt andet udtalte, at der eksisterer en "primitiv og syg kultur i
de fleste lukkede fængsler". Bladet beder derpå John Hatting om at
"konkretisere og dokumentere" sine udsagn. Bladet håner i artiklen John
Hatting for, at han kun er i stand til at henvise til "historier i pressen".
Læs mere.
18. maj 2008
Vagter fra "Dansikring" overfalder ifølge vidne mand på banegården i
Århus
Den 69-årige Erik Bertelsen fra Arden oplyser til Århus Stiftstidende den
17. maj 2008, at han Kristi Himmelfarts dag i år (1. maj) omkring kl. 22.30
skulle skifte tog i Århus og i den anledning opholdt sig på banegården i
Århus. Her bemærkede han to "forhutlede" mænd blive vist ud af
banegårdshallen af 3 "meget store vagter fra Dansikring". Da de var kommet
ud foran banegården, gik den ene af de to mænd væk, medens den anden
"standsede op og vendte sig, mens han fægtede og sagde noget
usammenhængende". Ifølge vidnet gik en af vagterne efter et stykke tid hen
og "tjattede ud efter manden". Da manden "tjattede tilbage", sprang vagten
ifølge vidnet "uden videre på ham". Da vidnet derpå tog sit kamera frem for
at fotografere episoden, forsøgte en vagt at "skærme for udsynet", medens en
anden vagt skulle have skubbet vidnet væk. Ifølge vidnet var der tale om en
"meget truende adfærd". Vagterne tilkaldte politiet. Ifølge vidnet havde
manden "skader i ansigtet". Han løb derefter fra stedet. Ifølge vidnet var
der flere, der "råbte op om til politiet, at vagterne havde begået vold". En
betjent afhørte i følge artiklen vidnet. Betjenten skulle ifølge vidnet have
udtalt, at "en sag skal ses fra to sider".
29. april 2008
43-årig frifundet ved Retten i Randers for seksuelle overgreb mod 11-årig
pige
I maj 2007 meldte en 17-årig pige til Østjyllands Politi i Randers, at hun
som 11-årig var blevet voldtaget af en nu 43-årig mand fra Randers. Pigen
fortalte, at manden passede hende sammen med sine egne drenge. De havde alle
svømmet i mandens svømmebassin en sommeraften i 2001, og da drengene om
aftenen gik i seng, fortsatte manden og pigen med at svømme, indtil manden
senere på aftenen misbrugte hende. Pigen forsøgte at overbevise politiet om
rigtigheden af sin historie ved at henvise til, at hun havde fortalt om
overgrebet til en veninde kort tid efter at det var sket. Veninden kunne
ganske rigtigt bekræfte, at hun havde fået fortalt af pigen, at pigen havde
været udsat for et seksuelt overgreb. Veninden kunne imidlertid også bevise,
at hun havde fået fortalt historien længe inden, at manden ifølge
folkeregisteret var flyttet ind i huset med svømmebassinet.
Anklagemyndighedens sag blev ikke bedre af, at mandens forsvarer med
oplysninger fra mandens læge kunne bevise, at manden i sommeren 2001 havde
brækket armen, at armen var i gips, og at manden derfor ikke kunne svømme
rundt som påstået af pigen.
Læs mere.
18. april 2008
Politiker fra Dansk Folkeparti risikerer straf for trusler mod rektor
efter dennes lovlige ytringer i pressen
Lov fra 2005 om skærpet straf mod personer, der fremkommer med strafbare
trusler mod eller begår andre strafbare handlinger mod personer i anledning
af disses lovlige ytringer, kan ramme uddannelsespolitisk ordfører, Martin
Henriksen, Dansk Folkeparti. Denne har i Nyhedsavisen 17. april 2008 fremsat
udtalelser, der kan forstås som en opfordring til de myndigheder, der er
ansvarlige for Forfatterskolen, til at udvirke, at skolens rektor fyres for
sine lovlige ytringer blandt andet om, at det ikke var "vold", da der i
forbindelse med urolighederne ved Ungdomshuset blev afbrændt biler.
Læs mere.
13. april 2008
Nye regler om mere isolation af indsatte i danske fængsler strider mod
torturkomiteens henstillinger
Regeringen er igen på kollisionskurs med de europæiske menneskerettigheder.
En ny bekendtgørelse fra justitsministeren kræver, at indsatte i fængslerne
skal låses mere inde end tidligere. Indsatte, der på grund af sygdom ikke
kan arbejde i fængslet, skal som noget nyt låses inde i deres celler i hele
arbejdstiden. Derudover skal alle fanger i lukkede fængsler låses inde fra
kl. 21.00 til kl. 08.00. De syge fanger i de lukkede fængsler skal således
være låst inde i 18 timer i døgnet. I arresthuse skal de varetægtsfængslede
være låst inde 23 timer i døgnet, idet de har krav på at komme ud af cellen,
når de skal på gårdtur i op til en time om dagen. Den europæiske
torturkomite kræver, at indsatte i arresthuse (varetægtsfængslede) skal være
ude af deres celler i 8 timer eller mere hver dag, og at indsatte i
fængsler (afsonere) skal være ude af cellerne endnu længere hver dag.
Læs mere.
12. april 2008
Prompte afstraffelse af indsatte efter urigtig anklage om, at de havde
forgiftet kage til fængselsbetjente
Alle de indsatte på afdeling E i Statsfængslet i Nyborg blev straks sat
i isolationsceller og kommanderet gennem nedværdigende kropsvisitationer,
hvor de foran fængselsbetjente skulle smide alt deres tøj, efter at
fængselspersonale den 13. marts 2008 havde beskyldt en af de indsatte for at
servere en forgiftet chokoladekage til fire fængselsbetjente ansat på
fængslets afdeling E. Ved samme lejlighed blev de indsattes celler ransaget,
og - i strid med de europæiske fængselsregler - fik de indsatte ikke lov til
at overvære ransagningerne. En indsat havde bagt kage til sig selv og de
øvrige indsatte på afdelingen for at fejre, at han netop havde bestået
køreprøve, og at han få dage senere skulle løslades. De fleste af - muligvis
alle - de indsatte spiste af kagen. Da der var kage til overs, blev fire
fængselsbetjente på afdelingen også budt på kage. Kort tid efter at have
indtaget kagen påstod de fire fængselsbetjente, at de var syge. De blev kørt
på hospitalet, hvorfra de dog hurtigt blev udskrevet. Blodprøver fra
betjentene samt undersøgelser af kageresterne viser ifølge Fyns Politis
udtalelser til Fyns Amts Avis den 11. april 2008, at der ikke var
giftstoffer af nogen art hverken i kageresterne eller i betjentenes blod.
Læs mere.
5. april 2008
Arresthus får næse for at forbyde advokater at medbringe mobiltelefon
under besøg hos klienter
Det var i strid med loven, at fængselsfunktionærer i Arresthuset i Esbjerg
havde lavet deres egne regler om, at forsvarsadvokater ikke må medbringe
deres mobiltelefon under besøg hos deres klienter i arresthuset.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en afgørelse af 27. marts 2008 nu
meddelt arresthusets personale, at de skal følge reglerne.
Læs mere.
31. marts 2008
Nye fængselspladser skal finansieres gennem besparelser på
ungdomsuddannelserne
Regeringen har sammen med Ny Alliance og Dansk Folkeparti vedtaget en
finanslov, hvor man gennem besparelser på ungdomsuddannelserne vil skaffe
penge til nye fængselspladser. En amerikansk undersøgelse viser, at man kan
opnå 5 gange mindre kriminalitet ved at investere midlerne i uddannelse i
stedet for i fængsler. Gymnasieskolernes rektorforening finder det
foruroligende, at unge mennesker afskæres adgangen til uddannelse, for at
regeringen kan få råd til flere fængselspladser.
Læs mere.
22. marts 2008
KRIM anmelder Nordjyllands Politi for at skræmme advokater til ikke at
gøre deres arbejde
Af Nordjyske og andre medier fremgik det i går, at Nordjyllands Politi
"kigger på" en århusiansk advokat, fordi denne havde sendt en medhjælper til
Sverige for at gennemlæse avisartikler i et forsøg på via disse at finde
beviser for, at advokatens klient ikke var skyldig i det drab, som klienten
var sigtet for. En juraprofessor blev - også i Nordjyske - citeret for at
udtale, at advokatens tur til Sverige er "et grænsetilfælde, man bør se
nærmere på.". Politiet meddelte senere samme dag, at man havde opgivet at
fortsætte sagen mod advokaten.
Det er helt lovligt, når forsvarsadvokater selv foretager efterforskning.
Dette fremgår så klart af praksis, at politiet ikke på noget tidspunkt burde
have været i berettiget tvivl om dette. Derfor anmelder Landsforeningen KRIM
nu Nordjyllands Politi til Statsadvokaten for at forsøge at "intimidere"
forsvarsadvokater til ikke at varetage deres klienters interesser
ordentligt, hvilket ikke bare er en overtrædelse af straffeloven men også er
i strid med menneskerettighederne. Politiets "sag" mod advokaten kan efter
KRIMs opfattelse være et udtryk for en tendens, og anmeldelsen fra
Landsforeningen KRIM sker alene for at modvirke, at sigtede i straffesager
fremover mødes med skræmte advokater, der er bange for at beskytte deres
klienter mod overgreb fra ordensmagten. KRIM håber naturligvis, at
advokatsamfundet også vil varetage deres interesser i sagen.
Læs mere.
19. marts 2008
Politiet i Randers og Statsadvokaten for Nord- og Østjylland får kritik i
sag om politiets brug af håndjern
Folketingets Ombudsmand har under sagen 2007-0149-611/CBR afgjort i
går kritiseret Østjyllands Politi for at bruge håndjern mod en kvindelig
varetægtsarrestant. Landsforeningen KRIM har klaget til ombudsmanden over,
at Østjyllands Politi i Randers den 25. september 2006 benyttede et såkaldt
"transportbælte" under transport af en kvindelig varetægtsfange mellem
Arresthuset i Aalborg og Retten i Randers. KRIM henviste til, at politiet
ikke havde godtgjort, at der var konkrete grunde til brugen af
transportbælte. Ombudsmanden har i sin afgørelse nu rettet kritik såvel af
Østjyllands Politi i Randers som af Statsadvokaten for Nord- og Østjyllland.
Ombudsmanden finder, at politifolkene ikke havde fulgt reglerne i
Rigspolitichefens A Kundgørelse ll nr. 35, punkt 16 og 17. Ifølge punkt 17
må håndjern kun benyttes overfor kvinder, når der foreligger "yderste
nødsfald". Ombudsmanden lægger i sin afgørelse til grund, at politifolkene,
da de traf beslutningen om at lægge kvinden i transportbælte, ikke kendte
reglerne (befandt sig i "en retsvildfarelse"). Ombudsmanden fandt, at da
beslutningen om at ilægge kvinden transportbælte formentlig skyldtes
politifolkenes ukendskab til reglerne, var der allerede af denne grund
tilstrækkelig grundlag for kritik, og at det derfor ikke har "mening, at jeg
udtaler mig om en eventuel berettigelse af anvendelse af transportbælte i de
konkrete tilfælde". Af afgørelsen kan i øvrigt udledes, at ombudsmanden ikke
skelner mellem "transportbælte" og "håndjern". Ombudsmanden har dermed
underkendt Østjyllands Politis anbringende om, at transportbælte "er blevet
anset for at være en mindre indgribende foranstaltning end håndjern".
Statsadvokaten for Nord- og Østjylland fik kritik for ikke at have "påtalt"
politiets afgørelse.
15. marts 2008
PET klar til igen at trodse Den europæiske torturkomites hætteforbud, der
anses som "ill-treatment"
Før jul benægtede politiets efterretningstjeneste i medierne, at man havde
trukket hætter ned over hovedet på de anholdte i den såkaldte "terrorsag"
fra Odense, således at de ikke kunne se. Tjenesten forsøgte tilsyneladende
at vildlede offentligheden og erkendte senere, at man havde trukket hætter
ned over hovedet på de anholdte for at forhindre dem i at se for eksempel
politibilerne, de blev transporteret i. Den europæiske torturkomite har
fastslået, at der er tale om "psykologisk mishandling" ("psychological
ill-treatment"), når myndighederne trækker hætter ned over hovedet på
anholdte, således at de ikke kan se. Torturkomiteens henstilling om ikke at
bruge en sådan praksis, har tilsyneladende ikke nogen præventiv virkning
over for PET, der den 28. februar i Politiken har erklæret, at man vil
fortsætte med at bruge denne form for mishandling af fanger i Danmark.
Læs mere.
7. marts 2008
Indsatte i Arresthuset i Esbjerg klager over åger-priser hos arresthusets
købmand
Købmandsforretningen i Arresthuset i Esbjerg tager ifølge de indsatte 300%
overpris for sine æbler. Indsatte, der klager, får besked på, at de blot kan
købe deres varer et andet sted. Butikken er privatiseret, og indehaveren har
monopol på handlen med de indsatte i arresthuset. Fængselsmyndighederne
forbyder de indsatte at handle med andre end købmanden. Købmandens
forretning indgår i en kæde, der i sidste uge kørte slagtilbud på æbler. De
indsatte kunne i tv-reklamer således se, at kæden solgte 10 æbler for 10 kr.
Da købmanden kom til arresthuset og en indsat bestilte disse æbler, fik
denne oplyst, at tilbudet ikke gjaldt for de indsatte i arresthuset. Her
kostede de samme æbler 30 kr. Købmandens opskruede priser gælder også hans
øvrige varesortiment. Ordningen i Arresthuset i Esbjerg er i strid med De
europæiske Fængselsregler og ombudsmandens praksis. KRIM gør
arrestforvareren ansvarlig og har nu truet ham med en klagesag. En ny dom
mod et lavprisvarehus har ført til overvejelser hos KRIM om også at gå efter
købmanden.
Læs mere.
29. februar 2008
KRIM anmelder ansatte i Politigårdens Fængsel i København for
dokumentfalsk
Den 18. december 2007 aflagde Fødevareregion Øst et kontrolbesøg i
Politigårdens Fængsel i København for at kontrollere de særlige skemaer, som
fængselspersonalet hver dag har pligt til at udfylde med oplysninger om
temperaturen på maden, inden den serveres for de indsatte. Maden leveres til
fængslet færdiglavet fra køkkenet på Vestre Fængsel. Fødevareregionen
kræver, at personalet måler temperaturen på maden, når man modtager den
efter transporten fra Vestre Fængsel, og at man derpå nedskriver
temperaturen i særlige skemaer, der på forlangende skal udleveres ved
fødevareregionens kontrolbesøg. Ved besøget 18. december viste det sig, at
termometeret var defekt, og at de omhandlede skemaer var udfyldt mange dage
frem i tiden med nøjagtig de samme temperaturer og klokkeslæt. KRIM har
undersøgt sagen nærmere. Efter domstolenes praksis straffes sådan adfærd som
dokumentfalsk, og gerningsmændene sættes i almindelighed i fængsel. Er der
formildende omstændigheder, kan der idømmes en betinget dom eller en bøde.
KRIM finder, at det er en skærpende omstændighed, at maden er tiltænkt
fængslede personer, der ikke kan vælge en anden leverandør, når de får øje
på en sur smiley i fængslets køkken. KRIM har i dag indgivet anmeldelse om
dokumentfalsk til Københavns Politi med henblik på, at de skyldige
strafforfølges.
Læs mere.
16. februar 2008
KRIM møder Den europæiske torturkomite i København
Den 11. februar var KRIM inviteret til at holde møde med Den europæiske
torturkomite på Hotel Neptun i København. KRIMs formand, advokat Claus
Bonnez, redegjorde på mødet for områder i dansk lovgivning, hvor danske
myndigheder efter KRIMs opfattelse ikke respekterer almindelige
menneskerettigheder. KRIM fremhævede særligt politiklageordningen, som i
øvrigt i juli 2007 blev udsat for hård
kritik fra den europæiske menneskerettighedskommissær. Endvidere
fremhævede KRIM de særlige fængselsregimer for såkaldte "stærke negative"
indsatte, hvor disse isoleres og på anden måde udsættes for særlig krænkende
behandling. KRIM fremhævede også de danske regler om, at indsatte "straffes"
med isolation, uden at de kan få aktindsigt i begrundelsen herfor. Klik her
for at se
KRIMs indlæg i sin helhed. Torturkomiteen udviste stor spørgelyst
særligt med hensyn til Politigårdens Fængsel i København samt behandlingen
af en forvaringsdømt indsat, der har siddet isoleret hen imod 4 år med
jævnlige flytninger mellem forskellige isolationsceller i danske fængsler
med sit eget særreglement. Komiteen spurgte også en del til den unikke
danske ordning, hvorefter løsladte sættes i - ofte bundløs - gæld til staten
som følge af, at de skal tilbagebetale sagsomkostninger. Ordningen får efter
KRIMs opfattelse nogle løsladte til at begå ny kriminalitet for at skaffe
penge til statskassen. Komiteen vil under sit besøg i Danmark besøge
udvalgte fængselsinstitutioner mv. I sommeren 2008 publicerer komiteen en
rapport til den danske regering, som skal besvares inden for 6 måneder.
Svaret forventes således at være tilgængeligt om cirka 1 års tid.
2. februar 2008
Den europæiske torturkomite har udpeget Danmark som et af sine mål for
besøg i
2008
Den europæiske torturkomite (CPT) har meddelt, at komiteen vil besøge
Danmark på et tidspunkt i 2008. Komiteen har ret til at besøge ethvert sted
i et medlemsland, hvor personer, der er frihedsberøvede af offentlige
myndigheder, opholder sig. Det vil i det væsentlige sige fængsler,
arresthuse, politiets transportmidler, afhøringslokaler, venterum og
detentionslokaler samt lukkede psykiatriske afdelinger. Komiteen var sidst på besøg i
Danmark i 2002, hvor blandt andet dansk praksis med hensyn til
isolationsfængsling blev kritiseret. Også FN's torturkomite (CAT) har
rejst kritik af Danmark. Det skete så sent som i maj 2007, hvor dansk
praksis med hensyn til overdreven brug af isolationsfængsling (også af børn)
igen blev kritiseret. Endvidere blev der fremsat alvorlig kritik af den
danske politiklageordning, hvis manglende uafhængighed blev kritiseret. Der
udtaltes tillige bekymring over omfanget af klager over politivold, politiets
drab af civile og andre overgreb. KRIM modtager gerne oplysninger af
betydning for komiteens besøg fra
borgerne (ikke mindst indsatte og disses pårørende)
Læs mere.
12. januar 2008
KRIM ønsker kameraovervågning i byernes natteliv for at undgå falske
anklager om vold mod politiet
KRIM hilser kamera-overvågning af det offentlige rum velkommen som et led i
kampen mod justitsmord. Over de seneste 20 år er antallet af anmeldelser om
vold mod politiet og andre offentligt ansatte 5-doblet. I samme periode er
der sket mindre end en fordobling af anmeldelser om vold mod "almindelige"
mennesker. Forskning tyder på, at danskerne er blevet mindre
voldelige gennem de sidste 20-25 år. Mange borgere henvender sig til KRIM og
hævder, at de har været udsat for falske anmeldelser fra især politifolk og
fængselspersonale om vold og trusler. Det er KRIMs opfattelse, at domstolene
i vidt omfang lægger politifolkenes mulige urigtige forklaringer til grund
og dømmer uskyldige. KRIM tror derfor, at afspilning af kamera-optagelser
fra "gerningsstedet" i retten vil kunne redde et stort antal borgere fra at
blive uskyldigt dømt.
Læs mere.
9. januar 2008
Dansk Fængselsforbund truer fængselsledere med injuriesager
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten den 3. januar i år truer Dansk
Fængselsforbund fængselsledere med, at der fremover vil blive ført retssager
mod fængselsledere, der bruger udtrykket "stærk negativ ansat" om
fængselsfunktionærer. Udtrykket har været anvendt blandt andet i en lang
række artikler bragt i løbet af 2007 af Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor
avisen citerer et stort antal ansatte og indsatte i fængslerne, som
fortæller om, hvorledes en gruppe fængselsbetjente navnlig i de lukkede
fængsler tyranniserer andre med trusler og egentlig vold. KRIM er af den
opfattelse, at injuriesager anlagt af fængselsbetjentene vil give bagslag -
de forskellige indstævnede har ret til at føre sandhedsbevis for deres
påstande. I 1990 anlagde Dansk Fængselsforbund en injuriesag mod to
fængselssygeplejersker i Vestre Fængsel, der havde udtalt sig meget kritisk
om en gruppe fængselsbetjentes adfærd over for indsatte i Københavns
Fængsler. Den fik ikke noget heldigt udfald for forbundet. Efter at have
ført sandhedsbevis, blev sygeplejerskerne frifundet for at have beskyldt
fængselsbetjente blandt andet for "regulære overgreb" og "racisme" mod
indsatte. Injuriesagen førte til yderligere debat om fængselsbetjentenes
adfærd. Der blev nedsat en dommerundersøgelse, der skulle afdække, hvad der
foregik i Københavns Fængsler. Den førte blandt andet til alvorlig kritik af
en række fængselsfunktionærer.
Læs mere.
23. december 2007
Statsadvokat taber sag mod kvinde fra Aalborg. Kvinden får nu erstatning
for ransagning
En 54-årig kvinde blev af Statsadvokaten for Nord- og Østjylland nægtet
erstatning for politiets ransagning af hendes hjem i udkanten af Aalborg 6.
juli i år. Her havde hendes søn havde anbragt tyvekoster. Statsadvokaten
henviste til, at moderen havde udvist såkaldt "egen skyld", idet hun burde
have undret sig over, hvor de omhandlede autodele, der var i original
emballage, kom fra. Rigsadvokaten underkendte statsadvokatens afgørelse, og
kvinden har nu fået sin erstatning på 1.000 kr. Landsforeningen KRIM, der
har ført sagen for kvinden, hilser afgørelsen velkommen, idet en overdreven
praksis med at nægte erstatning med henvisning til "egen skyld" kan føre
til, at lovlydige borgere skræmmes væk fra at pleje omgang med
lovovertrædere. Dermed fastholdes lovovertrædere i deres uheldige mønster,
udtaler Claus Bonnez, formand for KRIM.
Læs mere.
14. december 2007
De såkaldte "visitationszoner" i København er ulovlige
Københavns Politi besluttede i går at indrette såkaldte "visitationszoner" i
store dele af København og på Frederiksberg. Politiloven tillader, at
politiet kan gøre "en gade", "en plads", "et værtshus", "et butikscenter"
eller lignende til genstand for vilkårlige visitationer. Det udtales derimod
udtrykkeligt i lovforarbejderne, at for eksempel en "hel kommune" ikke kan
gøres til visitationszone. Udover at politiet overtræder politiloven, er
selve loven formentlig i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventionen. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er
adgang til domstolsprøvelse af de omhandlede visitationer for dem, som de
går ud over.
Læs mere.
11. december 2007
Ny dom fra menneskerettighedsdomstolen truer den danske
politiklage-ordning
Staten Moldova kunne ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg ikke
bevise, at skader konstateret hos en varetægtsfængslet, ikke skyldtes
tortur. Staten blev derfor dømt for at krænke torturbestemmelsen i Den
europæiske Menneskerettighedskonvention. Da fangen ikke var blevet undersøgt
af en uvildig læge, og da fangens pårørende ikke havde fået lov til at
overvære lægeundersøgelsen, blev staten yderligere dømt for dette. Endelig
blev den dømt for at have truet en advokat med en straffesag på grund af
advokatens udtalelser om påstået tortur til Amnesty International, som
staten fandt var ærekrænkende og usandfærdige. Menneskerettighedsdomstolens
afgørelse kan få mærkbare følger for den danske politiklageordning, idet de
danske myndigheder kræver, at borgere, der har fået mærker efter kontakt med
politiet, skal bevise, at der har været begået tortur. KRIMs ledelse er godt
tilfreds med afgørelsen, som ifølge formand for KRIM, advokat Claus Bonnez,
sender den danske politiklageordning til tælling.
Læs mere.
3. december 2007
Voldsom stigning i antallet af fængselsbetjente siden 1993 kan være årsag
til mere vold i fængslerne
Finsk undersøgelse viser, at for mange fængselsbetjente i fængslerne kan
føre til mere vold mod personalet. I tiden fra 1993 og til 2006 er der
blevet cirka 477 flere indsatte i danske fængsler. I samme periode er der
blevet cirka 672 flere fængselsbetjente, således at der nu er 3356
fængselsbetjente til at passe på 3932 indsatte. Betjentene hævder, at der i
samme periode er blevet mere vold mod fængselspersonalet. Samtidigt er det
blevet mere bekvemt at være fængselsbetjent, idet man nu har fået lov til at
låse fangerne mere inde end tidligere. Betjentene har siden 2006 også fået
lov til at se fjernsyn i arbejdstiden - blot de indsatte er låst inde,
medens fjernsynet er tændt.
Læs mere.
27. november 2007
Retten har i dag bestemt, at tilbageholdelse af unge på en restaurant i
Aalborg kommer for retten
En dommer ved Retten i Aalborg besluttede til formiddag - til trods for
politiets protest - at politiets tilbageholdelse af et større antal unge
mennesker på "Café 1000fryd" i Aalborg den 26. august i år skal for retten.
Dermed risikerer politiet nu at skulle betale erstatning til de unge og
erkende, at tilbageholdelsen var ulovlig eller overdrevet.
Læs mere.
27. november 2007
Fængselsinspektør har anmeldt KRIM-leder for injurier og risikerer nu
selv sag om falsk anmeldelse
Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Anstalten ved Herstedvester, truede i
pressen onsdag med at anmelde sekretariatsleder Hanne Ziebe fra KRIM
til politiet for injurier. Han hævdede i en pressemeddelelse, at han ikke
havde kendskab til klager fra indsatte over rektalundersøgelser udført af
fængselsbetjente. Han hævdede også, at han ikke havde kendskab til klager
over, at fængselsbetjente i Anstalten ved Herstedvester tiltager sig
kompetencer inden for det sundhedsfaglige område. KRIM har dokumentation
for, at der er fremkommet sådanne klager og vil under den kommende sag
indkalde vidner blandt anstaltens indsatte og ansatte herunder tidligere
overlæge Jørgen Ortmann. Det er KRIMs opfattelse, at Engbo formentlig har
kendt til disse forhold, da han indgav anmeldelsen og derfor kan have begået
et strafbart forhold ved at indgive den.
Læs mere.
21. november 2007
Rapport: Fængselsbetjente pjækker for at passe
bijobs. De ser fjernsyn og spiller kort i arbejdstiden
I Kriminalforsorgen er det "tabu" at afskedige fængselsbetjente, der
"modsætter sig" at udføre deres arbejde, siger rapport. Rapporten påpeger
videre, at fængselsbetjente pjækker fra deres arbejde for at passe bijobs,
at de ser fjernsyn, spiller kort og drikker kaffe i arbejdstiden. Endelig
finder rapporten "mange" fængselsbetjente "usikre" og "i en eller anden
grad" inkompetente til deres arbejde. Rapporten finder også, at
fængselsbetjentene er fokuseret på "orden og sikkerhed" frem for at yde de
indsatte den støtte og motivation til at klare sig efter løsladelsen, som de
skal.
Læs mere.
14. november 2007
Udrykningskørsel med statsministeren for at nå frem til valgudsendelse i
Odense var ulovlig
Da politiet i begyndelsen af november 2007 kørte formentlig omkring 180-200
km./t. under udrykning med statsministeren for at denne kunne nå frem til en
valgudsendelse i Odense, overtrådte politifolkene udrykningsbekendtgørelsen.
Enhver kan anmelde dette til politiet eller statsadvokaten. Sker dette, vil
de implicerede politifolk formentlig blive straffet.
Læs mere.
14. november 2007
Politiets Efterretningstjeneste lover at ville se gennem fingre med
22-årigs alvorlige kriminalitet
Politiets Efterretningstjeneste (PET) lokkede ifølge Dagbladet Politiken
under et møde med en 22-årig mand fra København med løfter om, at man ville
"se gennem fingre med diverse kriminelle
forhold", hvis han ville arbejde for efterretningstjenesten. Den unge fik
også løfter om "hurtig" sagsbehandling i en sag i Udlændingeservice. Det
lykkedes den unge under samtalen med politifolkene ubemærket at optage
denne. På optagelsen kan man blandt andet høre en af de to politifolk
udtale: "Vi er ligeglade med, hvor mange sorte penge du tjener". Senere
udtaler en af politimændene: "Vi interesserer os ikke for, om du kører 150
kilometer i timen, eller om du sælger ti kilo hash". Senere under samtalen,
da der bliver talt om, at den unge mand er i færd med at forsøge at få
kørekort til taxa, tilbyder en af politifolkene: "Vi vil gerne hjælpe. Vi
vil også gerne give noget tilbage".
Læs mere.
6. november 2007
Østre Landsret skjuler beviser for forsvarere
Østre Landsret har igen besluttet at holde beviser i den såkaldte
"terror-sag" fra Odense skjult for forsvarerne. Forsvarerne, som flere gange
har givet udtryk for, at de tiltalte i sagen ikke får en fair behandling i
retten, er igen blevet nægtet adgang til den kommunikation, der har været
mellem en PET-agent og de tiltalte i sagen. Forsvarerne må nøjes med en
udgave af samtalerne, som er censureret af politiet.
Læs mere.
2. november 2007
Anholdte presses af politiet til at holde sig fra advokater, som politiet
ikke synes om
Advokat Michael Juul Eriksen har ifølge TV2.dk, Nyhederne, den 31. oktober
2007 klaget over, at en kriminalassistent fra Horsens til en fængslet person
havde fortalt ufordelagtige rygter om advokaten i forbindelse med, at den
fængslede havde overvejet at vælge Michael Juul Eriksen som forsvarer. Flere
andre advokater beretter om lignende adfærd fra politiet.
Læs mere.
23. oktober 2007
Vidner fortæller om ulovlig brug af gas og hunde under politiets aktion
den 6. oktober på Nørrebro
Mange vidner fortæller til KRIM, at politiet brugte gas og tjenestehunde i
strid med reglerne under aktionen ved Fuglebakken Station på Nørrebro den 6.
oktober i år. Krims Retshjælp har fået mange henvendelser i sagen og ønsker
yderligere hjælp fra vidner, som måtte have overværet episoden. Det er værd
at bemærke, at politiet ifølge politiloven, forinden politiet anvender hund,
stav eller gas, så vidt muligt skal tilkendegive, "at politiet har til
hensigt" at bruge hund, stav eller gas, "hvis ikke politiets påbud
efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har
mulighed for at efterkomme påbuddet".
12. oktober 2007
Statsfængslet Østjylland indrømmer endnu engang, at Deres personale
overtræder lovgivningen
Advokater, der besøger indsatte i fængsler, har ret til at medbringe deres
bærbare computer, som de skal bruge for eksempel til at skrive breve på
vegne af den indsatte. I begyndelsen af september 2007 blev en advokat
nægtet at medbringe sin computer under besøget hos en indsat i det nye
statsfængsel i Østjylland, hvorfor den blev hensat i et skab, medens besøget
fandt sted. Advokaten klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved
brev af 9. oktober 2007 har direktoratet beklaget hændelsen og meddelt, at
advokater har lov til at medtage computere, når de besøger indsatte i
fængslerne.
Læs mere.
8. oktober 2007
Anholdte fra aktionen ved Fuglebakken
Station i weekenden har søgt bistand fra Krims Retshjælp.
Retshjælpen finder det relevant at påpege, at politiet ikke må anholde (og
frihedsberøve) personer blot for at afhøre disse. Dette følger af, at ingen
har pligt til at udtale sig til politiet. Er dette sket, vil der kunne blive
tale om, at de anholdte skal have erstatning fra politiet - også selv om de
måtte blive fundet skyldige i strafbare forhold som for eksempel vold mod
politiet, overtrædelse af ordensbekendtgørelsen eller lignende. Har politiet
foretaget tilbageholdelse og frihedsberøvelse efter politiloven, kan der
også blive tale om, at politiet skal udbetale de pågældende erstatning.
Personer kan efter politiloven i visse tilfælde tilbageholdes, selv om de
ikke har begået noget stafbart. Kan politiet imidlertid ikke bevise, at de
forholdsvis skrappe betingelser i politiloven for at frihedsberøve personer
var til stede, kan de pågældende få erstatning.
Personer der vil søge erstatning anbefales at kontakte KRIM eller søge
anden juridisk bistand hurtigst muligt og helst inden 4 uger efter
tidspunktet, hvor de blev anholdt. Er erstatningskrav efter politiloven ikke
rejst inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør, er kravet som
udgangspunkt forældet. Er der rejst sigtelse mod de tilbageholdte, er
fristen dog længere.
8. oktober 2007
Ombudsmanden underkender nyudviklet praksis om, at udgange til indsatte
kan være "perspektivløse"
Langtidsafsonere og forvaringsdømte blandt andet i Anstalten ved
Herstedvester har haft vanskeligt ved at holde modet oppe, når de af
personalet gennem de senere år oftere og oftere har fået oplyst, at deres
udgange er "perspektivløse", således at disse udgange ikke tæller med i
vurderingen af den indsattes egnethed til for eksempel prøveløsladelse eller
lempelser i afsoningen i øvrigt. KRIM har netop hos Folketingets Ombudsmand
fået medhold i, at der ikke findes udgange, som kan betegnes som
"perspektivløse". KRIM hilser ombudsmandens udtalelse velkommen, idet den
giver de indsatte håb. Det kan nu betale sig for de indsatte på alle udgange
at anstrenge sig for at overholde de betingelser, som kriminalforsorgen
fastsætter for udgangen. Ombudsmandens udtalelse må efter KRIMs opfattelse
forstås således, at alle udgange, som den indsatte har gennemført
under afsoningen, skal indgå i afvejningen, når lempelser i den indsattes
afsoningsforhold skal overvejes.
Læs mere.
7. oktober 2007
Det nye statsfængsel i Østjylland chikanerede indsat med hjemmelavede
regler
En indsat i Statsfængslet Østjylland ved Horsens, som afsoner en meget lang straf,
blev af fængselspersonalet nægtet adgang til sine bøger. Fængslet forlangte,
at bøgerne skulle være låst inde i fængslets depot, således at den indsatte
ikke kunne læse i dem. Den indsatte taler ikke dansk og kan stort set ikke
tale med sine medindsatte. Han læser normalt meget og fandt det svært ikke
at have adgang til sine bøger. Den indsattes ambassade rettede henvendelse
til KRIM og bad om hjælp. Efter at KRIM gjorde fængslet opmærksom på, at
indgrebet er ulovligt, og at fængslet kunne forvente et retsligt efterspil,
blev bøgerne straks udleveret til den indsatte.
Læs mere.
14, september 2007
Fængsels monopol på at vurdere forvaringsdømtes egnethed til løsladelse
skal ophæves
Anstalten ved Herstedvester, som er et fængsel med en håndfuld psykiatere og
psykologer ansat ved siden af det almindelige fængselspersonale, har siden
1935 haft monopol på at lave lægeudtalelser til brug for domstolenes
vurdering af forvaringsdømtes egnethed til prøveudskrivning (løsladelse).
Dette monopol er nu ved at blive brudt. Europarådets
menneskerettighedskommissær besøgte fængslet i 2004 og har netop
offentliggjort sine overvejelser i en rapport, hvor han blandt andet
forlanger, at undersøgelser fra fængslets fagfolk skal kunne kontrolleres af
andre fagfolk. Kommissæren forlanger "contradictory examination". KRIM
hilser beslutningen velkommen, idet det stort set aldrig forekommer, at
domstolene underkender beslutninger truffet af fængslet selv. Det kan øge
retssikkerheden betragteligt, at det ikke længere kun er fængslets egne
fagfolk, som skal vurdere, hvor længe en person skal sidde i deres fængsel,
siger formand for KRIM, advokat Claus Bonnez, som synes, at mange af
fængslets afgørelser om andres skæbne har haft en "kedelig smag af
Sovjetunionen".
Læs mere.
13.september 2007
Kritik fra Menneskerettighedskommissæren har ikke ført til ændringer af
den danske politiklageordning
Den danske politiklageordning kom i 2004 under kritik fra Europarådets
menneskerettighedskommissær. Kommissæren fandt det uacceptabelt, at klager
over politiet i Danmark behandles af statsadvokaterne, som ifølge
kommissæren må anses for at være en del af politiet. Kommissæren henstillede
til, at politiklagerne burde behandles af et uafhængigt organ. På trods af,
at der er gået tre år, siden kritikken blev fremsat, har de danske
myndigheder ikke foretaget sig noget. Menneskerettighedskommissæren har
derfor netop på ny gentaget sin kritik og fastholdt, at der er behov for, at
behandlingen af klager over politiet skal varetages af et uafhængigt organ.
Læs mere.
6. juni 2007
Politifolk kalder indvandrere for "aber" og "dyr"
Ny undersøgelse bekræfter mange af de klager over racistisk adfærd hos
politiet, som statsadvokaterne gang på gang afviser som opspind. En
antropolog fremkommer således med eksempler på politifolk, som kalder
indvandrere for "aber" og "dyr, der bliver født i stalden", og som er 100 "dummeår"
bagefter os. KRIM genkender dette mønster fra mange klagesager, hvor
borgerne påpeger, at grupper af politifolk er både racistiske og voldelige.
KRIM mener, at dette kan skyldes, at politiets hvervekampagner tiltrækker
voldsmænd, og at der derfor er behov for en anden strategi med hensyn til
rekruttering af politifolk.
Læs mere.
31. maj 2007
Drabschef ved Københavns Politi er i dag anmeldt til statsadvokaten for
tavshedsbrud
Landsforeningen KRIM har i dag anmeldt drabschef Ove Dahl, Københavns
Politi, til statsadvokaten for brud på sin tavshedspligt.
I Ekstra Bladet den 29. maj 2007 er drabschefen citeret for at udtale sig om
en navngiven kvindes kriminelle fortid.
Om pigen, som har været forsvundet gennem længere tid, udtaler drabschefen
blandt andet, at hun er “et kendt ansigt i narko- og prostitutionsmiljøet på
Vesterbro”. Han udtaler også, at hun tager stoffer, og at politiet har talt
med hendes “sexkunder”. Kvinden er gengivet i artiklen både med navn og
billede.
Der er tale om meget følsomme oplysninger, som drabschefen har erhvervet sig
gennem arbejdet i politiet. Straframmen for uberettiget at videregive
sådanne oplysninger er fængsel indtil 2 år.
Det normale er, at "ballademagere" kan få en bøde, når de har lavet balladen. KRIM har siden 2004 ført erstatningssager mod politikredse, som fejlagtigt tror, at den nye politilov har indført "forebyggende anholdelser" som "et nyt våben". Loven siger udtrykkeligt, at denne ikke giver politiet nye beføjelser. Politiet skal derfor fortsat betale erstatning, hvis ikke politiet kan bevise, at der var en konkret fare for den offentlige orden eller for de anholdtes eller andres sikkerhed, som kunne afværges ved at anholde de pågældende. Dette har politiet ofte svært ved, når de sidder i retten.
Siden KRIM blev stiftet i 1967, har KRIM med afbrydelser udgivet bladet "Kriminalpolitik". Det er tanken, at dette blad fremover skal udgives på hjemmesiden. Det er endvidere tanken at etablere et debatforum på hjemmesiden. Forslag fra læserne til indretningen af hjemmesiden (eller vort debatforum) er velkomne.
19. maj 2006: Flere sagsbehandlere i KRIM
KRIM er for tiden ved at søge nye sagsbehandlere til retshjælpen.
Ansøgningsfristen udløber den 20. juni 2006. Der vil blive afviklet kurser for
de nye sagsbehandlere i løbet af sensommeren. KRIM har for tiden ca. 30
sagsbehandlere i retshjælpen.
19. maj 2006: KRIMs bibliotek færdigindrettet
KRIMs bibliotek i vore lokaler i Århus er nu færdigindrettet. Læserne er
velkomne til at donere biblioteket bøger navnlig med emner om fængselsvæsen,
kriminologi, strafferet, straffeproces, straffuldbyrdelsesret er velkomne.
Henvendelse herom kan ske telefonisk eller via e-mail til KRIM. Vi mangler
blandt andet indbundne UfR fra 1991 og fremefter.